Mau: Tilskud til kommuner på næsten seks milliarder bør fjernes hurtigst muligt

Niels Jørgen Mau gav så sent som i sidste uge 1500 kommunale topfolk en status på det kommunale selvstyre på Kommunaløkonomisk Forum. (Foto: Arne Ullum/NB.-Økonomi)

Folketinget skal hurtigst muligt fjerne samlede finanseringstilskud på næsten seks milliarder kroner fra kommunerne, fordi de truer det kommunale selvstyre og den lokale demokratiske debat. Det siger en af landets førende eksperter i kommunal økonomi.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Folketinget bør hurtigst muligt fjerne næsten seks milliarder kroner, som kommunerne årligt får fra staten. Det siger en af Danmarks førende eksperter i kommuneøkonomi, afdelingschef Niels Jørgen Mau.

“Man må se at komme af med den overfinansering hurtigst muligt – selv om det sikkert er lettere sagt end gjort,” sagde Mau på Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i Aalborg.

Tilskuddene er såkaldt overfinansering, fordi det er penge, som kommunerne samlet får fra staten, uden at de har lov til at bruge pengene. Det er med Maus ord “kolde penge til kassen”.

Begrundelsen for at fjerne tilskuddene er, at de har fjernet koblingen mellem kommunernes indtægter og deres mulighed for at bruge penge. Og det er et problem ud fra et demokratisk synspunkt – og en trussel mod det kommunale selvstyre.

“Det er en uheldig ting, at kommunerne har fået en stor økonomisk buffer. Langt de fleste kommuner kan jo fint finansiere en overfinansering uden at skulle røre ved skatten. Det betyder, at den dialog med borgerne om, hvad skatten skal være og afsløring af, hvad deres betalingsvillighed er, den går lidt fløjten,” siger Mau.


Fakta: Her er overfinansieringen i 2019

Finansieringstilskud til den økonomisk svageste halvdel af kommunerne      2 mia. kr.

Finanseringstilskud ligeligt fordelt pr indbygger                                          1,5 mia. kr.

Særtilskud til økonomisk svage kommuner                                                 0,6 mia. kr.

Overgangsordning for udlændingeudligning                                                1,1 mia. kr.

Overgangsordning for ændrede alderbestemte enhedsbeløb                        0,7 mia. kr.

ialt                                                                                                         5,9 mia. kr.

NB: De to overgangsordninger udløber med udgangen af 2020.


Overfinanseringen betyder, at kommunerne har større indtægter, end de må bruge på service. For at undgå, at kommunerne bruger pengene, er der en såkaldt serviceramme, som kommunerne samlet set har forpligtet sig til at overholde.

Debat om kommunalt serviceniveau bag lukkede døre

Konkret sikres det ved, at borgmestrene via KL koordinerer, hvor meget de bruger på service. Men derved flyttes diskussionen om det kommunale serviceniveau ifølge Mau fra en lokal demokratisk debat om skat og service til en proces bag lukkede døre, hvor borgmestrene kæmper om at få en større del af den samlede serviceramme til netop deres kommune.

“Selv om det er nødvendigt med en koordinering bag lukkede døre, så mener jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt på længere sigt, at man skal bruge meget energi der, og slet ikke, hvis det går ud over dialogen med borgerne,” siger Mau.

En anden effekt er, at sammenholdet i KL udfordres kraftigt, når borgmestrene skal blive enige om, hvem der må bruge for mange penge. Det betyder med Maus udtrk, at der er flyttet en “fordelingsabe” over i KL, der netop gør en dyd af ikke at ville have noget af gøre med den kommunale udligning at gøre.

Set for kommunerne under et, vil en fjernelse af finanseringstilskudene ikke påvirke serviceudgifterne, da det ikke vil påvirke den samlede serviceramme. Men det vil kunne få dramatiske konsekvenser for mange økonomisk svage kommuner.

Årsagen er, at nogle af de fattige kommuner med en lav kassebeholdning reelt bruger en del af finanseringstilskuddene til at finansiere deres serviceudgifter. Dette forstærkes af, at  to milliarder af den såkaldte overfinansiering gives til den fattigste halvdel af kommunerne.

Hvis Folketinget følger Maus opfordring fjerner finanseringstilskudene, vil det derfor isoleret set medføre markante besparelser eller skatteforhøjelser i mange af de økonomiske svageste kommuner..

“Tilskuddene er blevet skævdelt over årene – det er også en årsag til, at det er svært at komme af med. Der er så at sige gået udligning i den,” siger Mau, som i sin tale ikke forholdt sig til, i hvilket omfang de fattigste kommuner skal kompenseres via det generelle udligningssystem.

Spøgelset i udligningsdiskussion

Finansminister Kristian Jensen (V) sagde i forbindelse med KØF, at han er enig med Mau i, at de særlige finanseringstilskud skal fjernes, men han gled af på spørgsmålet om, hvordan det vil påvirke den samlede kommunale udligning.

Da hans kollega økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA)  i foråret fremlagde forslag til en justering af den kommunale udligning, var konsekvenserne af et foreslået bortfald af finansieringstilskuddet på 3,5 milliarder kroner ikke indregnet i konsekvenserne for de enkelte kommuner.

Årsagen kan være, at skævdelingen af finansieringstilskuddet formelt set ikke er en del af udligningssystemet, og derfor regnes pengene ikke med i opgørelsen af den samlede udligning mellem rige og fattige kommuner.

Det betyder, at en udligningsreform, som kompenserer de fattige kommuner for et bortfald af finanseringstilskuddet, umiddelbart vil være meget ugunstig for de rige kommuner – og dermed bliver afskaffelsen af finansieringstilskuddet et spøgelse i forhandlingerne, som både er der og ikke er der.