Færre penge pr. 0-5 årige til dagtilbud

De budgetterede udgifter til dagtilbud i kommuner falder, hvis man måler det i faste priser pr. 0-5 årig. Det er især kommuner med stigende folketal, som reducerer udgiften pr. barn.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Budgetterne til dagtilbud er faldet svagt med 1,5 procent, hvis man ser på de reale udgifter pr. 0-5 årige. Det viser en gennemgang af de netop offentliggjorte kommunale budgetter for 2019.

De faldende udgifter pr. barn skyldes alene, at antallet af 0-5 årige ifølge befolkningstatistikken er steget fra godt 361.000 til knap 367.000. Da udgifterne korrigeret for prisstigninger samtidig er uændret godt 21,6 milliarder kroner, så falder udgiften pr. barn.

Tallene for de enkelte kommuner viser relativt store udsving, men de skal tages med betydelige forbehold. Dels kan små ændringer i de små kommuner betyde store procentuelle udsving, dels kan ændret struktur eller bogføringsprincip i de enkelte kommuner medføre betydelige udsving.

Når man går igennem kommunerne, er der dog en tendens til, at udgiftsfaldet pr. barn er størst i de kommuner, hvor antallet af børn stiger kraftigt, mens kommuner med faldende børnetal åbenlyst har svært ved at få udgifterne til at falde i samme takt.

Sådan har vi gjort: 

Vi har i Statistikbanken BUDK32 taget netto driftskonti i alt fra nedenstående konti for de indrapporterede budgetter for hhv 2018 og 2019.

2018 udgifterne er herefter pristalreguleret med 1,9 pct. jvf. kommuneaftalen for 2019.

Antallet af børn i alderen 0-5 år er taget fra “FRKM118: BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2018 EFTER KOMMUNE, KØN OG ALDER” i Statistikbanken.

Herefter har vi udregnet udgiften pr. 0-5 årig og udregnet den procentvise udvikling.