18 kommuner taber halv milliard i udligning for faldende folketal – 10 kommuner vinder næsten det samme

Folketallet er et resultat dels af bevægelser i kommunernes CPR-registre. Enten fordi en borger selv har meldt flytning eller fordi kommunen har fjernet en borger fra CPR-registeret som led i en kontrolindsats. (Arkivfoto: Ritzau/Scanpix)

Overraskende store udsving i kommunernes folketal flytter cirka en halv milliard kroner i udligning i 2020. Se tallene for alle 30 kommuner, som næste år enten får del i puljen på cirka to milliarder kroner, eller som ryger helt ud af ordningen.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

11 udkantkommuner taber hver mellem 20 og 72 millioner kroner i 2020, mens fire hovedstadskommuner hver får mellem 20 og 111 millioner kroner i ekstra udligning fra den særlige pulje for faldende befolkningstal.

Sådan ser prognosen ud, efter Danmarks Statistik har offentliggjort de endelige og afgørende udtræk fra kommunernes CPR-registre over folketallet i kommunerne. En række overraskende store udsving i kommunernes folketal vil med et hug flytte cirka en halv milliard kroner mellem kommunerne.

Dermed er flere års advarsler fra embedsmændene i det særlige Finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet endnu engang blevet en realitet. De har igen og igen advaret om, at kriterierne for fordelingen af den samlede pulje for faldende folketal på cirka to milliarder kroner er meget ustabil, fordi selv mindre udsving i folketallene kan udløse store udsving i udligningen.

Blandt de ti udkantskommuner, som taber mere end 20 millioner kroner om året, er Lolland den hårdest ramte med et forventet tab på cirka 72 millioner kroner. Samtidig er kommunen beviset på, at kriteriet for faldende folketal er meget ustabilt.

I 2019 betyder en række tilfældigheder, at kommunen får omkring 60 millioner kroner ekstra i udligning fra puljen for faldende folketal. Bare et år efter i 2020 betyder andre tilfældigheder, at kommunen skal af med 72 millioner kroner.

Aabenraa, Jammerbugt, Kerteminde og Albertslund ryger helt ud

De komplicerede regler for udregningen af fordelingen af puljen for faldende folketal betyder, at fire kommuner i et hug ryger helt ud af ordningen i 2020.

Aabenraa og Jammerbugt taber begge tæt på 50 millioner kroner, mens Kerteminde mister 37 og Albertslund omkring 19 millioner kroner i udligning.

Reglerne for udligning for nedgang i befolkningstallet skulle have været ændret ved forhandlingerne om en ændring af den kommunale udligning sidste forår, men da forhandlingerne brød sammen, og nye forhandlinger tidligst starter efter folketingsvalget, så gælder de gamle regler i hvert fald i 2020 – og måske også i 2021.


Fakta: Sådan har vi gjort

Ud fra de netop offentliggjorte endelige folketal for Q1 2019 fra Danmarks Statistik har vi beregnet kommunernes ændring i folketal over de seneste fem år, de seneste to år og udviklingen i de enkelte år.

Disse tal er korrigeret med det nettotal, som kommunen sidste år fik korrigeret sit folketal med for at korrigere for borgere, som kommunen har betalingsforpligtelsen overfor.

Derefter har vi udregnet kommunens såkaldte kriterieværdi – altså hvor mange borgere, der med de særlige regler tæller med som faldende folketal.

Herefter har vi udregnet kriterieværdien for de to år – altså hvor stort et udgiftsbehov hver borger i opgørelsen udløser. I denne opgørelse har vi alene korrigeret det samlede udgiftsbehov for det forhold, at 33,25 procent af det samlede udgiftsbehov er baseret på socioøkonomiske kriterier i 2020 mod 33,0 procent i 2019. Der er ikke korrigeret for PL-udvikling eller en eventuel forhøjelse af tilskudsrammen i 2020, da disse størrelser pt. ikke er kendte.

Herefter har vi udregnet det ændrede udgiftsbehov som følge af de ændrede folketal for de kommuner, som er omfattet af tilskudsreglerne for faldende befolkningstal i enten 2019 eller 2020.

I udregningen af effekten på udligningen – altså hvor mange kroner og ører et ændret udgiftsbehov rent faktisk udløser – har vi fordusat at alle provinskommuner er omfattet af reglerne for “højt strukturelt underskud”. Hovedstadsudlingen påvirkes ikke af kriteriet om faldende folketal.

Fakta: sådan beregnes faldende folketal ifølge loven

Opgørelsen sker over en 5-årig periode og foretages som summen af nettofald i en kommunes folketal fra et år til det følgende for hvert af årene i perioden 2014-2019, hvor kommunen har haft en nedgang i befolkningstallet, og kun hvis kommunen har haft et samlet fald i folketallet over perioden. For kommuner, som ikke har haft et samlet fald i folketallet over den 5-årige periode, men som har haft en nedgang i befolkningen på mere end 0,5 pct. over de seneste 2 år, opgøres nedgangen som summen af de årlige nedgange over den seneste 2-årige periode. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen