Op til fem gange flere idrætsfaciliteter i yderkommuner end i hovedstaden

Borgerne i yderkommunerne har markant flere idrætsfaciliteter pr. borger end i hovedstaden. Samtidig viser nye tal, at forskellen er vokset, så der nu er fem gange så mange borgere pr. facilitet i København sammenlignet med Langeland. Se de nye tal for alle kommuner her. Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk Serviceniveauet overfor idrætslivet er op til fem gange højere i yderkommunerne sammenlignet med hovedstadskommunerne. Mens hver idrætsfacilitet i København skal deles mellem 1465 borgere, så er det blot 273 på Langeland. Det viser de nye tal for antallet af idrætsfaciliteter i de danske kommuner fra Danmarks Statistik. Samtidig viser de nye tal, at de geografiske forskelle vokser. Borgmester: Vi har betalt for mange svømmehaller – de ligger bare i Jylland Fredensborg Kommune i Nordsjælland er den eneste kommune bortset fra de små ø-kommuner, som ikke har en svømmehal, og det er noget, som de nytilflyttede borgere bemærker, når de to gange om året bliver inviteret til kaffe med borgmester Thomas Lykke Pedersen (S). “Så fortæller jeg dem, at kommunen sandeligt har finansieret mange svømmehaller – men de ligger i Jylland,” siger han med henvisning til, at kommunen i mange år sendte store beløb til provinsen via landsudligningen. Samtidig peger Thomas Lykke også på, at de jyske kommuner er bedre til at samarbejde med erhvervslivet og idrætsforeningerne om at skaffe finansiering til byggeri af idrætsfaciliteter. “Det er vi ikke så gode til. Når vi eksempelvis besluttede at bygge et nyt idrætscenter i Humlebæk, så var det kommunen, som betalte det hele. Vi gik ikke ud til de store virksomheder for at få støtte,” siger borgmesteren. Kommunen har afsat 85 millioner kroner til en svømmehal, men det kræver både plads i anlægsrammen og stor enighed i byrådet, før byggeriet går igang. “Den slags investeringer vil jeg kun lave, hvis der er bred enighed i byrådet,” siger den socialdemokratiske borgmester i det ellers borgerlige Nordsjælland. Men han lægger ikke skjul på, at det chokerede ham, da han fandt ud af, at halvdelen af eleverne i hans datters niende klasse ikke kunne svømme. “Vi bor i Humlebæk – det er altså en kystby,” siger han. Forskellene fortsætter med at vokse Forskellen i serviceniveauet mellem yderkommunerne og hovedstaden fortsætter med at vokse – primært fordi folketallet stiger i hovedstaden og stagnerer eller falder i yderkommunerne, og samtidig er byggeriet af nye faciliteter i vækstkommunerne meget begrænset, fordi kommunerne prioriterer at bruge deres anlægsramme til skoler og daginstitutioner til de mange nye borgere. Værst ser det ud i Vallensbæk Kommune, der ifølge statistikken har mistet et fodboldanlæg samtidig med at antallet af borgere vokser kraftigt. Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen (C) kan ikke genkende, at der skulle være lukket et fodboldanlæg, og mener at det må være en fejl i statistikken, men han kan godt genkende at kommunen mangler idrætsanlæg. “Vi har budgetteret med at bygge en ny svømmehal og en ekstra idrætshal,” siger Henrik Rasmussen, som fortæller at byggeriet venter på en særlig tilladelse, fordi byens eksisterende idrætscenter ligger i et område, der er udlagt til de såkaldte femfingerplan, og derfor omfattet af byggebegrænsninger. Henrik Rasmussen kalder det samtidig “helt absurd”, at der er så mange idrætsfaciliteter i yderkommunerne. “I forbindelse med vores byggeri af en ny svømmehal til erstatning for to gamle, har vi været ude at kigge på mange svømmehaller i Vestdanmark. Der er simpelthen så meget vand pr borger, at det er helt absurd. Det er et godt billede på, hvor skævt udligningssystemet er. Alle de her såkaldt fattige kommuner bruger deres penge på at holde tomme haller kørende. Samtidig får jeg at vide, at jeg betaler for lidt i udligning,” siger han.