Kommentar: Minister må løse kaos om kommunal medfinansiering nu

(ARKIV) Sundhedsminister Ellen Trane Nørby må løse problemerne med den kommunale medfinansiering nu, skriver redaktør Arne Ullum i en kommentar. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Afsløringen af den fejlagtige registrering af indlæggelser på Sydvestjysk Sygehus føjer sig til rækken af sager om kaos i kommunernes årlige betaling af 22 milliarder kroner til sundhedsvæsenet. Embedsmænd og politikere i landets kommuner er efterladt i en umulig situation, som ministeren må løse nu. Sådan skriver NB-Økonomis chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.

NB-Økonomi kan i dag afdække, hvordan en forkert registreringspraksis på Sydvestjysk Sygehus i Region Syddanmark har betydet, at de data, som er brugt til blandt andet afregning af den kommunale medfinansiering for fem kommuner, har været helt forkerte.

Men værre endnu er, at det er usikkert, om tilsvarende fejl på andre sygehuse i større eller mindre grad har ramt langt flere kommuner.

NB-Økonomi kunne i efteråret fortælle, at Sundhedsdatastyrelsen i efteråret 2017 ændrede de såkaldte DRG-takster, som blandt andet afregner kommunernes betaling for sygehusudgifter, så der ikke længere bliver sondret mellem ambulante behandlinger og indlæggelser.

Ændringen er sket uden nogen klar kommunikation, men NB-Økonomis oplysninger, så skete ændringen, fordi der på de enkelte hospitaler var uklarhed om, hvorvidt en behandling skulle registreres som ambulant eller indlæggelse. Altså præcis det, der skete på Sydvestjysk Sygehus.

Kommuner betaler årligt over 20 milliarder efter forkerte data

Facit er, at kommunerne i årevis har betalt over 20 milliarder kroner i kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, KMF, på baggrund af data, som i hvert fald for fem kommuner har været ikke bare lidt men meget forkerte.

Og begrundelsen for at ændre DRG-taksterne kunne tyde på, at det er langt flere kommuner, som har betalt KFM efter data, som kan have været fejlbehæftet.

Sagen er blot det seneste eksempel på et eklatant rod i den kommunale medfinansiering. Rundt på landets rådhuse sidder embedsmænd, som ganske enkelt er ude af stand til at forklare de folkevalgte politikere, hvorfor kommunen pludseligt får en stor ekstraregning.

Datarodet på Sydvestjysk Sygehus understreger, at der ofte kan være en rigtig god grund til, at det er uforklarligt.

Det hele bliver endnu værre af, at kommunerne ikke kan få en normal regning på deres KMF.

Kan medføre spild af millioner af skattekroner

Når der bliver købt kontormaterialer ind, får kommunen en regning, hvoraf det fremgår, at der er købt så mange kontorclips af en given pris, og så mange kollegieblokke af en anden pris.

Når det gælder KMF, så får kommunen en samlet regning og adgang til nogen data, som ikke giver embedsmændene en klar viden om, hvorfor totalregningen blev det, som den nu blev.

Det er uholdbart ud fra et både demokratisk og administrativt synspunkt. Når en kommune ikke ved, hvorfor en udgift stiger eller falder, så kan kommunen heller ikke meningsfyldt styre et område.

Fejlen i dataene for indlæggelser på Sydvestjysk Sygehus betyder for eksempel, at de fem kommuner, som hører under sygehuset, ikke har haft mulighed for at se, om deres tiltag for at reducere de unødvendige indlæggelser har hjulpet eller ej.

Oversat til almindelig dansk, så kan kommunerne have spildt millioner af skattekroner enten på at fastholde virkningsløse tiltag eller ved ikke at gennemføre tiltag, som kunne have reduceret de forebyggelige indlæggelser,

Syv kommuner har bedt sunhedsminister redegøre for deres KFM-betaling. Der er ganske enkelt brug for, at ministeren fjerner røgsløret og giver offentligheden adgang til alle oplysninger om den kommunale medfinansering. Herunder også en gennemsigtig redegørelse for de områder, hvor der er store problemer med data.