Nye kvalitetsstandarder sætter det kommunale selvstyre og udligningen under pres

Niels Jørgen Mau gav så sent som i sidste uge 1500 kommunale topfolk en status på det kommunale selvstyre på Kommunaløkonomisk Forum. (Foto: Arne Ullum/NB.-Økonomi)

Regeringen sætter det kommunale selvstyre under pres, når sundhedsreformen indfører centralt fastsatte kvalitetsstandarder, siger kommunal ekspert. Det kan også på sigt skabe et pres for større kommunal udligning.

Af Arne Ullum, [email protected]

I fremtiden skal alle borgere i Danmark være garanteret den samme service på sundhedsområdet, og det betyder, at regeringen vil indføre bindende standarder for den service, som landets kommuner tilbyder borgerne. Det kan ifølge en ekspert sætte det kommunale selvstyre under pres, samtidig med at det vil skabe et pres for en større udligning mellem rige og fattige kommuner.

“Det er tydeligvis ikke meningen, at sundhedsområdet skal være et område, hvor selvstyret skal udfolde sig i den forstand, at der kan vælges forskellige serviceniveauer og måske heller ikke forskellige måder at løse opgaverne på,” siger projektchef Niels Jørgen Mau fra VIVE, der er en af Nordens førende eksperter i kommunalt selvstyre.

Problemet for kommunerne er, at hver gang serviceniveauet bliver detailreguleret fra Folketinget på et nyt område, så indsnævres den lokale poltiske debat om, hvor meget skat borgerne er klar til at betale for en given service.

Ifølge Niels Jørgen Mau er der allerede områder hvor der er forudsat en form for ensartet serviceniveau, fx overførselsområdet og beskæftigelsesområdet.

Sætter udligningssystemet under pres

De mange nye minimumsstandarder sætter samtidig det kommunale udligningssystem under pres. En af grundpælene i systemet er, at det ikke fuldt udligner de økonomiske forskelle mellem kommunerne.

Det betyder forenklet sagt, at kommuner med store udgifter og små indtægter har været tvunget til at enten at opkræve mere i skat og/eller have et lavere serviceniveau.

“Inden for et kommunalt tilskuds- og udligningssystem skal man således håndtere områder, hvor standarden ikke må eller kan afvige mellem kommunerne. Det er ikke nødvendigvis let i et system, der overordnet opererer med mindre end 100 procents udligning,” siger Mau.

Kan presse de få ikke-regulerede områder

Især de fattige kommuner kan komme under et særligt pres, fordi byrådene har færre og færre områder, hvor de lokalt kan fastsætte serviceniveauet. Det betyder, at de områder som stadig er underlagt fuldt kommunalt selvstyre, nemt kommer til at skulle bære hele udsvinget i kommunens økonomi. Det kan igen skabe et pres for, at der indføres minimumsstandarder på de områder også.

“Det kan godt være, at kommunerne skal kridte skoene lidt ekstra, hvis de vil undgå, at ønskerne om ensartet service breder sig til de øvrige serviceområder,” siger Mau.