Nu er det valg til Folketinget og ikke byrådet, som udløser budgetvækst i kommunerne

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Kristian Jensen (V) giver i valgåret 2019 kommunerne mulighed for at øge serviceudgifter præcis som deres socialdemokratiske forgængere gjorde i valgåret 2015. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Nu er det Folketinget og ikke som tidligere byrådene, som deler valgflæsk ud i form af stigende kommunale serviceudgifter. Ifølge analyse fra VIVE er 2019 ingen undtagelse – nu stiger de kommunale serviceudgifter for første gang siden det seneste valgår i 2015.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Årets graf over udviklingen i de kommunale serviceudgifter cementerer, at Folketinget har overtaget den såkaldte valgcyklus fra byrådene. Tidligere var det i årene med kommunevalg, at kommunernes udgifter steg, men nu er det i år med folketingsvalg.

I 2015 da den daværende S-regering stod foran en folketingsvalg steg serviceudgifterne pludseligt efter flere år med markante fald, og nu sker det samme i 2019, hvor den Venstre-ledede regering står foran et valg.

“Vi kan se, at når vi nærmer os Folketingsvalget, så er folketingspolitikerne mere tilbøjelige til at slippe lidt milliarder løs og sætte ting igang ude i kernevelfærden, som for en stor del drives af kommunerne og regionerne,” siger kommunalforsker professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

De manglende budgethop i år med kommunevalg er ifølge Per Nikolaj Bukh næppe udtryk for, at kommunalpolitikerne ikke gerne ville gøre budgetterne mere appelrende overfor vælgerne, men udgiftrammerne og sanktioner har sat en stopper for det.

“Uanset om kommunalpolitikerne havde lyst til at køre det gamle nummer, så betyder servicerammerne, at de ikke kan,” siger han.

Kommunalpoltikerne her derfor kun en mulighed tilbage, og det er ved at lave det forskeren kalder “en Aarhus” – med reference til byrådet i Aarhus, som umiddelbart før kommunevalget i 2017 indregnede 200 millioner kroner ekstra i indtægter fra en udligningsreform i budgetterne for 2018 og de følgende år.

“Hvis du køre valgnummeret så skal du lave en ‘Århus’ – på det – altså opfinde nogle indtægter, som du ikke har, og som du derfor kan budgettere med. Og det er det tords alt de færreste kommuner der tør det,” siger Per Nikolaj Bukh.

Udlicitering er stadig underlagt budgetcyklus

Forskningschef Henrik Christoffersen fra Cepos vurderer også, at der et sket et skift i dynamikken mellem de kommunale udgiftsstigninger og valg, så udgifter i højere stiger i år med folketingsvalg fremfor tidligere i år med kommunevalg.

Han peger dog på, at der stadig er en kommunal budgetcyklus.

“Når man vedtager budgetter i oktober og har valg i november, så er det ikke en vindersag at beslutte sig for øget udlicitering, og hvis man ser det over en årrække, så kan man klart finde en budgetcyklus i forhold til kommunalvalget,” siger Henrik Christoffersen.