Vismænd: Demografisk træk æder hele råderummet frem til 2022

Overvismand Michael Svarer præsenterer Det Økonomiske Råds formandsskabs nye vismandsrapport på et pressemøde i København. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2018)

Det vil beslaglægge hver en krone i det økonomiske råderum frem til og med 2022, hvis hele det demografiske træk skal dækkes ind med en vækst i det offentlige forbrug. Det viser en analyse i den nye vismandsrapport.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Frem til 2022 er der kun lige råd til at dække det demografiske træk (øgede udgifter, der følger med en større befolkning og især flere ældre), viser en ny analyse fra de økonomiske vismænd. Det betyder, at et ønske om enten velstandsløft af den offentlige sektor eller skattelettelser skal finansieres gennem effektiviseringer af den offentlige sektor.

“Den mulige vækst i det offentlige forbrug [er] samlet set på linje med det udviklingen i det demografiske træk,” lyder konklusionen fra Det Økonomiske Råds formandsskab – populært kaldet Vismændene – i deres nye rapport.

Analysen tager sit udgangspunkt i, at der frem til 2022 er et råderum på tre milliarder kroner om året. Hvis de offentlige udgifter både skulle følge med den demografiske udvikling og den normale velstandsstigning, så ville det kræve en årlig vækst på fem milliarder kroner.

Regeringen har planlagt en vækst i de offentlige udgifter på to milliarder kroner om året, mens den sidste er til såkaldt “øvrige prioriteringer”, hvilket ofte har dækket over skattelettelser.

Dermed vil regeringen ikke dække hele det demografiske træk med nye penge til den offentlige sektor, men finansiere en del af det demografiske træk med effektiviseringer af den offentlige sektor.

Hvis man ville dække hele det demografiske træk med ekstra penge til offentligt forbrug, så vil det ifølge Vismændene beslaglægge hele råderummet.

“Frem til 2022 er der fastsat udgiftslofter, og regeringens reserve til øvrige prioriteringer er en del af udgiftsloftet. En fuld udnyttelse af af udgiftslofterne svarer således til, at regeringens reserve til øvrige prioriteringer anvendes til offentligt forbrug.”

Så dermed betyder vismændenes analyse, at blå blok må indstille sig på, at der ikke er råd til at dække hele det demografiske træk, hvis der skal være plads til skattelettelser. Og rød blok må indstille sig på, at deres løfte om at dække hele det demografiske træk betyder, at kassen er tom – og ekstra løfter ud over det vil enten kræve højere skatter eller en udskydelse af tidspunktet for balance på den strukturelle saldo.

Ingen nye penge til kvalitetsløft af den offentlige sektor frem til 2022

Vismændenes analyse understreger, at der ikke er plads velstandsløft i den offentlige sektor, medmindre de bliver finansieret gennem enten nye effektiviseringer eller nye skatter.

Hvis politikerne har disciplin til at overholde de snævre rammer, så vil Danmark i 2022 få et strukturelt overskud på de offentlige finanser på 0,1 procent af BNP. Det betyder, at råderummet fra 2023-2025 stiger til fem milliarder kroner om året, og det er ifølge vismændene nok til at sikre både dækning af det demografiske træk og et velstandsløft i de offentlige  forbrugsudgifter.

“De offentlige forbrugsudgifter i perioden 2023-2025 kan derfor godt dække det demografi- og velstandskorrigerede træk, såfremt hele råderummet anvendes til stigning i de offentlige forbrugsudgifter,” hedder det i rapporten.