Aabenraa spurter op på førstepladsen i tæt opgør på NB-Økonomis benchmarkindeks

Aabenraa er en af landets bedste kommuner til at få unge i uddannelse eller arbejde, og det sikrer kommunen en førsteplads i NB-Økonomis Benchmarkindeks. Foto: Fra projektet, Unge på Toppen).

Syv kommuner har i gennemsnit ligget blandt de 28 bedste kommuner i ti benchmark, og dermed topper de listen på NB-Økonomis benchmarkindeks. Se tallene for alle kommuner i det opdaterede indeks.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Aabenraa Kommune spurter i bogstaveligste forstand ind på en førstepladsen på listen over de kommuner, som har klaret sig bedst i ti benchmark fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed.

Med en førsteplads i benchmark for at have færre unge i restgruppen end forventet samt en syvendeplads i benchmark for evnen til at flytte de unge ud af restgruppen, fortrænger Aabenraa Lemvig fra topplaceringen i et ekstremt tæt opgør.

Netop på evnen til at få de unge ud af restgruppen, er Aabenraa kendt for sin store indsats blandt andet via et særligt projekt, som udvikler unge i restgruppen ved hjælp af fysisk træning og en cykeltur til Paris. Noget tyder på, at det er opskriften på at få de unge i restgruppen i uddannelse eller arbejde.

Benchmarkindikatoren viser, at syv kommuner har et gennemsnit over 70, hvilket betyder at kommunerne i gennemsnit har ligget blandt de 28 bedste kommuner i alle benchmark.


Sådan har vi gjort:

NB-Økonomis benchmarkindikator samler kommunernes placering i ti benchmark fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed. De ti benchmark dækker seks hovedområder.

Benchmark for forebyggelige indlæggelser er udeladt af benchmarkindikatoren, fordi dataene bag benchmarket har vist sig at være usikre på grund af uensartet registrerering i regionerne.

Indikatoren giver et billede af, hvordan kommunen har klaret sig på tværs af de ni benchmark. Pointene er udregnet ved, at kommunerne er ranket efter bedste placering og nedefter. Den bedste kommuner har herefter fået 98 point, nummer to 97 osv. Hvis to kommuner har fået samme benchmarkindeks, så deler de en pointplacering.

I de benchmark, hvor der ikke er tal for alle kommuner, gives der stadig 98 point til bedste og så fremdeles. Det betyder, at når der ikke er benchmarktal for alle kommuner, så får dårligste kommune en højere karakter end 1. I benchmark om forebyggende indlæggelser manglede data for 27 kommuner, og den dårligste kommune fik derfor 28 point.

Ovenstående betyder, at gennemsnittet af point for alle kommuner i alle benchmark er cirka 50.

Bemærk, at kommunerne alene får point for deres placering, og dermed tager metoden ikke højde for om forskellene i en given benchmark er store eller små mellem nummer 1 og nummer 98, ligesom de ni benchmark ikke er vægtet. Alle benchmark har dermed samme vægt.

Totalscoren er gennemsnit af pointene. For kommuner, der ikke var med i et eller flere benchmark, er gennemsnit kun taget af de benchmark, som kommunen var med i.

Hvis to eller flere kommuner har samme resultat i en benchmark, har de delt placeringen og alle fået point efter placeringen.

Vedrørende den statistiske usikkerhed anfører benchmarkenheden, “at benchmarkingindikatoren er et estimeret tal, der er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Det betyder, at der ikke skal tolkes for håndfast på den præcise placering af kommunerne. Ved rangering af kommunerne er de derfor inddelt i kvintiler, således at der kun skelnes mellem kommuner, som ligger i den bedste femtedel, næstbedste femtedel og så videre. Dog vises på baggrund af benchmarkindikatoren også top 10 og bund 10.”

Bemærk i forhold til de enkelte benchmark:

For uddannelse er benchmark for andelen af elever, som tager en erhvervsuddannelse, udeladt, fordi tallene for unge, der henholdsvis starter på og fuldfører en uddannelse, giver et mere retvisende billede af kommunens indsats.

I forebyggende indlæggelser indgik 27 kommuner ikke i analysen, og derfor får dårligste kommune 28 point her.

For fravær ved danskundervisning var der ingen data for 1 kommune, og dårligste pointscore var derfor 2.

I analysen om psykisk syge 18-29 årige manglede data for to kommuner, og laveste score var her 3.

I analysen om unge i restgruppen er der ikke data for fire kommuner, og laveste score her er derfor 5.

Totalscoren er gennemsnit af pointene. For kommuner, der ikke var med i et eller flere benchmark, er gennemsnit kun taget af de benchmark, som de var med i.