Gentofte og Frederiksberg på vej til at få tilskud som udkantskommuner

GENTOFTE RÅDHUS.

Mindst tre hovedstadskommunerne er på vej til at få et stort millionbeløb i udligning fra et pulje for faldende folketal, som oprindeligt var tiltænkt udkantskommuner. Embedsmændene har i årevis advaret om, at netop det tilskud er meget ustabilt.

Af Arne Ullum, [email protected]

Gentofte og Frederiksberg vil ifølge de seneste befolkningstal med stor sandsynlighed hver få et betydeligt tocifret millionbeløb i støtte fra en pulje i den kommunale udligning, som oprindeligt var tiltænkt udkantskommuner med faldende folketal.

Hos Dataproces, der er landets førende analysefirma inden kommunal udligning, forventer man, at mindst tre nye kommuner i og udenfor hovedstaden vil få tilskud for faldende folketal i 2020.

“Vi har adgang til præcis data vedrørende den dagsaktuelle udvikling, hvor vi, tillagt en CPR-faktor for betalingskommuneforholdene i landets kommuner, opgør og udreder betalingskommunefolketallet. Specifikt Brøndby og Frederiksberg Kommune har oplevet en massiv fraflytning igennem fjerde kvartal, hvorfor vi forventer, at de udløser kriteriet. For Gentofte har fraflytningen fundet sted tidligere, hvorfor dette allerede kunne observeres ved indgangen til fjerde kvartal,” siger Mie Bisgaard Pedersen, salgschef hos Dataproces.

Kriteriet om faldende folketal indgår ikke i hovedstadsudligningen, og dermed får hovedstadskommunerne kun gevinst på landsudligningen, som giver dem en gevinst på 61 procent af udgiftbehovet.

Gentofte havde ifølge de seneste folketal fra Danmarks Statistik et fald i folketallet på 0,95 procent svarende til 705 borgere fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2018, og derfor er kommunen reelt sikker på at få udligning fra kriteriet.

Frederiksberg forventer ifølge økonomichef Jesper Kragerup et fald i folketallet på omkring 0,6 procent set over de to år, og dermed kan kommunen formentlig få helt op til 50-70 millioner kroner ekstra i udligning.

Selv om Frederiksberg har mange indbyggere med gode indkomster og ligger midt i et vækstområde, så mener økonomichefen ikke, det er forkert, at kommunen får pengene.

“Vi går ud fra, at det kriterie er lavet ud fra et objektivt mål. Selvfølgelig blev det oprindelig indført, fordi der var mange kommuner udenfor vækstcentrene i storbyerne, som oplevede faldende folketal, og dermed havde store udfordringer. Men udligningssystemet er forhåbentlig et langt stykke hen ad vejen bygget op på objektivitet,” siger Jesper Kragerup.

Han oplyser, at de ekstra penge formentlig vil dække omkring halvdelen af den manko, som kommunen har fået i sit budget, fordi man havde forventet øgede indtægter på grund af et stigende folketal.

Udkantskommuner mister stor ekstragevinst

Kriteriet for faldende folketal har i mange år været et af de mest udskældte elementer i den kommunale udligning.

Embedsmændene i Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen og igen advaret politikerne om, at kriteriet er “ustabilt”, hvilket er embedsmandssprog for, at pengene dybest set lander ganske tilfældigt.

Det skyldes, at kriteriet er et såkaldt tænd/sluk kriterie, hvor en kommune kan vinde eller tabe store beløb, hvis blot folketallet rykker sig med en enkelt borger.

De særlige regler betyder eksempelvis, at Assens Kommune i 2019 mister 40 millioner kroner i tilskud for faldende folketal, fordi kommunen ved opgørelsen første januar sidste år havde otte borgere for mange til at udløse tilskuddet. Sat på spidsen har hver at de ekstra otte borgere altså kostet kommunerne fem millioner kroner pr. styk.

Teknisk set skyldes det, at en kommune skal have haft et fald i folketallet set over de seneste fem år eller et fald på mere end 0,5 procent over de seneste to år for at få tilskud. Hvis en kommune opfylder det kriterie, så får den andel i et samlet udgiftsbehov, som er på cirka 2,3 milliarder kroner. Afhængig af kommunernes præcise forhold udløser det et samlet tilskud på cirka to milliarder kroner.

Hvilken andel kommunerne får, er i sig selv et ganske kompliceret regnestykke. Reglerne siger nemlig, at det er “summen af nettofald i en kommunes folketal fra et år til det følgende for hvert af årene i perioden”.

Den komplicerede formulering betyder, at en kommune kan få tilskud til et fald på flere hundrede borgere, selvom den kun har haft et fald på nogle få borgere i hele perioden.

Hidtil har svageste udkantskommuner nyt godt af ustabiliteten

Hidtil er de kraftige udsving sket mellem de dårligst og de lidt bedre stillede udkantskommuner.

Udkantskommuner i relativ bedring særligt på Fyn og Langeland har mistet store millionbeløb, mens de relativt dårligere stillede udkantskommuner som Lolland har fået en gevinst.

Med den nye udvikling vil tilfældighederne fortsat ramme de lidt bedre stillede udkantskommuner, men nu risikerer de dårligst stillede udkantskommuner at miste den gevinst, de stod til, fordi pengene istedet går til hovedstaden.

Men i og med at kriteriet er så ustabilt, så kender kommunerne først den præcise effekt, når de endelige folketal er opgjort – herunder også de borgere, som har folkeregisteradresse i en anden kommune end den, som har betalingsforpligtelsen for dem. Det skal dog bemærkes, at analyserne fra Dataproces erfaringsmæssigt har ramt meget præcist.


Fakata: Sådan gøres kriteriet op 2020

Opgørelsen sker over en 5-årig periode og foretages som summen af nettofald i en kommunes folketal fra et år til det følgende for hvert af årene i perioden 2014-2019, hvor kommunen har haft en nedgang i befolkningstallet, og kun hvis kommunen har haft et samlet fald i folketallet over perioden. For kommuner, som ikke har haft et samlet fald i folketallet over den 5-årige periode, men som har haft en nedgang i befolkningen på mere end 0,5 pct. over de seneste 2 år, opgøres nedgangen som summen af de årlige nedgange over den seneste 2-årige periode. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

 

Rettelse: I en megt tidligere udgave af nyhedsbrevet – offentliggjort inden udensendelse af nyhedbrev fremgik det ved en fejl, at seks hovedstadskommuner ville komme ind under ordningen i 2020. Det er ikke korrekt.