Benchmarkindikator: Vestjyske kommuner topper – sjællandske i bunden

De femten kommuner, der har klaret sig bedst i benchmarkanalyser, ligger alle i det jyske udenfor den østjyske landsdel. Det viser ifølge kommunalforsker, at det ikke er penge, som er afgørende, men derimod “jordbundethed”. Se Danmarkskort med alle kommunernes resultater i første ni benchmark-resultater her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Borgerne i en lang række jyske kommuner har al mulig grund til at være godt tilfredse med deres kommune – i hvert fald hvis man ser på de ni områder, som eksperterne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed har vurderet.

Til gengæld har især borgerne i en række sjællandske kommuner god grund til at stille kritiske spørgsmål til deres kommuner, som igen og igen har fået dårlige resultater.

NB-Økonomi har samlet resultaterne fra ni forskellige områder, som er blevet målt og vejet i de foreløbigt første fem benchmarkundersøgelser. Det er bemærkelsesværdigt, at cirka 20 kommuner generelt ligger godt placeret i alle benchmark, mens tyve andre kommuner generelt klar sig dårligt.

“Der er et tankevækkende men ikke overraskende regionalt mønster i benchmark
resultaterne,” siger kommunalforsker Henrik Christophersen fra den liberale tænketank Cepos. “Alle de femten bedst præsterende kommuner er jyske kommuner uden for Aarhus-Østjylland regionen. Blandt disse femten kommuner er der stor variation i henseende til, hvor højt udgiftsniveau kommunen har i forhold til udgiftsbehovene. Det er altså kommunens jyske jordbundethed og ikke økonomien, som giver udslaget.”

Selvom Henrik Christophersen understreger, at det vanskeligt at foretage egentlige statistiske analyser af de ni benchmark, så mener han, at der tegner sig så
tydelige udfald, at det er rimeligt at gøre nogle overordnede iagttagelser.

Advarer mod at overfortolke benchmark

Kommunalforsker Kurt Houlberg fra VIVE advarer mod at fortolke resultaterne fra de ni benchmark som et udtryk for kommunernes effektivitet, og dermed hvor stort et effektiviseringspotentiale der er i kommunerne.

“Hvis man skal tale om effektivitet, så handler det om, hvor gode resultater kommunen opnår i forhold til, hvor mange penge man bruger på indsatsen, og der er ingen af analyserne her, hvor man både har oplysninger om, hvor mange penge man bruger, og hvor gode resultater man opnår,” siger Houlberg. Han påpeger, at de jyske kommuner muligvis ligger godt på det relativt lille udsnit af den kommunale service, som benchmarkenheden hidtil har analyseret, fordi kommunerne måske både giver områderne høj politisk prioritet og store bevillinger.

Henrik Christophersen har på et af områderne sammenlignet kommunernes resultater med forbruget af penge – og han ser ingen sammenhæng.

“Første række af benchmarkanalyserne fokuserer i hovedsagen på kommunernes indsats
på arbejdsmarkedsområdet. Rødovre og Ballerup, som er nogle af de kommuner, der
har de højeste udgifter i forhold til udgiftsbehovet, ligger langt nede i rækken af
kommuner i forhold til, hvor gode de er til at få de unge ind i videre
uddannelsesforløb, flygtninge og indvandrere til at møde op til danskundervisningen,
psykisk syge i beskæftigelse og sygefraværet hos grupper af kommunalt ansatte til at
holde sig nede. Derimod ligger Vejle og Frederiksberg, der har de laveste udgifter i
forhold til udgiftsbehovene, pænt i forhold til de øvrige kommuner,” siger han. Når Henrik Christoffersen taler om udgiftsbehov, så hentyder han til de beregnede udgiftsbehov i det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Mangler analyser af effektivitet

Ifølge Kurt Houlberg mangler der generelt analyser, hvor man både har data for resultaterne og pengeforbruget i kommunerne på forskellige områder.

“Det skyldes, at det er svært at finde valide data både for forbruget af ressourcer og for effekterne,” siger Kurt Houlberg.


Sådan har vi gjort:

NB-Økonomis Benchmarkindikator samler kommunernes placering i samtlige ni benchmark fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed. De ni benchmark dækker fem hovedområder.

Indikatoren giver et billede af, hvordan kommunen har klaret sig på tværs af de ni benchmark. Pointene er udregnet ved, at kommunerne er ranket efter bedste placering og nedefter. Den bedste kommuner har herefter fået 98 point, nummer to 97 osv. Hvis to kommuner har fået samme benchmarkindeks, så deler de en pointplacering.

I de benchmark, hvor der ikke er tal for alle kommuner, gives der stadig 98 point til bedste og så fremdeles. Det betyder, at når der ikke er benchmarktal for alle kommuner, så får dårligste kommune en højere karakter end 1. I benchmark om forebyggende indlæggelser manglede der data for 27 kommuner, og den dårligste kommune fik derfor 28 point.

Ovenstående betyder, at gennemsnittet af point for alle kommuner i alle benchmark er cirka 50.

Bemærk, at kommunerne alene får point for deres placering, og dermed tager metoden ikke højde for om forskellene i en given benchmark er store eller små mellem nummer 1 og nummer 98, ligesom de ni benchmark ikke er vægtet. Alle benchmark har dermed samme vægt.

Totalscoren er gennemsnit af pointene. For kommuner, der ikke var med i et eller flere benchmark, er gennemsnit kun taget af de benchmark, som kommunen var med i.

Hvis to eller flere kommuner har samme resultat i en benchmark, har de delt placeringen og alle fået point efter placeringen.

Vedrørende den statistiske usikkerhed anfører benchmarkenheden, “at benchmarkingindikatoren er et estimeret tal, der er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Det betyder, at der ikke skal tolkes for håndfast på den præcise placering af kommunerne. Ved rangering af kommunerne er de derfor inddelt i kvintiler, således at der kun skelnes mellem kommuner, som ligger i den bedste femtedel, næstbedste femtedel og så videre. Dog vises på baggrund af benchmarkingindikatoren også top 10 og bund 10.”

Bemærk i forhold til de enkelte benchmark:

For uddannelse er benchmark for andelen af elever, som tager en erhvervsuddannelse udeladt, fordi tallene for unge, der henholdsvis starter på og fuldfører en uddannelse, giver et mere retvisende billede af kommunens indsats.

I forebyggende indlæggelser indgik 27 kommuner ikke i analysen, og derfor får dårligste kommune 28 point her.

For fravær ved danskundervisning var der ingen data for 1 kommune, og dårligste pointscore var derfor 2.

I analysen om psykisk syge 18-29 årige manglede data for to kommuner, og laveste score var her 3.

Totalscoren er gennemsnit af pointene. For kommuner, der ikke var med i et eller flere benchmark, er gennemsnit kun taget af de benchmark, som de var med i.