Kommunerne bruger hele servicerammen for første gang i mange år

Den daværende formand for KL, Martin Damm, kan lige præcis levere regnskaber på servicerområdet, som holder sig indenfor den aftale han i 2017 indgik med finansminister Kristian Jensen om kommunernes økonomi i 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Kommunerne brugte i 2018 for første gang i mange år hele deres serviceramme. Ifølge de foreløbige regnskaber, som blev offentliggjort her til morgen, har kommunerne et minimalt mindreforbrug, som lige præcis sikrer, at de ikke får en sanktion af regeringen.

Af Arne Ullum, [email protected]

Kommunerne brugte i 2018 hele deres serviceramme, og det er første gang siden den strammere økonomiske styring af kommunerne blev indført i 2012. Det viser de foreløbige regnskabstal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort her til morgen.

Kommunerne har i 2018 umiddelbart brugt cirka 1,2 milliarder kroner mere på serviceudgifterne end forventet, da KL og regeringen i sommeren 2017 aftalte rammerne for kommunernes økonomi.

Men overskridelsen skyldes, at Folketinget efter de kommunale budgetterne blev vedtaget i oktober 2017, har givet kommunerne penge til at løse en række ekstraopgaver ikke mindst på ældreområdet.

Alene på ældreområdet fik kommunerne 900 millioner kroner om året ved finanslovsaftalen for 2018, og dermed ender kommunerne formentligt med at bruge 50-100 millioner kroner mindre end aftalt på serviceområdet.

Det betyder, at kommunerne lige præcis undgår en sanktion fra regeringen for at have sprængt servicerammen.

Forventet mindreforbrug på overførselsindkomster en realitet

De foreløbige tal viser, at kommunerne har brugt cirka tre milliarder mindre på overførselsindkomster end forventet, og det svarer meget godt til den midtvejsregulering på 2,9 milliarder kroner, som blev aftalt i økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne i juni 2018.