Forskellene i kommunernes kassebeholdninger vokser stadig

Der er blevet færre meget fattige kommuner målt på likviditet, men til gengæld er de rigeste kommuner stukket helt af fra resten af kommunerne. Se tallene for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

De allerfattigste kommuner er blevet lidt mindre fattige, men samtidig er de allerigeste kommuner blevet markant meget rigere målt i kroner pr. indbygger – hvis man altså bruger kommunernes likviditet som mål for rigdommen.

Samlet set er forskellen mellem de ti rigeste og ti fattigste kommuner dermed vokset. I 2014 havde de ti rigeste kommuner en likviditet, som var 2,15 gange højere end mediankommunen, og det tal var i 2018 vokset til 2,36. De ti rigeste kommuner havde i 2014 en gennemsnitlig likviditet på 15.500 kroner.

Størrelsen af en kommunes likviditet siger alene noget om, hvor stort økonomisk råderum kommunen har – men ikke noget om kommunens muligheder for at give høj service og eller lav skat.

Grafen viser fordelingen af kommunerne rangeret efter likviditet i hhv. 2014 og 2018. Kilde: Kommunale nøgletal.

Geografiske klumper med høj og lav likviditet

Det er bemærkelsesværdigt, at kommuner med lav likviditet har en tendens til at klumpe sig sammen eksempelvis på Norddjurs og Kronjylland eller i dele af Nordsjælland.