Minister: Kommuner bryder aftale ved at bruge servicepenge til anlæg

Finasminister Kristian Jensen (V) kritiserer kommunerne for at bruge mere på anlæg i 2019 end aftalt. (foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau Scanpix 2018)

Det er et brud på kommuneaftalen, når kommunerne bruger mindre på service for at bruge mere på anlæg, siger finansministeren. Men han erkender overfor NB-Økonomi, at han ikke kan straffe kommunerne.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Finansminister Kristian Jensen (V) er stærkt utilfreds med, at kommunerne i deres budgetter for 2019 har overskredet anlægsrammen med godt 300 millioner kroner – også selv om kommunerne planlægger at bruge knapt 400 millioner mindre på service, og dermed overholder den samlede ramme.

“Men de har ikke levet op til aftalen om, at de skal bruge noget mere på service og noget mindre på anlæg,” siger Kristian Jensen til NB-Økonomi.

Ministeren udsendte tidligere på dagen en pressemeddelelse, der kunne opfattes som en trussel om, at han ville bruge kommuneaftalens bestemmelse om, at “1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud [er] betinget af, at kommunernes budgetterede anlægsudgifter holder sig inden for den aftalte anlægsramme.”

I pressemeddelsen hed det således:

“Et aftalesystem kan ikke fungere, hvis en aftale ikke er en aftale. Nu må vi se, hvad den endelige opgørelse viser, og på den baggrund må vi så tage stilling til budgetresultatet.”

Men regerigen vil, ifølge Kristian Jensen, ikke forsøge at bruge den bestemmelse til at straffe kommunerne for overskridelsen af anlægsrammen, ved at tilbageholde en del af bloktilskuddet.

“Sådan som jeg har fået tallene og den gamle aftale fortolket, kigger man på den samlede økonomi, hvorvidt den overholder den samlede aftale,” siger ministeren til NB-Økonomi.

Kristian Jensen siger, at han sigter på de endelige regnskaber, når han i pressemeddelelsen taler om “den endelige opgørelse.” Men samtidig erkender han, at budgetloven ikke giver ham mulighed for at udstede sanktioner på det tidspunkt, hvis kommunerne, som budgetteret, bruger mere på anlæg og mindre på service.

“Der er det sådan, at vi ikke kan sanktionere alene på overforbrug på anlæg og et underforbrug på service. Det er kun, hvis der var et overforbrug på service og et underforbrug på anlæg. Så er spørgsmålet selvfølgeligt, hvad resultatet af det endelige regnskab viser i 2020,” siger ministeren til NB-Økonomi.

KL-formand advarer om at underminere tilliden til aftalesystemet

Formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Jacob Bundsgaard, advarer ligesom finansministeren mod at svække tilliden til aftalesystemet, men det sker med modsat fortegn.

“Man skal være varsom med at rejse kritik af udmøntningen af en aftale, når man rammer så tæt på bulls eye, så det kræver en skydelære at måle afstanden. Man risikerer jo at undergrave tilliden til aftalesystemet, hvis man ikke også anerkender, når man har ramt rigtigt,” siger Jakob Bundgaard, der i efteråret lagde et historisk massivt pres på sine borgmesterkolleger, for at få skåret anlægsrammen ned.

Han understreger gentagne gange, at kommunerne har en afvigelse på 0,014 procent i nedadgående retning på den samlede aftale.

“Hvis man skal tættere på, så skal man gøre noget andet end det, man gør i dag. Men jeg syntes at fordelene ved aftalesystemet er så store, at der skal man være varsom med at ændre på det,” siger Bundsgaard til NB-Økonomi.

Minister har er overophedet byggemarked – KL-formand har mange børn og ældre

Udover den normale positionering forud for det kommende års kommuneforhandlinger, så er der også en meget substantiel baggrund for uenigheden.

Finansministeren står med en bygge- og anlægssektor tæt på overophedning og ifølge den seneste prognose for et samlede offentlige anlægsudgifter i 2019, som bliver 1 milliard kroner større end forventet i august. (Se særskilt artikel).

“Det er derfor jeg gennem flere forhandligner har forsøgt at få nedbragt de offentlige investeringer. Ellers risikerer vi at skabe overophedning, men det har kommunerne og Danske Regioner ikke rigtigt været indstillet på. Og da vi har et aftalebaseret system, hvor vi skal have en aftale for at kunne komme videre, så har jeg været nødt til at acceptere små stigninger i anlægsrammerne. Nu er det selvfølgeligt et problem, at kommunerne i gåseøjne tager selv ved at udvide anlægsrammen endnu mere end vi lagde op til,” siger finansministeren.

Overfor det står en KL-formand med et stigende antal børn og ældre, samt flytning fra land til by, som udløser et krav om byggeri af flere institutioner.

“Vi har ramt den aftale på kornet i en meget svær situation, hvor der er brug for at investere i både daginstitutioner og skoler, i ældrecenter og andet i takt med at befolkningen udvikler sig,” siger KL-formanden.

Varmer op til mulige overskridelser for 2018 og kommuneaftale i juni

Dagens pressemeddelelser fra KL og regeringen om de kommunale budgetter tegner et klart billede af, at der varmes til op til det, som kan blive et varmt forår i kommuneforhandlingerne.

KL taler om at “Kommunerne har endnu engang leveret budgetter, der overholder de aftalte rammer,” mens regeringen pointerer, at det er “bekymrende for dansk økonomi, at kommunerne ser ud til at igangsætte flere anlægsinvesteringer end aftalt.”

De foreløbige prognoser tyder på, at kommunernes regnskaber for 2018 kan ende med en beskeden overskridelse af anlægsrammerne på op imod en halv milliard kroner, uden at der er et tilsvarende mindreforbrug på service.

Sker det, vil regeringen – såfremt den vinder et tidligt valg eller stadig sidder for bordenden – formentligt skærpe sit krav om skrappere sanktioner på anlægsområdet, når kommuneforhandlingerne går igang hen på foråret.

Uanset om regeringen kommer igennem med kravet eller ej, så vil det tvinge KL til at bruge politisk kapital på at forhandle kravet ud af en aftale.

Kristian Jensen vil ikke kommentere den side af sagen nu.

“Jeg syntes, at det her forløb viser, at der behov for at have en skærpet sanktionsramme, men hvad vi kommer til at forhandle om i juni måned, det må vi se,” siger han.