KL frygter at kommuner overskrider anlægsrammen

KL frygter, at kommunerne samlet overskrider anlægsrammen i 2018. (Foto: Ritzau/Scanpix)

KL frygter ifølge information til landets kommuner en overskridelse af anlægsrammen i 2018, hvilket kan svække kommunerne ved sommerens kommuneforhandlinger. KL presser derfor kommunerne hårdt for at udskyde så meget anlæg som muligt.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

KL lægger i disse uger et betydeligt pres på kommunerne for at skubbe og udskyde flest mulige anlægsopgaver til det nye år, oplyser en række kommunale økonomichefer til NB-Økonomi.

Baggrunden er ifølge kilder med nært indsigt i forløbet, at KL på baggrund af indberetninger fra kommunerne og organisationens egne analyser baseret på udtræk fra Danmarks Statistik frygter, at anlægsregnskaberne overskrider den aftalte ramme på 17,8 milliarder kroner med cirka en halv milliard kroner.

Samtidig viser indberetningerne ifølge det oplyste, at kommunerne bruger hele servicerammen. Dermed vil det ikke være muligt, som i i tidligere år, at modregne et mindreforbrug på servicerammen i et overforbrug på anlægsrammen.

KL har ifølge en økonomichef i en mellemstor kommune lagt så kraftigt et pres på kommunerne, at det har skabt en “vis irritation” i flere kommuner.

Den usikkerhed skyldes formentligt delvist en forskellig vurdering af, hvor stor risikoen er for en overskridelse af anlægsrammen og for konsekvenserne af en overskridelse.

På den ene side har kommunerne en tradition for at melde for pessimistisk ind til KL, fordi de enkelte institutioner og forvaltninger i kommunerne ofte melder for store træk på anlægskontoen ind. Dels fordi de opfatter, at det er bedre at bruge mindre end forudsagt, dels fordi der ofte sker uventede ting, som forsinker byggeopgaver.

På den anden side er der en frygt for, at den kraftige overfinansiering fra regeringen af kommunerne på grund af kompensationsordningerne for den manglende udligningsreform har medført, at færre kommuner end normalt har strammet skruen af hensyn til kassebeholdningen.

Det samme forhold gør sig gældende på servicerammen. Den var allerede i budgettet meget tæt på den aftalte ramme, og med den konstante regn af penge fra regeringen har det ifølge den frygtsomme analyse været sværere for de kommunale budgetchefer og borgmestrene at styre spenderlysten i de enkelte byråd.

Der er ifølge NB-Økonomis samtaler med en række centrale aktører ingen frygt for store overskridelser, men blot en lille marginal overskridelse på 0,1 procent rykker 250 millioner kroner på servicerammen.

En ukendt faktor er, at institutionerne i mange kommuner ligger inde med store opsparede midler fra mindre forbrug de seneste år, og uden et pres på kassebeholdningen er frygten, at kommunerne ikke har lagt så kraftigt et pres ned i systemet for at begrænse forbruget af de opsparede midler.

Logikken er, at der ikke skal mange nye gyngestativer i en børnhave eller en ny køkkenmaskine på et plejehjem til at udløse et ekstraforbrug på 0,1 procent gennem træk på de opsparede midler.

KL frygter at overskridelse giver svagt udgangspunkt for kommuneforhandlinger

Der er en række forhold som betyder, at KL – og dermed alle landets kommuner – har god grund til at frygte konsekvensen af en overskridelse af anlægsrammen.

For selv om det kun er en overskridelse af servicerammen, som ifølge budgetloven udløser en sanktion fra staten, så er der formentligt en politisk pris at betale for en overskridelse af anlægsrammen.

Kommunerne overskred i 2017 anlægsrammen med 1,6 milliarder kroner, men efter modregning af mindreforbrug på servicerammen var det reelle overforbrug 800 millioner kroner (svarende til cirka 0,3 procent). Det fik ikke alene regeringen til at tale om “massive overskridelser”, men medførte også et krav fra regeringen om en sanktioner på anlægsrammen under kommuneforhandlingerne i juni.

Dermed skulle KL dels bruge politisk kapital på at undgå kravet om sanktioner på anlæg, dels acceptere en formulering i aftalen, som gør det muligt for regeringen at gentage forløbet til juni måned selv med en minimal overskridelse.

Et helt afsnit i aftalen fremstod som en kommunal bodsgang med løfte om bedre adfærd i fremtiden:

“Kommunernes regnskabsresultat for 2017 og de seneste års overskridelser af de aftalte anlægsrammer svækker troværdigheden om aftalesystemet og styringen af den samlede offentlige økonomi. Regeringen og KL er derfor enige om, at det er en central forudsætning for økonomiaftalen, at både den aftalte kommunale serviceramme og anlægsramme i 2019 overholdes i budgetterne og regnskaberne.”

Stram aftale efter et valg

Selv om både Venstre og især Socialdemokratiet har lovet mildere vinde for kommunerne, så er erfaringen i KL, at den første forhandling i en valgperiode altid er svær, fordi finansministeren godt ved, at der er længe til næste valg og at han derfor har større frirum til at presse kommunerne.

Frygten er derfor, at kommunerne starter bagud på point, hvis de skal starte forhandlingerne til juni med at forklare og undskylde en overskridelse af anlægsrammen.

PL kan måske redde lidt

En joker i spillet om anlægsrammerne er PL-udviklingen på anlæg. De seneste tal fra Danmarks Statistik viste kraftige prisstigninger på anlæg i tredje kvartal, og det kan blive et vigtigt argument for kommunerne.

Problemet er dog, at en procent ekstra prisstigning kun kan forklare en overskridelse på 170 millioner kroner.