Minister bruger fejlbehæftede tal som bevis for dårlige sundhedstilbud i kommuner

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har brugt tal for forebyggelige indlæggelser i et svar til Folketinget, som er åbenlyst fejlbehæftede. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har brugt åbenlyst fejlbehæftede data for forebyggelige indlæggelser i et svar til Folketinget. Læs her, hvordan forskellen på sundhedskvaliteten i Esbjerg og Hvidovre blev påvirket af en forskellig registerpraksis i de danske regioner.

Af Arne Ullum, [email protected]

Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) brugte onsdag i et svar til Folketinget åbenlyst fejlbehæftede data, som argument for, at der er store forskelle i de kommunale sundhedstilbud.

“I dag er der stor variation i kvaliteten af de kommunale sundhedstilbud, alt efter hvor i landet man bor. Der er for eksempel stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at forebygge indlæggelser. I Esbjerg Kommune er der 46 forebyggelige indlæggelser per 1000 ældre, mens der i Hvidovre Kommune er 83,4 forebyggelige indlæggelser per 1000 ældre,” lyder en overbevisende argumentation fra ministeren i et svar til Folketinget, hvor ministeren bruger netop den store kvalitetsforskel som et vægtigt argument for regeringens sundhedsreform.

I Hvidovre undrer centerchefen for Sundhed og Ældre, Nicolai Kjems, sig over, at ministeren mener, at kommunen har en lav kvalitet:
“Det er ikke genkendeligt, at Hvidovre generelt skulle have sundhedstilbud af særlig lav kvalitet. Her kan eksempelvis nævnes andelen af daglige rygere, ventetid til genoptræning og somatiske færdigbehandlingsdage, hvor kommunen har bedre resultater end Esbjerg,” siger han.
Forskellige registreringsprincipper

Et enkelt kig i ministeriets egen database for sundhedsdata burde nok også have fået ministeriet til at tøve med konklusionerne. Her er tallene for forebyggelige indlæggelser frem til 2017. Læg mærke til, hvordan tallene for Esbjerg næsten halveres på bare et år.

Ifølge tallene skulle Esbjerg Kommune på bare et år have næsten halveret antallet af forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 indbyggere – og ifølge ministerens logik altså have lavet en kvantespring i kvaliteten af sin sundhedspleje.

Som omtalt her på NB-Økonomi dækker kvantespringet i Esbjerg over, at det lokale sygehus i Esbjerg fra starten af 2017 ændrede registreringsprincip, så patienterne som hovedregel skulle ligge i en seng i 12 timer, før de blev registreret som indlagte.

I Hvidovre bliver patienterne registreret som indlagt efter et klinisk fagligt skøn, og det betyder, at de ofte bliver registeret som indlagt allerede efter en eller to timer. Samtidig er det et kendt problem, at patienter til og med 2017 blev registeret som nyindlagt, hvis de blev flyttet fra et hospital til et andet. Og det blev patienterne i hovestaden i markant større omfang end i resten af landet.

NB-Økonomi har spurgt Sundhedsministeriet om baggrunden for, at det bruger tal for indlæggelser, som er baseret på meget forskellige principper, men vi har ikke modtaget noget svar før deadline.

Hvidovre: Vigtigt at datakvaliteten er høj
Hvidovre kommune sammenligner sig normalt med de øvrige kommuner på Vestegnen, fordi både rammebetingelserne er sammenlignelige, og dataene er indsamlet på samme måde.
“Det er helt afgørende for sammenligning mellem kommuner, at datakvaliteten er høj, og at data er sammenlignelige,” siger han.

Hvidovre Kommune er ifølge centerchefen opmærksom på, om der er forskel i kvaliteten mellem kommuner.

“Det er korrekt, at Hvidovre har en stor andel af forebyggelige indlæggelser sammenlignet med andre kommuner. Det har været kendt i flere år, og kommunen har arbejdet målrettet på at videreudvikle kvaliteten indenfor de områder, som data belyser,” siger Kjems.