10 kommuner har likviditet under 3.000 kroner og de ni af dem er gledet baglæns i 2018

Forklaringen på den slunkne kasse i Hørsholm er byens gamle hospital, som kommunen købte for tre år siden for at byudvikle området. Når området igen bliver solgt, vil pengene komme tilbage til kommunekassen. (Foto: Ritzau/ Scanpix)

Listen over kommuner med en lav likviditet toppes helt usædvanligt af to af de kommuner, som har de rigeste borgere. Ellers er listen domineret af yderkommuner, som ikke er deciderede udkantskommuner. Og så har det seneste års bundskraber tilsyneladende fået styr på økonomien.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Pengene falder på et tørt sted i ti kommuner, når staten i 2019 sender cirka 5,6 milliarder kroner ud til kommunerne i likviditetstilskud fra en række såkaldte finansielle særtilskud. De ti kommuner har på trods af de relativt gode økonomiske tider en kassebeholdning på under 3.000 kroner pr. indbygger, og alle på nær Svendborg gledet baglæns i 2018.

Listen over kommuner med relativt tomme kasser toppes helt usædvanligt af Nordsjællands mest velhavende kommuner, Rudersdal og Hørsholm. Kommunerne har meget lave skatter, og det skal borgerne ifølge borgmestrene i de to kommuner ikke frygte, at der bliver ændret på.

Hørsholm: Vi har 3-4.000 i kassen pr. borger om to år

Men selvom Hørsholm Kommune om kort tid venter at ryge ned under grænsen på 1.000 kroner, som normalt udløser overvågning fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, så er den konservative borgmester Morten Slotved ikke bekymret.

“Vi forventer, at vi har en likviditet på 3-4.000 kroner pr. indbygger indenfor to år,” siger han.

Forklaringen er, at kommunen i de seneste år har købt både det gamle hospital og den gamle politistation, og når de bliver solgt igen til byudvikling, vil de indbringe over 100 millioner kroner.

“Det bliver derfor nemt at fremlægge en plan for genetablering af vores kasse overfor ministeriet,” siger Morten Slotved.

Han lægger dog ikke skjul på, at det ærgrer ham, at kommunen for første gang i hans borgmestertid i 2018 kom ud med et merforbrug på 16 millioner kroner.

“Det har jeg det ikke godt med,” siger den konservative borgmester.

I Rudersdal tager borgmester Jens Ive (V) det “meget fortrøstningsfuld”, på trods af at kommunen ved udgangen af 2018 havde landets næstlaveste likviditet.

“Vi har et strukturelt overskud på vores driftsbudget, så vi kommer jo stille og roligt op. Men vi skal hurtigere op end det, og derfor har vi besluttet at skille os af med cirka 10 procent af vores ejendomsmasse, som vi ikke har brug for,” siger Jens Ive.

Både Rudersdal og Hørsholm er blandt de kommuner, som har fået store ekstraregninger fra den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Den tomme kasse i Holbæk er fortid

Resten af listen er domineret af yderkommuner, som ikke tilhører de allerfattigste kommuner, der har fået en del ekstrahjælp de seneste år.

Den mest markante fraværende kommune på listen over kommuner med svag likviditet er Holbæk, der for et par år siden var på vej direkte under administration af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kommunen har på bare et år øget sin likviditet med 2.569 kroner, så den i dag har 3.547 kroner i likviditet opgjort efter kassekreditreglen.

Der findes ikke specifikke regler for, hvor meget likviditet en kommune skal have, bortset fra reglen om, at kommuner med en likviditet under 1.000 kroner pr. borger kommer under opsyn af Økonomi- og Indenrigsministeriet og at en kommune med negativ likviditet kommer under administration af ministereriet.

En tommelfingerregel sagde i mange år, at en kommune skulle have mellem 2.000 og 2.500 kroner i likviditet, men mange kommuner har skærpet kravet i lyset af, at kommunerne har stadig større indtægts- og udgiftsposter, som kan variere kraftigt. Det gælder eksempelvis kommunal udligning, kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet og beskæftigelsestilskud.

Samtidig er der en markant forskel på om en kommune med en relativ lav likviditet fortsætter med at tære på kassen eller opbygger kassebeholdning.