Budget 2019: Udgifter til børn og ældre følger ikke med den demografiske udvikling

Kommunerne bruger færre penge pr. elev i folkeskolen, hvis man korrigerer de netop offentligegjorte budgetter for udviklingen i priser.

Kommunerne har i 2019-budgetterne skåret i de reale udgifter til dagtilbud, folkeskolen og ældreplejen. Det viser en gennemgang af de netop offentliggjorte budgetter for 2019. Læs her om baggrunden for faldet.

Af Arne Ullum, [email protected]

Kommunerne har samlet budgetteret med et svagt fald i realvæksten i udgifterne pr. barn og ældre, viser en gennemgang af de samlede budgetter, som blev offentligtgjort i denne uge.

Mens udgifterne til dagtilbud falder med cirka 1,5 procent i faste priser pr. 0-5 årig, så er faldet kun 0,6 procent på folkeskoleområdet. Mest markant er faldet på ældreplejen, hvor kommunerne i 2019 budgetterer med at bruge knap tre procent mindre pr. ældre end i budgetterne for 2018.

Tallene stemmer fint overens med den overordnede udvikling i kommunernes serviceramme i forbindelse med kommuneforhandlingen i sommeren 2018. Her mente KL, at kommunerne skulle have cirka 1,5 milliarder kroner for at få fuld demografisk dækning, men kommunerne fik kun 1,2 milliarder kroner.

Derudover har kommunerne selv valgt at bruge cirka 300 millioner kroner af servicerammen på anlæg, og dermed har kommunerne kun haft omkring 900 millioner kroner til at kompensere for den demografiske udvikling i driftsbudgetterne.

Oven i det skal der tages højde for, at både KL og Finansministeriet indregner såkaldt sund aldring – altså det forhold, at de ældre bliver sundere, og dermed får senere behov for ældrepleje. Det betyder rent logisk, at udgiften til ældrepleje pr. borger over 75 år vil falde. Det stemmer  overens med, at det er på ældreområdet, at udgiften pr. borger er faldet mest.

Du kan her på NB-Økonomi i dag se oversigter over udviklingen i de enkelte kommuner på de tre store servicerområder. Tallene på kommuneniveau skal tages med betydelige forbehold, fordi de både kan være påvirket  af, at der er tale om budgettal, mens også at strukturændringer og ændret regnskabspraksis i de enkelte kommuner kan påvirke tallene.

Det er også vigtigt at understrege, at forbruget af penge ikke nødvendigvis svarer til kvaliteten af den service, som borgerne modtager. Hvis en kommune eksempelvis har sparet på ældreplejen på grund af en meget succesfuld forebyggende indsats de seneste år, så vil de faldende udgifter ikke betyde, at borgere med behov for pleje i kommunen oplever en dårligere service.

For detaljer om, hvordan vi er nået frem til tallene i skemaet ovenfor, kan du se en metodebeskrivelse i artiklerne om hvert område.