Nye data skaber frygt for massive fejl i CPR-registeret

Det er langt fra alle indvandrere, som husker at framelde sig folkeregisteret, hvis de igen udvandrer. Det skaber frygt for, at der er massive fejl i det danske CPR-register. (Foto Ritzau/Scanpix)

En række forhold har skabt frygt for, at der er massive fejl i det danske CPR-register. Tal fra fire kommuner viser, at der samlet kan være fejlregistreret helt op til 25-50.000 indvandrere. De mange fejl udløser absurd nok store beløb til kommuner, som har haft lemfældig kontrol og store tab til de kommuner, som fører CPR-registeret korrekt.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Oprydningen i CPR-registeret i fire danske kommuner skaber grundlæggende tvivl om præcissionen i det danske folkeregister, som ikke alene bruges til at statistiske formål, men som også bruges til at fordele store milliardbeløb i alt fra kommunal udligning til sundhedstilskud.

Mens alle centrale aktører er enige om, at der er et problem, så er der stor usikkerhed om, hvor stort problemet er. De laveste tal siger, at der er registreret 7.500 udlændinge for meget i det danske folkeregister, mens tal fra fire kommuner viser, at det kan være helt op til 50.000.

Både Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet har i øjeblikket fokus på problemet, fordi folkeregisteret styrer milliardbeløb i den offentlige sektor, både for den enkelte i form af ret til folkepension og sundhedsydelser og for kommunerne i form af ret til statslige tilskud og kommunal udligning.

Test i fire kommuner viser helt op til 50.000 fejlregistrerede

Fire danske kommuner Esbjerg, Hjørring, Frederiksberg og Gentofte kommuner har de seneste et eller to år systematisk ryddet op i deres CPR-register, og det har ifølge de tilgængelige data vist, at i gennemsnit omkring otte procent af registrerede indvandrere i de ire kommuner slet ikke boede i kommunen længere og heller ikke havde boet der i det indeværende år. De fire kommuner dækker over et betydeligt spænd idet Esbjerg fandt få fejlregistrerede, mens Frederiksberg fandt relativt mange.

Kommunerne har i gennemsnit i løbet af to år fjernet otte procent af kommunens udlændinge fra folkeregisteret med en anmærkning om, at de er udvandret i året før eller tidligere. Tallene indikerer niveauet for fejlregistrerede udlændinge, men i og med at Danmarks Statistik ikke oplyser, hvor længe de pågældende indvandrere har været fejlregistreret, så kan der være betydelige fejlkilder.

Hvis tallene fra de fire kommuner er repræsentative for alle danske kommuner, så svarer det til, at omkring 50.000 indvandrere står i folkeregisteret uden reelt at bo i Danmark.

Men det tal er formentligt for højt, fordi et mindretal af kommunerne ifølge en analyse, som Implement har udarbejdet for Udlændinge- og Integrationsministeriet, i flere år har haft en mere eller mindre systematisk kontrol med udlændinge. Det er blandt andet sket ved at se på, hvilke indvandrere der hverken har haft indkomst eller kontakt med sundhedsmyndigheder eller den kommunale forvaltning.

Danmarks Statistik har hidtil vurderet, at folketallet er overvurderet med cirka 7.500 borgere, men det er dels et nettotal, hvor efterregistreringer af indvandrede er med, og dels er udarbejdet ud fra en forudsætning om, at kommunerne løbende kontrollerer om især udlændinge rent faktisk stadig bor i kommunen.

Men rapport fra Implement sætter alvorlige spørgsmålstegn ved den antagelse.

Ifølge rapporten er det kun et “mindretal af panelkommunerne [der] foretager regelmæssigt oprydning i bopælsregistreringer bl.a. ved gennemgang af returnerede valgkort, bopælsregistreringer på kollegier, boligforeninger, adresser med mange bopælsregistrerede, forsvundne personer samt personer med ukendt adresse.”

ifølge rapporten vurderer de fleste af de deltagende kommuner, at der er en såkaldt overregistrering af studende og beskæftigede udlændinge på mellem fem og 15 procent. Men dette tal kan ikke sammenlignes med tallene for de fire kommuner, da flygtninge og familiesammenførte er med i tallene for det totale antal indvandrere.

Ingen af de kilder med indsigt i området, som NB-Økonomi har talt med, tør give et kvalificeret bud på, hvor mange der reelt er fejlregistreret, men de tilgængelige tal og kildernes vurdering indikerer et niveau på omkring 25.000.

