Minister kritiserer datafirma der optimerer kommuners CPR- og BBR-registre for at optimere udligning

Økonomi- og inderigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille vil have Finansieringsudvalget til t undersøge, om kommunerne kan manipulere med data for at få mere i udligning. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)

Økonomi- og indenrigsministeren vil have undersøgt, om kommunerne manipulerer med data bag det kommunale tilskuds- og udligningssystem ved at hyre private konsulenter, som kun retter de fejl, der nedsætter kommunens tilskud – og går hen over de fejl, som kommunen tjener på.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Et af Danmarks førende konsulenthuse indenfor kommunal udligning Dataproces i Aalborg er kommer under skarp kritik fra Økonomi- og Indenrigsministeren. Kritikken fokuserer på, at firmaets honorar er afhængig af, hvor mange ekstra penge kommunen får i udligning ved at ændre på CPR- og BBR-registeret.

Mistanken er, at firmaet kun retter de fejl, som giver kommunerne færre penge, mens de fejl, som giver kommunen flere penge, ikke bliver rettet. Økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille har derfor bedt Finansieringsudvalget om at “belyse i hvilket omfang kommunernes registreringer kan påvirke udligningen, og dernæst se på, om der er behov for at gribe ind overfor misbrug.”

“Det er stærkt bekymrende, at et stigende antal kommuner bruger energi og ressourcer på at tjekke deres registreringer. Det er svært at tro på, at det bare handler om at skabe korrekte statistikker, når mange kommuner køber konsulenter, som skal hjælpe de enkelte kommuner med at optimere deres registreringer. Markedsføringen fra de her digitale IT-optimeringsfirmaer med løfter om no-cure-no-pay er i den her sammenhæng ikke tillidsvækkende,” sagde ministeren på en høring i går.

Ministeren satte ikke navn på kritikken, men flere kilder bekræfter, at der er tale om firmaet Dataproces, som har opbygget en stor viden om den kommunale udligning. Det var således Dataproces der afdækkede, hvordan en mangelfuld statistik for udlændinges uddannelse medførte et tab for 71 kommuner på ialt 1,1 milliard kroner om året.

Her er mailen der fik ministeren op i det røde felt

NB-Økonomi er i besiddelse af en kopi af den mail, som har fået ministeren op i det røde felt. Her kommer Dataproces med følgende tilbud til Læsø kommune, som ifølge tilbuddet kan sikre sig ekstra fem millioner kroner i udligning:

“Jeg vil gerne tilbyde jer en no-cure-no-pay kontrakt, hvor vi alene tager 25% i vederlag, såfremt vi sikrer jer udløsningen af kriteriet. Dermed også sagt, at gør vi ikke det, så har vi arbejdet gratis, og I har fået lavet en god gennemgang af jeres data på området.”

Flere kilder, som gennem samarbejde med Dataproces har kendskab til firmaets processer, bekræfter overfor NB-Økonomi, at de modeller firmaet sælger på no-cure-no-pay basis, alene fanger de fejlregistreringer, som giver en kommune mindre tilskud og udligning – og som derfor udløser ekstra udligning ved at blive rettet.

Dataproces’ koncerndirektør Morten Lindblad siger, at kommunerne er meget opmærksomme på at sikre den bedst mulige datakvalitet – på tværs af organisationen. Således også på områder, hvor der ikke er en direkte kobling mellem data og kommunens indtægter eller udgifter.

“Når det kommer til at berigtige de data, der danner grundlag for udmålingen af kommunens udligning, så er det korrekt, at vi typisk anvender analysemodeller, specialudviklet til at identificere og udbedre de tilfælde, hvor manglende eller mangelfulde registreringer betyder, at kommunen ikke kompenseres for alle de udgifter, den retmæssigt har. Dette set i forhold til de antagelser og vurderinger, der ligger bag det nuværende udligningssystems konstruktion. Sådanne analyser tilbyder vi efter ‘no-cure – no-pay-princippet’ så kommunen først og kun skal afholde en udgift til samarbejdet, såfremt det medfører en økonomisk gevinst for kommunen,” siger han.

Dataproces løser også opgaver, hvor kommunen ønsker hjælp til at finde fejl, som giver kommunen for meget i udligning.

“Ønsker en kommunen hjælp til at identificere tilfælde og rette fejl i data, der ellers medfører kommunen en uretmæssig høj udligning – ja, så tilbyder vi denne gennemgang efter timebetaling,” siger han.

Minister har tidligere afvist problemer med CPR-register

Simon Emil Ammitzbøll-Billes krav om en undersøgelse af sagen står i klar kontrast til et svar, han gav Folketinget for et år siden (Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 161), hvor ministeren afviste, at kommunerne påvirkede antallet af udlændinge i CPR-registeret gennem mere eller mindre nidkær kontrol.

“På den baggrund kan jeg ikke genkende billedet af, at der på grund af CPR hersker grundlæggende usikkerhed om antallet af udlændinge i Danmark,” hed det.

Loven er klar

Kommunerne har ifølge CPR-lovens paragraf 10 pligt til at rette fejl, som de opdager.

“En kommunalbestyrelse, der får formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret, skal undersøge sagen for at rette eventuelle fejl,” hedder det lovteksten.

Kommunerne må ikke vælge kun at reagere på de fejl, som det er til kommunens fordel at rette.

Et af de centrale spørgsmål er derfor, om kommunen ved at hyre et privat firma, kan sætte kontrolmekanismer op, som alene fanger de fejl, som det er til kommunens fordel at rette, mens de fejl, som kommunen tjener penge på, forbliver i systemet.

“I samarbejdet med kommuner agerer Dataproces databehandler, der handler på instruks fra kommunen – i henhold til de regler og love, der omgiver offentlig-privat samarbejde, og vi har konsekvent vores egne jurister med inde over ethvert kommunalt samarbejde,” siger koncernchef Morten Lindblad fra Dataproces. “Vi undersøger og besvarer de spørgsmål, som vi bliver stillet af kunden. Så ja; Hvis en kommune spørger, om vi vil hjælpe med at finde og korrigere de tilfælde, hvor manglende eller mangelfulde dataregistreringer betyder, at kommunen ikke udlignes for et udgiftsbehov, den retmæssigt har – så er det den opgave vi udfører.”