Regeringen og KL kæmper om fremtidig finansiering af sundhedsvæsen

Finansminister Kristian Jensen (V)i midten , innovationsminister Sophie Løhde (V) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) længst til højre på vej til dagens forhandlinger med Danske Regioner. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019)

Kommunerens topfolk ved, at prisen på kommunal støtte til regeringens sundhedsreform næppe bliver højere. Derforkæmpede KL’s formandsskab i eftermiddag for håndfaste løfter om finansering i de kommende kommuneaftaler.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

KL og regeringen har indledt hvad der kun kan betragtes som en kamp om de næste mange års finansiering af det nære sundhedsvæsen. Mens KL kræver en garanti for, at regeringen i de kommende år vil finansiere den fulde vækst i sundhedsopgaverne, så forsøger regeringen at sparke den egentlige konflikt om finansieringen over til de årlige kommuneforhandlinger.

Det er status efter KL’s formandsskab fredag eftermiddag var til møde med innovationsminister Sophie Løhde (V), sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) og socialminister Mai Mercado (K)

“Hvis du overtager en opgave, så hjælper det ikke meget, at pengene stemmer nu og her, hvis man kigger ind i en kæmpe udgiftsstigning,” sagde KL’s næstformand Martin Damm efter mødet.

Ingen specifikke tal på bordet

Begge parter bekræfter overfor NB-Økonomi, at der ikke var specifikke tal på bordet, og det skyldes formentligt, at det både er usikkert præcis hvilke opgaver der er tale om, hvornår kommunerne kan overtage dem og hvor mange patienter der bliver tale om.

Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby oplyste efter mødet, at der er tre typer af finansering til det nye nære sundhedsvæsen.

  • Nærhedsfonden på seks milliarder kroner, som først og fremmest skal betale for etableringen af det nye nære sundhedsvæsen
  • De 1,5 milliarder i årlig nærhedsfinansiering, som blev aftalt i sidste års økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner
  • En forøgelse af bevillingerne til sundhedsvæsenet ved de årlige økonomiaftaler med KL.

“Den løbende investering vil også skulle dække over det demografiske træk i de kommende år og den mervækst, der vil komme. De driftsrammer vi har lavet med kommunerne de seneste år har også taget højde for, at der kom flere opgaver, og de har også givet et større økonomisk råderum ude i kommunerne end det, som den tidligere regering skabte.”, sagde sundhedsministeren.

Kampen om udgangspunktet for fremtidige kommuneforhandlinger

Dermed kan kampen mellem regeringen og KL om sundhedsreformen i realiteten koges ned til en kamp om udgangspunktet for de kommende års kommuneaftaler.

KL’s forhandlere ved godt, at kursen på kommunal støtte til sundhedsreformen næppe bliver højere end den er lige nu, og derfor gør KL’s formandsskab alt for presse regeringen til indrømmelser, som KL kan binde regeringen op på i de kommende år.

Og noget tyder på, at KL foreløbigt har haft et vist held.

Allerede fredag formiddag sagde finansministeren:

“Jeg kan love, at vi i de kommende år kommer til at investere endnu flere penge ind i sundhedsvæsenet. De seks milliarder kroner er milliarder, som kommer ud af den her reform. Ved siden af det ligger der hele det råderum, som er i dansk økonomi, som vi i de kommende år vil bruge en stor del af på at forbedre sundhedsvæsenet,” lød det fra Kristian Jensen efter et møde tidligere i dag med Danske Regioner.

På et spørgsmål fra fra TV2-News om regeringen kan love, at sundhedsreformen ikke kommer til at tvinge kommunerne til at drosle ned på de øvrige velfærdsområder svarede innovationsminister Sophie Løhde efter mødet med KL.

“Ja, det kan vi”.

Det er nok søde ord i kommunale ører, men de kommunale forhandlere ved også af erfaring, at der kommer en ny og mere brutal virkelighed efter et valg. Derfor handler spillet netop nu om, at KL forsøger at presse så konkrete løfter som overhovedet muligt ud af regeringen – løfter KL vil smide på bordet i de kommende års kommuneforhandlinger.

KL frygter mangel på arbejdskraft

Det lyder som om, at det i går efter det er en håndfast men principiel løfte om at bevillingerne kommer til at følge det demografiske træk, som KL kæmper for:

“Ja, det er jo vigtigt. Og så er det også vigtigt med kompetenceudvikling, at der skal uddannes nogle flere, og at de kommer rundt i hele landet,” siger Martin Damm.

Ud over at KL frygter at kommunerne bliver efterladt med en kraftig voksende og underfinansieret opgave, så frygter de også, at de lokale byrådspolitikere står med aben, når det er umuligt at få sygeplejersker og læger til at tage jobbene især i yderområderne.

KL kræver udligningsreform

Martin Damm oplyste desuden, at KL på mødet krævede en reform af den kommunale udligning, som sikrer, at alle typer af kommuner får den nødvendige finansering til at løse de mange nye sundhedsopgaver.

Ingen af de to ministre kunne efter mødet oplyse, om regeringen allerede har bedt Finansieringsudvalget om at gå i gang med arbejdet, men henviste til Økonomi- og Indenrigsministeren.

Sophie Løhde understregede dog, at sundhedsreformen i endnu højere grad gør det til en bunden opgave, at det nye folketing gennemfører en udligningsreform.

KL’s formand i svær dobbeltrolle

Bagtæppet for mødet mellem regeringen og KL er desuden et politisk spil, hvor KL formand Jacob Bundsgaard helt objektivt er i klemme.

Som KL-formand kan han dårligt tale imod en reform, som på store områder er en næsten direkte afskrift af KL’s forslag om en styrkelse af det nære sundhedsvæsen.

Som Socialdemokratisk borgmester i Aarhus er han også en af sit partiets højest rangerende politikere, og derfor bliver han nemt udsat for kritik fra sine partifæller, hvis han taler pænt om regeringens udspil.

Det er en fast tradition i KL, at foreningen ikke udtaler sig om udspil fra partierne.

Men selvom ingen på Christiansborg er i tvivl om, at sundhedsreformen er et valgoplæg fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance – så er det formelt set et forslag fra den siddende regering, som KL er tvunget til at forholde sig til.