Kommuner bliver ofte straffet økonomisk for effektiv CPR-kontrol

Folketallet har stor betydning for fordeling af ikke mindst kommunale tilskud og udligning, der årligt fordeler store dele af den samlede kommunale finansiering på cirka 370 milliarder kroner.

Langt de fleste kommuner bliver reelt straffet, hvis de har en skrappere CPR-kontrol end de øvrige kommuner, fordi de så taber udligning og tilskud. Som du kan læse i en særskilt artikel her på NB-Økonomi, så kan en enkelt fejlregistreret udlænding udløse over par hundrede tusinde i tilskud – og det er penge, som kommunen mister, hvis udlændingen bliver skrevet ud af CPR-registeret.

For cirka en fjerdedel af de danske kommuner er det lige omvendt. De kan tjene på at have et lavt folketal, fordi de dermed kan få adgang til en samlet pulje på cirka to milliarder til kommuner med faldende folketal.

Det er bemærkelsesværdigt, at mange af netop de kommuner, som kan tjene penge på et lavt folketal, har fundet et stort antal udlændinge, som ikke længere bor i kommunen, og som derfor er “udrejst”, som det hedder, når en kommune sletter en borger i CPR-registeret, fordi en undersøgelse har vist, at de ikke længere bor i kommunen.

Minister har haft fokus på kommuner, som har rettet fejlene

Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille har bedt det særlige Finansieringsudvalg i ministeriet om at undersøge, om kommunerne bevidst manipulerer med især CPR- og BBR-registeret.

Det skete efter en række påfaldende fald i folketallet samt afsløringen af, at private konsulentfirmaer tilbyder kommunerne kun at rette de fejl, som giver kommunen en gevinst i tilskud og udligning.

Ministeriet har ikke givet nogen forklaring på, hvorfor fokus hidtil alene har været på de kommuner, som retter fejl. Rent logisk kan en kommune ikke slette borgere, som rent faktisk bor i kommunen, da kommunen så reelt fratager borgeren en række offentlige ydelser.

Derfor tilsiger logikken, at hvis nogle kommuner kan komme under mistanke for kun at rette en del af fejlene, så er der en oplagt mulighed for, at mange kommuner har masser af udlændinge stående i CPR-registeret, som slet ikke bor i kommunen.

“Langt de fleste kommuner har i relation til kommunal udligning og mange andre kommunaløkonomiske forhold et klart incitament til ikke at nedbringe deres folketal via en nidkær kontrol med udlændinges opholdstatus – og vil dermed have fordele i slet ikke at gøre noget. Nogle få kommuner, som er omfattet af kriteriet “nedgang i befolkningstallet”, har et klart økonomisk incitament til at være selektive i deres fejlretning.
Der er ingen saglige grunde til kun at fokusere på de få, som måske har været selektive, når de kommunaløkonomiske og samfundsmæssige konsekvenser er klart størst, når man helt undlader at løse kontrolopgaven i folkeregistret,” siger Leif Johannes Jensen, Økonomi- og Arbejdsmarkedsdirektør i Hjørring Kommune.

Stærke økonomiske incitamenter til at neddrosle CPR-register

NB-Økonomi har talt med direktører i en række danske kommuner om netop CPR-registeret, og vi har ikke mødt noget bevis for, at nogen kommuner bevidst har undladt at rydde op i CPR-registeret for at få mere i udligning.

Til gengæld er der en lang række af kommuner, som bevidst og eksplicit har valgt at føre en mere nidkær kontrol med CPR-registeret for at sikre sig større tilskud fra puljen for faldende folketal.

Men flere embedsmænd i kommunerne peger på, at der hos de mange kommuner, som ikke får tilskud for faldende folketal, er opstået en cocktail af økonomiske incitamenter, som kan have været med til at erodere kvaliteten af folkeregisteret samtidig med at globaliseringen har skabt et behov for en markant skærpet CPR-kontrol.

Indtil Østaftalen i 2008 og den stigende globalisering af arbejdsmarkedet var det danske CPR-register næsten selvkontrollerende. Når en borger flyttede fra Hjørring til Horsens, så blev han automatisk slettet i Hjørring i samme øjeblik, han meldte sig til i Horsens for at få adgang til offentlig service og ydelser.

CPR-registeret skulle primært holde øje med, at velhavende skatteydere ikke fiktivt boede i lavskattekommuner og at sociale klienter ikke boede på f.eks. en adresse som enlig, selvom de reelt var samboende.

