Dokumentation: Så forkerte var tallene for indlæggelser på Sydvestjysk Sygehus

Fem kommuner kan have betalt alt for meget for indlæggelser, der aldrig fandt sted. Det skyldes rod i opgørelserne på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. (Foto: Sydvestjysk Sygehus)

Tallene tyder på, at antallet af såkaldt forebyggelige indlæggelser har været overvurderet med helt op til det dobbelte på grund af fejlregistrering på sygehuset. Se tallene  for de fem ramte kommuner her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

I 2016 lå de fem kommuner under Sydvestjysk Sygehus markant over landsgennemsnittet for såkaldt forebyggelige indlæggelser. Men med et hug faldt de forebyggelige indlæggelser i det vestjyske med 34-51 procent, mens resten af landet kun faldt med tre procent. Det svarer til, at tallene frem til 2016 var helt op til dobbelt så store, som de skulle være.

Ingen kan præcist sige, hvor stor effekt den fejlagtige registreringspraksis har haft, fordi andre forhold kan have ændret sig fra 2016 til 2017.

Men tallene viser, hvor dramtiske konsekvenser det har haft, at Sydvestjysk Sygehus brugte en anden metode til at registere indlæggelser end resten af regionen – og formentligt end hovedparten af sygehuse i Danmark.