Rapport giver første data om udligning for nye sundhedshedsudgifter

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen giver det første input til, hvordan en kommunal udligning af nye udgifter til sundhed kan komme til at se ud. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017)

Ældres uddannelse er den vigtigste faktor for deres sundhedstilstand. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, som dermed giver det første indspil til hvordan de nye sundhedsudgifter i kommunerne kan indgå i den kommunale udligning.

Af Arne Ullum, [email protected]

En ny rapport om de ældre danskeres sundhed giver det første indblik i, hvordan en sundhedsreform med øget kommunal betaling af sundhedsydelser vil påvirke den kommunale udligning.

Regeringen har allerede meldt ud, at det særlige Finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet vil få til opgave at komme med en analyse af, hvordan udligningssystemet skal ændres for at sikre uændret byrdefordeling, når kommunerne skal til at afholde store nye udgifter på sundhedsområdet.

Forenklet sagt fungerer systemet sådan, at staten samlet giver kommunerne tilskud, som svarer til de nye udgifter på sundhedsområdet. Men da kommunerne ikke vil have samme udgifter til sundhed pr. borger, så fordeles pengene via den kommunale udligning, så kommuner med store udgiftsbehov også får flere penge end kommuner med mindre udgiftsbehov.

For at motivere kommunerne til at være effektive både i udførelsen af sundhedsopgaverne og i forebyggelsen, så gives pengene via udligning på baggrund af såkaldte objektive kriterier. Det sikrer, at kommunerne får en gevinst, hvis de er mere effektive end gennemsnittet af kommuner med samme rammevilkår.

Det store spørgsmål, som lander på Finansieringsudvalgets bord, er om de nuværende kriterier i den kommunale udligning vil passe til de nye sundhedsopgaver, eller om der skal ske justeringer.

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen om ældres sundhed fastslår, at det er “velkendt, at socioøkonomiske forhold som uddannelsesniveau og indkomst har betydning for sundheden.”

Uddannelse er den afgørende faktor for sundhed

Forfatterne til rapporten har valgt at fokusere på uddannelse, fordi “uddannelsesniveau påvirker ofte både viden om sundhed og sundhedsadfærd, levevilkår, indkomst, arbejdsforhold og boligforhold gennem livet.”

Set på tværs af de mange målepunkter viser rapporten, at andelen af ældre med en mellemlang eller lang uddannelse, som uden besvær kan genenmføre alt lige fra at løfte fem kilo til gennemføre de aktiviteter man har lyst til, er mellem 10 og 20 procent højere sammenlignet med ældre, som kun har en grunduddannelse.

Ældres uddannelse indgår ikke i kriterierne for den kommunale udligning

Der er 14 såkaldt socioøkonomiske kriterier i det nuværende kommunale udligningssystem, og der er ingen af de fem kriterier, som relaterer sig til borgernes uddannelses- og indkomstforhold, som medregner borgere over 65 år.

Derudover er der to kriterier, som alene handler om børn. Af de resterende er kun et enkelt om antal enlige over 65 år rettet mod ældre.

Selvom udligningskriterierne umiddelbart har meget lidt fokus på ældre over 65 år og deres uddannelses- og sundhedsforhold, så er det muligt, at der alligevel er så tæt sammenhæng mellem de nuværende socioøkonomiske kriterier og de ældres sundhedsforhold, at systemet rent faktisk også kan bruges til at udregne det forventede udgiftsniveau i de enkelte kommuner på sundhedsområdet. Det vil først blive afklaret, når Finansieringsudvalget går i gang med sine store regressionsanalyser.

“Rapporten fra Sundhedsstyrelsen er bestemt interessant til inspiration for et arbejde med at videreudvikle udgiftsbehovsopgørelsen på sundhedsområdet. Det vil sikkert være relevant uanset om sundhedsudspillet gennemføres eller ej,” siger projektchef Niels Jørgen Mau fra VIVE, der som afdelingschef i Indenrigsministeriet i mange år var landets førende embedsmand på udligningsområdet.

Han gør samtidig opmærksom på, at en række af de parametre, som Sundhedsstyrelsen peger på, allerede indgår i kritierne. Alligevel siger Mau, at det kan være spændende at se på, i hvilket omfang uddannelsesniveau og aktuelle indkomstforhold for de ældre giver sig udslag i udgiftsbehovene på sundhedsområdet.

Mau peger på, at det kunne være fristende at begynde at se på en form for sundhedsprofil af en kommunes borgere, som led i en reform af den kommunale udligning – altså forhold som medicinforbrug og kontakter med sundhedsvæsnet.

“Udfordringerne med fx en sundhedsprofil er dog, at den næppe gennemføres hvert år og måske heller ikke med præcist samme indhold. Der skal helst være en høj grad af ensartethed og fast metode, hvis data skal kunne bruges i udligningssammenhæng,” siger Mau.

Når man alene ser på de ældres uddannelse – som Sundhedsstyreksen gør i sin rapport – så er det ifølge Mau vigtigt at undersøge, i hvilken grad en uddannelse taget for eksempelvis 40 år siden spiller ind på de ældres aktuelle sundhedsniveau.

“Det kan vel tænkes, men der er selvsagt sket meget siden i den enkeltes tilværelse, som kan påvirke den aktuelle sundhedstilstand. Men det er sådanne forhold, der må med i overvejelserne og arbejdet,” siger han.

Det forventes, at en del af en politisk aftale om en sundgedsreform vil være et kommissorium til Finansieringsudvalgets analyse af sundhedsudgifternes indflydelse på den kommunale udligning.

Analysen vil så efter et valg indgå i de forhandlinger om en reform af den kommunale udligning, som alle store partier siger er en bunden opgave for det nye folketing.