Analyse: Ulighed sætter fokus på boligskat, arveafgift, forældrekøb og udligning

Kravet om ulighed i de franske gader har også nået den politiske debat i Danmark. Det kan hurtigt komme til at smitte af på diskussionerne om den kommunale udligning og boligskat (Foto: MEHDI FEDOUACH/Ritzau Scanpix)

Selvom Danmark er et af verdens mest lige samfund, så er uligheden på vej op i toppen af den politiske dagsorden. Mulighederne for at skabe mere lighed via indkomstskatterne er begrænsede – derfor kan fire andre emner hurtigt komme i spil.

Analyse af Arne Ullum, [email protected]

Uligheden er på dagsordenen, når en række af verdens førende topledere i disse dage samles i Davos. Præcis som den er på dagsordenen på Christiansborg hos et massivt flertal af partierne.

Som du kan læse her på NB-Økonomi i dag, så er uligheden også stigende, hvis man ser på udviklingen i borgernes disponible indkomster i de 98 kommuner.

Set i et globalt perspektiv er Danmark fortsat et af de mest lige samfund i verden, men alligvel tegner alt til, at ulighed bliver en central del af de kommende års politiske dagsorden.

Både SF og Socialdemokratiet er kommet med forslag til skatteændringer, mens Venstres finansminister Kristian Jensen på det kommunaløkonomiske topmøde talte for en reform af den kommunale udligning med det fokus på at hjælpe de fattigste kommuner.

Dermed lægger finansministeren sig tættere på Dansk Folkeparti, som i flere år har krævet en omlægning af kommunernes økonomi, så borgerne i kommuner med lave indkomster ikke skal betale markant mere i skat end borgerne i vækstkommunerne.

Fokus kan hurtigt komme på boligskat, udligning, forældrekøb og arveafgift

Globalt er fokus ofte på skatten, når man diskuterer ulighed. Det skyldes grundlæggende, at de fleste lande har så lavt et skatteniveau, at de forvridende effekter af højere skatter er meget små.

Det modsatte gælder i Danmark, hvor næsten alle skatteforslag møder kritik fra økonomerne, fordi marginalskatten på arbejde og kapitalindkomst bliver så høj, at skatteyderne ifølge de klassiske liberale økonomiske teser ændrer adfærd til skade for den økonomiske vækst.

OECD anbefaler højere arveafgift og stop for forældrekøb

Derfor er det særligt interessant, at OECD’s eksperter i sidste uge anbefalede Danmark at hæve arveafgiften til niveauet før nedsættelsen og at fjerne skattefordelene ved de såkaldte forældrekøb af boliger. Begge forslag vil reducere uligheden.

Udover de to skatteforslag fra OECD er der to områder i dansk offentlig økonomi, som kan flytte milliarder af kroner fra de mere velhavende til de mindre bemidlede borgere.

Finansminister Kristian Jensen og Dansk Folkeparti har allerede sat fordelingseffekten af den kommunale udligning på dagsordenen. Som vi for nylig beskrev i NB-Økonomi, så betyder grundkonstruktionen i den kommunale udligning, at en LO-familie med en skattepligtig indkomst på 600.000 kroner skal betale næsten 25.000 kroner mere i skat, hvis de bor i Langeland Kommune fremfor Rudersdal Kommune.

Selvom eksemplet er ekstremt, så er der en klar tendens til, at skatten er høj i kommuner med lave indkomster og lav i kommuner med høje indkomster. En meget stor del af den forskel er en logisk effekt af, at udligningen mellem fattige og rige kommuner kun er mellem 61 og cirka 88 procent i Danmark.

Ved at ændre på udligningsgraden eller kritierne i den kommunale udligning, kan politikerne flytte et betydeligt beløb mellem de forskellige indkomstgrupper. Det sker indirekte, menlavtlønnede i velhavende kommuner vil samtidig blive ramt.

Degressiv grundskyld

Det andet store greb handler om grundskyld. Aftalen om boligskatter fra 2017 betyder, at Danmark fra 2021 får en degressiv geografisk boligbeskatning, som betyder at eksempelvis en boligejer i den relativ fattige kommune Kalundborg skal betale 30 promille af sin grundværdi i skat, mens en boligejer på Frederiksberg formentligt ender med at skulle betale mellem seks og otte promille.

Udover at boligejerne i vækstkommunerne slipper procentuelt billigere i skat, så rammer skatteaftalen også kommunernes økonomi, fordi de velhavende kommuner slipper for at betale kommunal udligning af skattegrundlaget i de nye højere ejendomsvurderinger.

Den fritagelse skal ifølge aftale udfases fra 2025, og når den er helt udfaset, vil især de mest velhavende hovedstadskommuner blive hårdt ramt. Københavns Kommune alene får en ekstraregning på 1,7 milliarder kroner om året.

Igen står politikerne i et dilemma. På den ene side vil en hurtig indfasning rykke rigtig mange penge fra de mest velhavende til de fattigste. Men på den anden side vil en geografisk lige beskatning af boliger også ramme borgere med små huse og små indkomster i særligt hovedstaden – for slet ikke at tale om borgere med små indkomster og dyre huse.

Derudover vil husejerne i hovedstaden med rette påpege, at de nominelt betaler langt mere i grundskyld end husejerne i de fattige kommuner, da grundpriserne er meget højere i København.

Men uanset dilemmaerne – så tegner alt til, at den stigende diskussion om ulighed meget hurtigt kan komme til at spille en større rolle i diskussionen om kommunal udligning.