Stort opgør med opgavetyveri ender med uændrede regler og nyt klagenævn

Det netop fremsatte lovforslag står i skærende kontrast til det store set-up, da regeringen, præsenterede sit udspil til fair og lige konkurrence mellem offentlige og private virksomheder ved et såkaldt doorstep i Finansministeriet torsdag den 7. september 2017. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)

Regeringens stort anlagte opgør med kommuners og regioners tyveri af opgaver fra det private erhvervsliv er endt med en lov, der ikke på et eneste punkt indskrænker offentlig erhvervsaktivitet. Men et nyt klagenævn skal gøre det lettere for virksomheder at klage, hvis reglerne overskrides.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringens stort anlagt opgør med opgavetyveri er endt i et lovforslag, der ikke på et eneste område vil indskrænke kommuners og regioners ret til at drive erhvervsvirksomhed.

Der var ellers lagt op til et markant opgør med det, som regeringen omtalte som opgavetyveri. I 2019 sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA):

“Vi vil gøre op med at kommuner, regioner og staten kommer rendende med skattekroner i ryggen og konkurrerer med det private erhvervsliv. Derfor sætter vi nu fast som helt afgørende princip, at i udgangspunktet må kommuner og regioner ikke konkurrere med de private, med mindre der er helt afgørende samfundsmæssige hensyn, der taler for det.”

Men alle de forslag, som forskellige ministerier lagde frem til indskrænkninger i de offentlige erhvervsaktiviteter, er nu definitivt væk, og reelt er det derfor blot endt med, at den eksisterende praksis i Ankenævnets afgørelser er skrevet ind i en ny lov. Derudover foreslår regeringen, som den hele tiden har bebudet, at klagesager skal flyttes fra Ankenævnet til et særligt nævn med stærkere kompetencer på konkurrenceret.

Idag består reglerne af kommuners og regioners erhvervsaktivitet af en lang række afgørelser fra Ankestyrelsen, og den nye lov er reelt blot en en til en lovfæstelse af de afgørelser. Men selv om grænsen for hvilke områder, det offentlige må konkurrere med det private erhvervsliv, ikke er ændret, så er markedschef Morten Jung fra Dansk Erhverv godt tilfreds.

“Fordelen er at vi i stedet for den gråzone, vi har i dag, med uskrevne regler og principper, får vi en lov, som gør det nemmere for alle parter at forstå, hvad må man, og hvad må man ikke. Så bliver det også meget nemmere fremadreettet, når vi skal have en diskussion af, hvad der bør ligge indenfor og udenfor kommunalfuldmagten. Altså at ændre på det. Så overordnet set er det et rigtigt godt forslag for Danmark.”

Dansk Erhverv glæder sig samtidig over, at det nu bliver nemmere for virksomhederne at klage, hvis kommuner eller regioner overtræder reglerne.

Alle forslag fra ministerier er droppet

Regeringens embedsmænd fremlagde sidste sommer en række forslag i en arbejdsgruppe, der skulle forsøge at skabe enighed med en række organisationer på området. Udvalget var et resultat af en politisk delafaftale, som regeringens sidste år i april indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre: Delaftale om fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører. 

De mest vidtgående forslag var at forbyde kommunerne at udleje overflødige bygninger i mere end tre år, ligesom kommunernes adgang til at ombygge overflødige lokaler efter en lejers ønske skulle stoppes.

Derudover ville regeringen forbyde kommunerne af sælge restkapacitet i det kommunale og regionale produktionsapparat.

“En afskaffelse af adgangen til at sælge overkapacitet i produktionsapparatet vil muligvis kunne øge incitamentet til at sikre, at kapacitet i videre omfang er tilpasset behov,” hed det i notatet fra Finansministeriet.

Kataloget indeholdt desuden en række andre forslag, som ville begrænse kommuners adgang til eksempelvis at drive cafeer i forbindelse med idrætsfaciliteter og medborgerhuse, herunder også en begrænsning af, at private kan leje de faciliteter til private fester. Et af mindre forslag, som hurtigt blev droppet, var et forslag om, at offentligt støttede foreninger – eksempelvis idrætsforeninger – skulle tvinges til at udlicitere salget af pølser og sodavand i klubhusene. Det vakte dengang en vis morskab, at udliciteringspligten ikke ville gælde “spejdernes kagesalg”.

Udvalgets medlemmer blev aldrig enige, og derfor fremlægger regeringen nu et udspil, som reelt blot lovfæster Ankestyrelsen eksisterende praksis i en lovtekst, så det er nemmere for kommuner, regioner og virksomheder at få overblik over reglerne.

Lovforslaget siger det klart: Ingen ændringer

Det ændrede ambitionsniveau fremgår meget tydeligt at bemærkningerne til loven, som igen og igen understreger, at den nye lovtekst ikke ændrer noget på, hvilke erhvervsaktivteter, kommuner og regioner må beskæftige sig med.

Det understreges af det obligatoriske skema med effekten af loven, hvor ordet “ingen” er det gennemgående.

Kilde: Bemærkninger til forslag til lov om kommunal og regional erhvervsvirksomhed.