Sådan kan kommuner optimere deres tilskud og udligning gennem registerkontrol

Hvis borgerne glemmer at gå på Borgerservice og melde flytning kan det påvirke den kommunale udligning med mange millioner kroner. (Foto: Ritzau/scanpix)

Økonomi- og indenrigsministeren har bedt Finansieringsudvalget undersøge, i hvilket omfang kommunerne kan påvirke kommunale tilskud og udligning, og om der er behov for indgreb. Se her, hvordan kommunerne kan påvirke deres egen udligning. 

Af Arne Ullum, [email protected]

Kommunernes tilskud og udligning kan i nogen tilfælde ændre sig med tocifrede millionbeløb, hvis kommunen enten har en meget stram eller en meget slap kontrol med CPR- og BBR-registrene.

NB-Økonomi har talt med kommunale folk med indsigt i området, og generelt er meldingen, at embedsmandskulturen er så stærk i Danmark, at der ikke bevidst manipuleres med dataene for at optimere kommunens indtægter.

Men samtidig bekræfter flere kilder, at der er en gråzone, som kan give kommunerne meget store ekstra indtægter fra tilskud og udligning. Da det kommunale udlignings- og tilskudssystemer er et nulsumsspil, så er det penge, som kommunerne i givet falder tager fra de andre kommuner.

Gråzonen består i, at timingen for oprydning i de kommunale registre kan flytte meget store beløb.

CPR-registeret

For alle de kommuner, som ikke har faldende folketal, er det en fordel at have så mange borgere som muligt – og især udlændinge uden en uddannelse. Det skyldes, at hver borger udover et aldersbestemt grundtilskud udløser ekstra tilskud og udligning i forhold til, hvor mange sociale kriterier, som den pågældende opfylder.

Det er især udlændinge og danskere, som flytter til udlandet, der er interessante. Det skyldes, at danskere som flytter til anden kommune i Danmark, næsten altid vil blive korrekt registreret, fordi en person ikke kan være tilmeldt folkeregisteret i to kommuner.

Den kontrol er der ikke med udlændinge eller danskere, som flytter mere eller mindre langvarigt til udlandet.

I byerne er det især danske og udenlandske studerende, og i landkommunerne er det især sæsonarbejdere, som er i fokus.

Skæringsdatoen for rettelse af fejl er første februar, og det betyder populært sagt, at kommunen kan vinde store beløb i udligning, hvis man udskyder oprydningen i registrene til efter første februar. Og det økonomiske incitament til at bruge mange ressourcer på CPR-kontrol er reelt negativt for mange kommuner, fordi udlændinge er bedre til at huske at tilmelde sig end til at afmelde sig folkeregisteret.

Verden er helt modsat i kommuner med faldende folketal. Hver mistet borger udløser over 150.000 kroner i tilskud, og i ekstreme tilfælde kan en enkelt borger fra eller til afgøre, om kommunen ryger helt ud af ordningen for faldende folketal og at kommunen dermed mister et tocifret millionbeløb. Den klassiske sag er her Assens, som mistede 40 millioner kroner i udligning, fordi CPR-registeret viste otte borgere for meget.

Derfor vil man ofte se, at der i kommuner med faldende folketal er en heftig aktivitet i december og januar for at få alle sæsonarbejdere ud af statistikken inden skæringsdagen for rettelse af fejl første februar.

Hvis ministeren alene griber ind overfor de kommuner, som udøver ekstra kontrol, så kan det blive en fordel for de kommuner, som rent faktisk får ekstra i udligning ved at bruge få ressourcer på CPR-kontrol.

BBR-registeret

En række af de sociale kriterier i det kommunale udlignings- og tilskudssystem er styret af boligforhold, og det vil i praksis sige BBR-registeringen. Det er derfor vigtigt, at alle de boligtyper, som udløser særligt tilskud, er korrekt registeret.

Følgende kriterier i udligningen er afhængig af BBR-registeret:

  • almene boliger
  • privat udlejning med mangler
  • privat udlejning uden mangler før 1920 beliggende i landdistrikter eller i byer med færre end 5.000 indbyggere
  • beboede sommerhuse

Tilskud til enlige forsørgere

Det særlige tilskud i det kommunale tilskud- og udligningssystem for “antal 0-15 årige af børn af enlige forsørgere” er styret af modtagere af det særlige tillæg for enlige forsørgere. Flere kilder peger dog på, at kommunernes muligheder for at påvirke det tal er relativt begrænset, selvom kommunen naturligvis kan være mere eller mindre offensiv med at opfordre enlige forsørgere til at ansøge om tilskuddet.

Datamodeller søger kun efter fejl, som reducerer udligning og tilskud

Mens embedsmændene efter det oplyste retter de fejl, som de finder, uanset om det udløser flere eller færre penge til kommunen, så kan det være anderledes, når konsulenthusene arbejder.

Dataproces bekræfter, at de tilbyder deres kunder no-cure-no-pay modeller, hvor datamodellerne alene søger efter fejl, som har givet kommunen mindre i udligning, og som der derfor er en gevinst ved at rette.

Modsat afviser den anden store spiller på markedet BDO, at de kun kigger på fejl, som trækker udligningen den ene vej.

“Vi tilbyder altid vores kunder fakturering på medgået tid eller på fast pris. Såfremt kunden ønsker det, udfører vi også fakturering efter no-cure-no-pay-modellen – det sker typisk fordi, at kunden ønsker, at vi som konsulenthus skal bære en del af den økonomiske risiko på de konkrete opgaver. Det er meget vigtigt at understrege, at vi afrapporterer korrektioner, der vender begge veje i det omfang, vi bliver bekendt med det,” siger John Bøgehus Pedersen, Senior Partner og chef for Advisory i BDO. 

Han oplyser i øvrigt, at der er mange opgavetyper, hvor det ikke tilladt for BDO som rådgivnings- og revisionshus at tilbyde no-cure-no-pay – i de situationer afregnes altid efter fast pris eller medgået tid.