Vismænd: Ufaglærte har 8-9 gange så store odds for langvarig forsørgelse

(ARKIVFOTO) Der er meget færre ufaglærte og en meget større del langt fra arbejdsmarkedet i den gruppe, der er tilbage, skriver vismænd i ny rapport. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix)

Ufaglærte med dansk baggrund er ofte enlige, mænd og barnløse. En femtedel af dem har været anbragt som børn, og de er oftere straffet. Samlet har de 8-9 gange så store odds for være på langvaring forsørgelse som personer med en uddannelse, fremgår det af dagens vismandsrapport. 

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-okonomi.dk

Gruppen af ufaglærte med dansk baggrund er blevet meget mindre, og samtidig er problemerne blevet meget større. Ufaglærte med dansk baggrund udgjorde i år 2000 omkring 35 procent af befolkningen, mens den faldt med 10 procentpoint til cirka 25 procent i 2016. I aldersgruppen 30-49 årige er antallet faldet mest, fra knap 35 procent til 15 procent, altså mere end en halvering. Samtidig steg antallet af langvarigt forsørgede i den resterende gruppe, som det ses af grafikken fra vismandsrapporten.

Figuren omhandler befolkningen i den erhvervsaktive alder: 

Kilde: Det Økonomiske Råds formandsskabs egne beregninger på baggrund af registerdata. Se anmærkning nederst i artiklen.

Sammensætning af gruppen af ufaglærte har betydning for langvaring forsørgelse

Det Økonomiske Råds formandsskab har set på gruppen af ufaglærte med dansk baggrund for at undersøge, om sammensætningen kan have indflydelse på, at så mange flere af dem er kommet langvarigt på offentlig forsørgelse.

På baggrund af en lang stribe af dårlige opvækst- og sociale vilkår vurderer vismændene, at ufaglærtes odds for at være på langvarig forsørgelse er 8-9 gange større end for dem, der har en uddannelse. Samtidig er odds for at være i beskæftigelse 0,20 procent – altså fem gange dårligere – som for borgere med uddannelse.

Læs også: Vismænd: Fleksjob øger antal ufaglærte i langvarig offentlig forsørgelse

Forskellen på ufaglærte og uddannede er på flere områder blevet større de seneste 15-20 år. Antallet af anbragte børn er steget, og de kommer i højere grad fra ufaglærte hjem end fra hjem, hvor forældrene har en uddannelse. Der er også en – omend mindre – stigning i forskellen på, hvor mange, der får en fængselsstraf og bliver indlagt på hospitalet.

Vismandsrapporten mener derfor, at ændringen i sammensætningen af gruppen af ufaglærte “formentlig (er) en del af årsagen til den stigende andel langvarigt offentligt forsørgede blandt ufaglærte med dansk baggrund. (…) Hvis gruppen af ufaglærte havde samme sammensætning af karakteristiska som i 2006, ville andelen af langvarigt forsørgede være mindre, end den er i dag. (…) Dette indikerer, at sammensætningen af karakteristiska i gruppen af ufaglærte i dag er en medvirkende årsag til den stigende andel på langvarig offentlig forsørgelse.”

Markante demografiske og sociale forskelle

Det er i vismandsrapportens kapitel 3, at de ufaglærte med dansk baggrund vurderes på deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Et af kapitlets afsnit hedder ‘Ufaglærtes karakteristika’ og sammenligner ufaglærte med uddannede. De følgende tal er fra 2016 og sammenligner ufaglærte og uddannede med dansk baggrund i aldersgruppen 30-39 år. Tallene er fra 2016:

Demografi:

  • Over 50 procent ufaglærte er enlige i forhold til ca. 25 procent enlige blandt uddannede.
  • 60 procent er mænd sammenlignet med under 50 procent med en uddannelse.
  • Over 40 procent er barnløse. Blandt uddannede er det 10 procent.
  • Op mod 35 procent med børn bor ikke sammen børnene. Det samme tal for uddannede er 10 procent.
  • Over 30 procent bor i en yderkommune. Det gælder for lidt over 20 procent med en uddannelse.

Socialt:

  • 10 procent ufaglærte har anbragte børn, mens det gælder under en procent af de uddannede.
  • 7 procent har fået en fængselsdom inden for de seneste fem år. For uddannede er tallet under en procent.

Helbred: 

  • Dobbelt så mange ufaglærte som uddannede har haft lægekontakt og været indlagt.
  • Tre gange så mange ufaglærte har været indlagt med diabetes.
  • Ufaglærte har 2-3 gange så mange indlæggelser som uddannede.

Over 20 procent af de ufaglærte har været anbragt som børn

Også ufaglærtes opvækstvilkår er anderledes end uddannedes. Her har vismændene undersøgt forældrene og de sociale opvækstvilkår:

Forældrene: 

  • 50 procent ufaglærte har en ufaglært mor, mens det gælder knap 30 procent af uddannede.
  • Over 40 procent ufaglærte har en ufaglært far, mens det gælder godt 20 procent af de uddannede.
  • 60 procent af de ufaglærte er vokset op med en mor i beskæftigelse mod over 80 procent af de uddannede.
  • Knap 70 procent ufaglærte voksede op med en far, der havde job, mens over 80 procent af de uddannedes fædre havde job.
  • Mere end dobbelt så mange ufaglærte er vokset op med enten mor eller far på offentlig forsørgelse (hhv. godt 30 og godt 20 pct. i forhold til 15 og 10 pct. for uddannede).

Sociale opvækstvilkår: 

  • Over 20 procent af de ufaglærte med dansk baggrund har været anbragt som børn, mens det gælder omkring tre procent med en uddannelse.
  • Tre gange så mange ufaglærte som uddannede har haft en far med en frihedstraf (9 pct. mod 3 pct.).
  • Mere end dobbelt så mange ufaglærte som uddannede har haft en mor med en frihedstraf (2 pct. mod under en pct.)
  • Tre gange så mange ufaglærte er flyttet mindst fire gange, inden de fyldte 16 (7 pct. mod 2 pct.)

NB: Tallene er ikke nøjagtige, da de er aflæst på grafer med kun visse procentstigninger markeret.

Anmærkning til tabel: Kun personer med dansk baggrund indgår i opgørelsen. Langvarigt offentligt forsørgede er defineret som personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i mindst 80 pct. af de seneste fem år (inklusive indeværende år). Der er anvendt data fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Alle indkomsterstattende overførselsindkomster (med undtagelse af SU) defineres som offentlig forsørgelse:
førtidspension, ressourceforløb, fleksjob inklusive ledighedsydelse, sygedagpenge inklusive jobafklaring, kontanthjælp inklusive løntilskud, uddannelseshjælp og integrationsydelse, arbejdsløshedsdagpenge inklusive løntilskud samt uddannelses-, arbejdsmarkeds- og kontantydelse, efterløn inklusiv fleks- og overgangsydelse, revalidering inklusive forrevalidering, barsels- og forældreorlov samt de nu afskaffede børnepasnings-, uddannelses- og sabbatorlovs-ordninger. For øvrig oplysning om gruppen af langvarigt offentligt forsørgede, se kapitlet ”Langvarigt offentligt forsørgede” i De Økonomiske Råds
Formandskab (2017).