18 kommuner taber nu mere end 200 kroner pr. indbygger om året på beskæftigelsestilskud

De tre store universitetsbyer i provinsen tabte i 2018 mellem 673 og 851 kroner pr. borger på det særlige beskæftigelsestilskud. Ud af de 25 hårdest ramte kommuner taber de 18 mere end 200 kroner pr. borger om året.

Af Arne Ullum, [email protected]

Mens udkantskommunerne i hver af de otte landsdele bag beregningen af beskæftigelsestilskuddet kan glæde sig over store årlige overskud, så er det lige omvendt med centerkommunerne i landsdelene.

 Ud af de 25 største tabere er det nu de 18, som taber mere end 200 kroner pr. indbygger.