Se, hvorfor det er udkantskommunerne i hver landsdel, som er de store vindere

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp kan glæde sig over, at kommunen får et stort overskud på beskæftigelsestilskuddet fordi den er en udkantskommune i forhold til landsdel hovedstaden. (Foto: Linda Kastrup , Ritzau/Scanpix)

Ishøj og Lolland er begge udkantskommuner i hver deres landsdel, og det gør dem til store vindere, når det særlige beskæftigelsestilskud på i alt cirka 10,6 milliarder kroner fordeles blandt kommunerne. Se forklaringen og tallene for de 25 største vindere her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Udkantskommunerne i hver landsdel har scoret kassen på teknikken bag det særlige beskæftigelsestilskud, som blev indført i 2010, efter at kommunerne overtog ansvaret for de forsikrede ledige efter strukturreformen.

I KL’s prognose for den endelige opgørelse af beskæftigelsestilskuddet i 2018 er alle de største vindere udkantskommuner i den landsdel, som de tilhører. Morsø er udkanstskommune i landsdel Vestjylland, Lolland i landsdel Sjælland, Assens på Fyn og Køge og Ishøj i hovedstaden.

Forklaringen på det fænomen skal findes dybt nede i teknikken bag beskæftigelsestilskuddet, som oprindeligt var tænkt til at skulle køre nogle få år, inden det skulle indgå i den generelle udligning, men som snart har mere end ti år på bagen.

(Artiklen forstætter under grafikken)

Udvikling i ledighed siden 2010 er afgørende

Forenklet sagt, så har kommunernes over- eller underkompensation udviklet sig på baggrund af, hvordan kommunens samlede andel af bruttoledige dagpengemodtagere i landsdelen har udviklet sig siden 2010.

Og her har udkantskommunerne i alle landsdele generelt tre fordele.

Først og fremmest havde de en relativ stor andel af ledige i 2010, fordi industrien havde fyret rigtig mange efter finanskrisen, og det ramte hårdere i udkantskommunerne, mens de større bykommuner i landsdelen var lidt mere beskyttet på grund af mange offentlige ansatte.

Fra 2011 begyndte det offentlige at skære ned, mens den private sektor langsomt fik mere vind i sejlene, og blandt andet derfor har mange udkantskommuner ikke mindst de seneste år haft markante fald i ledigheden.

Derudover er der en særegen effekt ved, at det er kommunens andel af ledige i landsdelen og ikke kommunens ledighedsprocent, der bliver brugt i beregningen.

Det betyder, at kommuner med faldende antal 16-64 årige helt automatisk får en lavere andel af de ledige i landsdelen – simpelthen fordi de har færre borgere i den erhvervsaktive alder.

Endeligt er det også en hjælp for udkantskommunerne, at de har færre studerende og dermed færre dimittendledige. For trods de gode tider er ledighedesprocenten blandt de nyuddannede kun faldet meget lidt, og det giver en tredobbelt effekt. Der er i dag flere, som tager en uddannelse, og med uændret ledighedsprocent giver det flere dimittendledige.

Og da den øvrige gruppe af ledige er faldet kraftigt i perioden, tæller de dimittendledige tungt ved udregningen af en kommunens andel af de ledige i landsdelen. Og når udkantskommunerne har få studerende, så er de næsten ikke belastet af den effekt, og dermed falder deres andel af antal ledige markant hurtigere.

Uklart hvad der sker ved en lavkonjunktur

Mens udkantskommunerne har fået store gevinster på beskæftigelsestilskuddet takket være de gode konjunkturer, så er det uklart, om de vil opleve det modsatte, den dag konjunkturerne vender.

Meget tyder dog på, at beskæftigelsestilskuddet kommer til at indgå i det generelle kommunale udligning- og tilskudssystem i forbindelse med den reform af systemet, som alle partier er enige om skal gennemføres efter folketingsvalget. Dermed kan udkantskommunerne undgå at blive hårdt ramt, når konjunkturerne vender.

I den sammenhæng bliver det afgørende om politikerne vil forsøge at bevare staus quo i forhold til 2018 eller i forhold til 2010.

Ifølge den seneste rapport fra Finansieringsudvalget fra februar 2018 bliver det et både og, idet udvalget fremhæver tre hensyn:

  • De byrdefordelingsmæssige forskydninger ved selve finansieringsomlægningen.
  • Sammenhængen mellem en kompensation via bloktilskuddet og kommunernes faktiske udgifter.
  • De incitamentsmæssige virkninger for kommunerne.

De 17 kommuner med store overskud på ordningen må derfor forberede sig på, at de formentligt vil miste en del af deres fordel, som led i en omlægning af tilskuddet til den generelle udligning. Men omvendt kan de til gengæld håbe på, at de trods alt for lov til at beholde en pæn del af deres gevinst – og det uanset om konjunkturerne vender eller ej.