Men den virkelighed ændrede sig. Siden 2008 er antallet af indvandrere i Danmark – som også tæller mange østarbejdere og studerende – steget fra 379.000 til 608.000 og antallet af årligt registrerede udvandringer (både danskere og udlændinge) er ifølge Danmarks Statistik steget fra cirka 42.700 til 68.600 personer.

Problemet er, at CPR-kontrollen i kommunerne slet ikke er fulgt med – tværtimod påpeger flere, at en række forhold reelt har svækket CPR-kontrollen i relation til at finde udlændinge, som reelt ikke længere bor i kommunen.

  • Siden 2010 har kommunernes økonomi været under pres, og det har i mange kommuner været populært at spare på administrationen – herunder også bemandingen i folkeregisteret.
  • Et af midlerne har været digitaliseringen. Ulempen ved at udlændinge blot registrerer sig digitalt er, at personalet mister en del af følingen med området, og derfor har sværere ved at bemærke usædvanlige forhold.
  • Mange kommuner har ifølge analysen fra Implement haft fokus på socialt bedrageri i relation til CPR-registeret, men det fanger netop ikke gruppen af studerende og udenlandske arbejdere, som oftes ikke modtager offentlige ydelser.
  • Da Indbetaling Danmark blev etableret i 2012 skulle kommunerne aflevere 2.000 årsværk, og en del af de årsværk blev fundet i landets CPR-register blandt andet på grund af digitaliseringen.

Samtidig har der mildt sagt ikke været noget økonomisk incitament for kommunerne til at investere ekstra ressourcer i at rydde op i CPR-registeret, fordi de ekstra “spøgelsesborgere” har udløst store tilskud og udligning.

Og selvom der ikke er noget bevis for, at nogle kommuner har ladet sig styre af udsigten til ekstra tilskud og udligning ved at have kunstigt mange borgere, så viser konkrete sager at mange af de 25 kommuner, som tjener penge på en nidkær kontrol af CPR-registeret, har været meget bevidste om det økonomiske potentiale.

I de cirka primært 25 yderkommuner, som har et stærkt incitament til at holde folketallet nede for at få del i puljen for faldende folketal, er det således ofte et eksplicit argument for kontrollen, at det styrker kommunens udligning.

De mest tydelige eksempler er de mange kommuner, som indgår aftaler med private konsulenthuse, som i mange tilfælde direkte aflønnes efter, hvor meget ekstra udligning kommunen opnår ved kontrollen.

Men også i andre kommuner tales der direkte om effekten på udligningen. Da Økonomiudvalget i Hjørring fik forelagt et forslag om en styrket CPR-kontrol, var det først og fremmest båret frem af en holdning om, at kommunen skulle have orden i sine registre – men det økonomiske argument spillede også en rolle. Ifølge indstillingen til administrationen hedder det:

“Et faldende folketal er et af kriterierne i udligningen mellem kommunerne. Det betyder, at tilskuddet pr. mistet borger stiger, hvis faldet i folketallet i udkantskommunerne bliver mindre end beregnet. Derfor er det fordelagtigt for kommunen, at der er fokus på opdatering af CPR-registeret i forhold til udrejste borgere. Den skærpede kontrolindsats forventes derfor at medføre en forøgelse af de generelle tilskud, som skønnes at udgøre 1,0 mio. kr. årligt. En andel af det generelle tilskud vil modsvare den øgede udgift i forhold til kontrolindsatsen, og det resterende tilskud tilføres kassen.”

Ifølge de seneste folkeregistertal var kontrolindsatsen så stor en succes, at Hjørring får en øget indtægt fra puljen for faldende folketal på omkring 40 millioner kroner. Derfra skal trækkes et noget mindre beløb i mistet udligning på grund af lavere folketal.

Administrationen i Hjørring påpeger dog også, at der er andre positive effekter ved at få sikret en ordentlig kvalitet af CPR-registeret.

“Der kan spares penge nedenstående områder:
• Grundbeløbet til den praktiserende læge kan spares, og der bliver ledige pladser i lægens praksis.
• Udlændinge, der er folkeregistreret og har et cpr-nummer, har ret til sygebehandling på sygehuse og hos læger.
• Når man er registreret med bopæl i Danmark, optjener man retten til folkepension efter de første tre år.
• Udlændingen kan uretmæssigt modtage sociale ydelser.”