Minister: Kommuner har tilsyneladende korrigeret CPR-register for at få mere i udligning

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) skærper i et svar til Folketinget tonen overfor kommuner, som han mistænker har korrigeret deres CPR-registrer for at opnå mere i kommunal udligning. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Økonomi- og indenrigsminister skærper tonen overfor de kommuner, som han mistænker for at have “korrigeret” deres CPR-register for at få mere i udligning. I et svar til Folketinget knyttes mistanken til en lille gruppe af kommuner, som står til stærkt stigende indtægter fra udligning for faldende folketal.

Af Arne Ulum, [email protected]

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille skærper tonen overfor en række kommuner, som han mistænker for at have manipuleret deres CPR-registre, for at få flere penge fra det særlige kriterie for faldende folketal.

“Det er yderligere bekymrende, at kriteriet tilsyneladende har fået kommuner til at korrigere i deres egne registreringer for at optimere deres indtægter i udligningen. Det er bl.a. baggrunden for, at jeg har bedt Finansieringsudvalget om at undersøge kommunernes registreringer og pege på et eventuelt behov for tiltag,” skriver ministeren i et svar til Folketinget.

Umiddelbart ligner svaret tidligere udtalelser, men det interessante er her, at udtalelsen kommer som et svar på et spørgsmål, om ministerens holdning til at “Lolland Kommune, der i forvejen har en presset økonomi, står til at miste 89 mio. kr. i 2020, mens kommuner som Gentofte og Frederiksberg står til modtage henholdsvis 103 og 177 mio. kr. yderligere i 2020 som følge af kriterier i den kommunale udligning?”

Ministerens markante mistanke om manipulation – som han kalder at korrigere – bliver dermed knyttet direkte til ustabiliteten i kriteriet. Simon Emil Ammitzbøll-Bille sætter ikke navn på de kommuner, som han mistænker for at have “korrigeret” deres registre, men da han samtidigt taler om at “optimere” indtægterne fra den kommunale udligning i relation til kriteriet for faldende folketal, så peger pilen mod de kommuner, som i 2020 står til at vinde markant på kriteriet.

Som vi tidligere har beskrevet her på NB-Økonomi, så har seks kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Hjørring, Varde, Norddjurs og Brøndby haft en relativ kraftig tilbagegang i folketallet efter den seneste og afgørende opgørelser fra kommunernes CPR-registre.