Kortlægning afslører, at centrale data bag kommuners betaling af 20 mia. har været helt tilfældige

Når en patient blive rindlagt på akutmodtagelsen - som he ri Århus - er der stor forskel på, om hvornår de bliver registreret som indlagt eller ambulant. (Foto: Ritzau/Scanpix)

Centrale data for alle kommuners betaling af 20 milliarder kroner om året i kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet hviler på helt usammenlignelige data fra regionerne. Læs her, hvordan præcis den samme behandling har kunnet  udløse en regning på 1500 kroner til den ene kommune og 15.000 kroner til den anden.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Det er ikke bare enkelte kommuner, som er ramt af store afvigelser i de centrale data bag fordelingen af en årlig regning på 20 milliarder kroner mellem kommunerne. Nye oplysninger viser, at regionerne følger vidt forskellige principper for, hvornår en patient i akutmodtagelserne registreres som ambulant eller indlagt.

Tal fra Region Syd og Region Nord viser, at den uensartede registreringspraksis i nogle tilfælde har fordoblet antallet af såkaldt forebyggelige indlæggelser, og derfor har nogle kommuner betalt store ekstraregninger, mens andre kommuner har fået tilsvarende besparelser.

Det er uklart, hvor meget det eksempelvis har kostet Thisted Kommune, at det lokale sygehus fulgte en anden registreringspraksis end resten af regionen. I en rapport til økonomiudvalget fremlægges der to regnestykker. Det ene viser et årligt tab på 6,1 millioner kroner og det andet et årligt tab på 21,3 millioner kroner.

Problemet rammer alle kommuner

Hidtil har problemet koncentreret sig om to sygehuse, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og Thisted Sygehus. Men nu viser en kortlægning, som NB-Økonomi har foretaget, at alle kommuner i Danmark er påvirket af manglende fælles systematik ved registreringen på sygehusene.

De fem regioner har fulgt meget forkellige principper for, hvornår en behandling blev registreret som ambulant og indlagt. I Region Sydanmark skal en patient normalt ligge 12 timer i en seng på akutmodtagelsen, før der bliver sat kryds i indlagt. I naboregionen Midt bliver krydset normalt sat, så snart patienten bliver lagt i en seng.

Det har først og fremmest betydet, at en væsentlig del af kommunernes betaling af kommunal medfinansering fra 2007 til og med 2017 har været baseret på tilfældigheder.

Konkret har to kommuners regning for præcis den samme behandling af en borger på sygehuset kunnet variere mellem cirka 1500 kroner (hvis patienten kom på et sygehus med en høj tærskel for indlæggelse) og cirka 15.000 kroner, hvis patienten hørte til et sygehus eller en region med en lav tærksel for indlæggelse.

Konsekvensberegninger af nyt KMF-system og nye DRG-takster er upræcise

Selvom sondringen mellem ambulante og indlagte patienter er afskaffet i 2018, så har mange kommuner oplevet uforklarlige store afvigelser på deres KMF både i forhold til 2017, men også i forhold til de udgifter, som blev forudsagt i analyserne forud for ændringerne.

Det er et faktum, at analyserne var baseret på de data, som nu viser sig at være helt usammenlignelige. Men ingen af de kilder NB-Økonomi har talt med, kan umiddelbart gennemskue, om det er rod i datakvaliteten, som er årsag til de markante fejlskøn.

Specialkonsulent i Region Hovedstaden Inger Piper påpeger, at kommunerne bør fokusere på ændringen i KMF’en og DRG-taksterne, når de påpeger store afvigelser.

“De mærkelige udsving i den kommunale medfinansiering for 2018 skal forklares af staten, fordi det formentlig skyldes, at der er kommet en ny medfinansieringsmodel i 2018, og noget af det kan også skyldes det nye DRG-system” siger hun. “Vi oplever i Region Hovedstaden, at vi ligger næsten fuldstændigt på det niveau, vi forventede, men at der er stor forskel mellem kommunerne i hovedstaden, om de ligger over eller under det forventede. Derfor må der være noget i modellen, som ikke er hensigtsmæssig.”

Benchmark mellem kommuner bliver helt skæve 

Udover de økonomiske konsekvenser, så betyder de meget forskellige opgørelser af indlæggelser i regionerne, at væsentlige dele af debatten om regeringens sundhedsreform har hvilet på et usikkert grundlag, ligesom benchmark og forskningsrapporter om kommunernes evne til at forebygge indlæggelser ofte har hvilet på usammenlignelige data.

Uddrag af regeringens udspil til sundhedsreform. (side 19 i “populærudgaven”.

Regeringen fremhævede eksempelvis i sit oplæg til sundhedsreformen, at der var væsentligt flere “uhensigtsmæssige” indlæggelser i Region Hovedstaden sammenlignet med Region Syddanmark. Regeringen glemte dog at oplyse, at patienterne først registreres som indlagte på akutmodtagelsen i Syddanmark, når de har ligget 12 timer i en seng, mens de er blevet registreret som indlagte i Region Hovedstaden efter et klinisk skøn.

Hele forskellen eller store dele af den kan altså skyldes, at lægerne i Region Hovedstaden har registreret patienterne som indlagte tidligere end de 12 timer, som er grænsen i Region Syddanmark.

Da den særlige benchmarkenhed under Økonomi- og Indenrigsministeriet i efteråret lavede en stor analyse af de forebyggelige indlæggelser, fandt de via regressionsanalyser en mænge forklaringsvariabler – men overså den væsentligste – nemlig hvilken registreringspraksis, de enkelte sygehuse havde.

Sundhedsøkonom professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet har dog påpeget, at han også kunne have begået den fejl, fordi man normalt forudsætter, at de centrale data er sammenlignelige.

Sundhedsdatastyrelsen har kendt problemet længe

Sundhedsdatastyrelsen har tilsyneladende kendt til problemet i flere år. I en rapport med den fængende titel: “Afrapportering fra teknikergruppe om opgørelse af indlæggelsesforløb baseret på Landspatientregisteret”, orienterede styrelsen i juni måned sidste år Folketingets  Sundhedsudvalg om problemet.

I rapporten hedder det blandt andet:

“Indlæggelser på sygehuse er et vigtigt element i registerbaserede kvalitetsindikatorer, monitoreringer og statistikker på sundhedsområdet. Det gælder nationalt i Danmark såvel som internationalt. I Danmark er validiteten af de anvendte definitioner og opgørelser af indlæggelser imidlertid udfordret af ændringer i både organisering af sygehusvæsenet og datagrundlaget (Landspatientregisteret). Det har vanskeliggjort sammenligninger i indlæggelsesbaserede opgørelser på tværs af regioner og kommuner samt over tid.”

Folketinget får dog aldrig at vide, at de “udfordrede” data siden 2007 har dannet baggrund for fordelingen af en regning på 20 milliarder kroner mellem kommunerne, som led i den kommunale medfinansering af sundhedsvæsenet.

Folketinget får heller ikke et mere præcist billede af, hvor forskellige principperne for afgørelsen om en patient er indlagt eller ej har været.