Reduceret indgreb mod opgavetyveri møder modstand i KL, men glæde i erhvervslivet

Kommunal udlejning er bycykler er bare et af de mange områder, som regeringen med sit senest eforslag opgiver at sætte en stopper for. Men alligevel er erhvervslivet glade for de lovforslag, som regeringen har sendt i høring. (Foto Ritzau/Scanpix)

Umiddelbart skulle man tro, at KL jublede over, at kommunernes adgang til at drive erhvervsaktivitet ikke indskrænkes, og at erhvervsorganisationerne burde være skuffede over præcis det samme. Se her, hvorfor KL er skeptiske, og erhvervslivet bakker op bag regeringen forslag.

Af Arne Ullum, [email protected]

Selvom regeringen har sænket ambitionerne markant ift. kommunernes og regionernes erhvervsaktivitet i tre nye lovforlag, som netop er sendt i høring, så er det tvivlsomt, om lovforslagene overhovedet bliver fremsat og gennemført.

Som noget ret usædvanligt kan partierne bag en politisk aftale om “fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører” frit springe fra deres støtte til lovforslagene, når de har læst høringssvarene.

“Partierne forbeholder sig retten til at gøre deres stilling op til efter de indkomne høringssvar,” hedder det i lovforslagets bemærkninger.

KL afviser de tre lovforslag

De fremlagte lovforslag ændrer reelt ikke på reglerne for, hvilke erhvervsaktiviteter kommuner og regioner må beskæftige sig med, men skriver blot den nuværende praksis fra Ankestyrelsen ind i en lovtekst og flytter klagebehandlingen fra Ankestyrelsen til et nyt klagenævn med mere fokuseret ekspertise på området.

Alligvel vil KL i sit høringssvar vende tommelfingeren nedad, oplyser kontorchef Claus Ørum.

“Vi syntes ikke det er hensigtsmæssigt at flytte behandlingen af kommunale sager fra Ankestyrelsen, som kender hele den kommunale lovgivning, og så placere den i en ny instans, som ikke har den brede indsigt i den kommunale regulering og opgavevaretagelse,” siger Claus Ørum.

Han understreger, at KL altid er positivt stemt for at informere om reglerne – det gælder også for reglerne om kommunal erhvervsaktivitet.

“Men det kunne man lige så godt have løst ved at udgive en pjece,” siger han.

DI prioriterer klare regler og klagemulighed

Selvom regeringen ikke indskrænker reglerne for, hvilke erhvervsaktiviteter kommunerne må beskæftige sig med, så har DI ifølge branchedirektør Jakob Scharf valgt at fokusere på det positive ved, at de hidtidige afgørelser fra Ankestyrelsen samles i en mere klar lovtekst.

“Det vigtigste er, at vi får skabt den klare og præcise regler. Det har vi ikke idag, og derfor er der behov for en lovfæstelse af kommunalfuldmagten,” siger Jacob Scharf. Han peger på, at reglerne om offentlig erhvervsaktivitet i dag er styret af uskreven ret i form af nogle praksisafgørelser fra tilsynsmyndigheden, som ofte er i modstrid med hinanden.

Derudover er DI ligesom resten af erhvervsorgansiationerne meget positive overfor, at der kommer en klageinstans med større viden på området.

Dansk Erhverv: Hvem kan være imod

Markedschef Morten Jung fra Dansk Erhverv er på linje med DI.

“I stedet for den gråzone, vi har i dag med uskrevne regler og principper, så får vi en lov, som gør det nemmere for alle parter at forstå, hvad må man, og hvad må man ikke. Så bliver det også meget nemmere fremadrettet at diskutere og ændre, hvad der ligger indenfor og udenfor kommunalfuldmagten. Så overordnet set er det et rigtigt godt forslag for Danmark,” siger Morten Jung.

I HORESTA glæder man sig også over, at en lovfæstning af reglerne vil stoppe muligheden for, at det offentlige hele tiden “kan trække i elastikken og udvide erhvervsaktiviteten”, og at det sammen med det nye klagenævn vil gøre det lettere for virksomhederne at klage. HORESTA håber samtidig, at de klarere regler vil blive nemmere at få ændret, når der opstår konkrete sager om unfair konkurrence.

Samtidig ser HORESTA det som et stort skridt i den rigtige retning, at det nu direkte står i loven, at det offentlige kun må drive såkaldt accessorisk virksomhed, hvis det er “i meget begrænset omfang og har en nær og naturlig tilknytning til den offentlige hovedaktivitet.”

Accessorisk virksomhed er eksempelvis et cafeteria eller en restaurant, der drives sammen med en idrætshal. HORESTA har ofte kritiseret, at der afholdes private fester i offentligt støtte lokaler i direkte konkurrence med private restauratører og hoteller.

“Lovteksten giver både kommunerne bedre forudsætning for ikke at drive unfair konkurrence, men giver måske også virksomhederne bedre mulighed for at klage, hvis det sker,” siger Kristian Nørgaard, der er politisk konsulent i HORESTA.

Men for hotellerne og restauranterne er det en skuffelse, at kommunalt støtte foreninger angiveligt fortsat må leje lokaler ud til private fester og sammenkomster.

“Der står, at statsfinansierede selvejende institutioner er omfattet af reglerne – altså hvis man får en bevilling på finansloven. Men vi undrer os over, at man ikke tager den kommunale tilskudsdel med, forstået på den måde, at de offentlige kroner er jo lige så konkurrrenceforvridende, uanset om de kommer fra staten eller kommunen,” siger Kristian Nørgaard.

HORESTA mener også, at der er brug for en yderligere præcisering af den accessoriske virksomhed, så den kun kan rettes mod de naturlige brugere af den offentlige støttede aktivitet. Det vil sikre, at foreningerne fortsat kan drive de små cafeteriaer i hallerne og samtidig undgå, at offentlige kroner udkonkurrerer kroer og restauranter, når der skal afholdes konfirmationer og sælges mad ud af huset.

Selv hvis loven falder står teksten der stadig

Ifølge det oplyste har flere af erhvervsorganisationerne presset på for at få regeringen til at sende lovforslaget ud nu, selvom det ikke kan gennemføres inden et valg, og at det dermed kan falde helt væk igen.

Det skyldes, at lovforslaget for første gang giver et samlet billede af, hvordan Økonomi- og Indenrigsministeriet tolker gældende ret på området. Og selvom lovforslaget skulle falde, så står ministeriets tolkning der stadig, og den kan både give kommunerne en mere klare rettesnor i deres beslutninger, men også bruges af virksomheder, som klager til Ankestyrelsen.