Kommunernes serviceudgifter pr. borger stiger for første gang i fire år

Kommunernes budgeterede serviceudgifter pr. borger stiger i år for første gang siden 2015. Men væksten er meget lille – helt præcis 14 kroner eller 0,03 procent. Men forsker advarer mod at bruge tallene som indikator for udviklingen i serviceniveauet.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Kommunernes budgetterede serviceudgifter målt pr. borger stiger i år for første gang siden 2015, viser en analyse fra VIVE. Men der er tale om en næsten mikroskopisk stigning. Helt præcist stiger serviceudgifterne i gennemsnit med 14 kroner, hvilket svarer til cirka 0,03 procent.

Det er dog ifølge analysen ikke alle områder af den kommunale service, som nyder godt af stigningen. Reelt er de store velfærdsområder som børnepasning, folkeskolen og ældreområdet skåret en lille smule målt pr. borger i målgruppen, mens de store udgiftsstigninger ligger på det specialiserede område for både børn og voksne.

Kilde: VIVE

Servicen er ikke nødvendigvis forringet

Men ifølge kommunalforsker professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet er de færre udgifter pr. barn til folkeskolen eller de færre udgifter til ældre pr. 65+ årig ikke nødvendigvis ensbetydende med, at servicen er forringet.

Den service borgerne får handler ifølge forskeren ikke alene om, hvor mange penge der bruges, men derimod om hvor mange penge der bruges i forhold til behovet for service.

“Udgiftsbehovet på ældreområdet er de facto faldende – forstået på den måde, at der skal bruges færre penge, fordi en 70 årige i 2019 har behov for  mindre hjælp sammenlignet med en 70 årig for 8-10 år siden,” siger Per Nikolaj Bukh.

Billedet er ifølge forskeren det samme på folkeskoleområdet.

Logikken er, at det koster cirka 700.000 kroner at drive en årgangsklasse uanset om der er få eller mange elever i klassen.

“Hvis man på landsgennemsnit går fra 20 til 21,5 elever i klasserne i gennemsnit, så er kommunens vil udgift pr. elev falde med 7,5 procent. Så de første 7,5 procent, som udgiften pr. elev er skåret med, betyder ikke noget for serviceniveauet. Forskningen viser, at det ikke betyder noget for udbyttet at undervisningen om der sidder 20 eller 22 i klassen,” siger Per Nikolaj Buch.

Tallene for de enkelte kommuner skal tages med et forbehold

VIVE-analysen viser, at udgifterne pr. borger har udviklet sig meget forskelligt i landets kommuner.

“Hvor nogle kommuner budgetterer med en stigning i serviceudgifterne på op mod 3.500 kroner pr. indbygger, budgetterer andre med et fald i serviceudgifterne på op mod 1.200 kroner pr. indbygger. Samlet set budgetterer 57 kommuner med at øge de budgetterede serviceudgifter pr. indbygger fra 2018 til 2019, mens omvendt 41 kommuner budgetterer med faldende udgifter pr. indbygger,” hedder det i analysen.

(artiklen fortsætter under grafikken)

Kilde: VIVE

Men igen advarer Per Nikolaj Bukh mod at koble udgiften og serviceniveauet.

Forklaringen er, at udgiftsbehovet for de samme aldersgrupper ikke er den samme i alle kommuner – og at den ænder sig løbende.

Ifølge analysen hører Lolland til de kommuner, som har øget udgifterne mest pr. borger. Men det betyder ikke nødvendigvis, at borgerne på Lolland oplever, at de får en bedre service.

“En given en aldersgruppe af borgere på eks. Lolland kan godt blive tungere rent udgiftsmæssigt end den har været tidligere, og så betyder et monetært serviceniveau der kører lige ud rent faktisk, at man har en reel forringelse,” siger Per Nikolaj Bukh.