Kommunerne har overskredet anlægsrammen med omkring 2,2 milliarder kroner i 2018

Kommunerne har samlet overskredet deres anlægsramme med omkring 2,2 milliarder kroner i 2018. Det viser de netop offentliggjorte regnskabstal. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

De foreløbige regnskabstal fra kommunerne, som netop er offentliggjort, viser, at kommunerne har overskredet anlægsrammen med omkring 2,2 milliarder kroner. Regeringen har så sent som i juni sidste år advaret om, at nye overskridelser ville medføre krav om sanktioner i fremtidige økonomiaftaler.

Af Arne Ullum, [email protected]

De foreløbige regnskaber viser. at kommunerne har overskredet deres anlægsrammen med omkring 2,2 milliarder kroner i 2018.

Tallene, som Danmarks Statistik offentliggjorde her til morgen, er foreløbige og skal derfor tages med forbehold. Men i 2017 stemte tallene meget godt med det endelige resultat på landsplan.

Hvis overskridelsen i de endelige regnskaber for 2018 ender i et niveau omkring 2,2 milliarder kroner, så må KL imødese en kraftig reaktion fra regeringen, som allerede ved sidste år reagerede megt kraftigt, da overskridelsen på 2017 anlægsrammen blev kendt.

“Det er ikke i orden, at kommunerne bruger så mange penge på anlæg, at de samlet set overskrider budgettet. Kommunerne har endda også overskredet de aftalte rammer samlet set. Det bliver vi nødt til at sætte ind over for,” hed det i foråret 2018, da økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) kommenterede 2017-tallene..

For 2017 kunne kommunerne modregne et mindreforbrug på serviceudgifterne på 900 millioner kroner, så det samlede overforbrug på service og anlæg kun var cirka 800 millioner kroner.

For 2018 har kommunerne i bedste fald haft et mindreforbrug på serviceudgifterne på 50-100 millioner kroner, og dermed bliver den samlede overskridelse af service- og anlægsbudgettet på over to milliarder kroner.

En mindre del af overskridelsen 2-400 millioner kroner, kan formentligt forklares ved, at priserne på bygge- og anlægsopgaver steg markant kraftigere end forventet.

Kilde: Statistikbanken regk1e og regk3e samt egne beregninger af korrektion for forsyningsområdet og ældreboliger.

Større prisstigninger kan være del af forklaring

Da KL og regeringen i juni 2017 aftalte en anlægsramme for 2018 på 17,0 milliarder kroner, var det ud fra en forudsætning om samlede prisstigninger på anlægsområdet på 2,4 procent.

De seneste data fra Danmarks Statistik for en række udvalgte områder viser, at anlægspriserne er steget mellem 3,4 og 7,3 procent afhængig af området.

Hver procent, som PL-reguleringen overstiger de forventede 2,4 procent, har udløst ekstraudgifter i kommunerne på cirka 170 millioner kroner. Prisstigningerne fra anlægsstatistikken kan ikke direkte sammenlignes med PL-reguleringen, idet anlægsbudgetterne omfatter flere områder. Men den giver en klar indikation.

Men selvom prisstigningerne regnes ind, så vil der være tale om en stor overskridelse af anlægsrammerne.

Regeringen truede allerede i sommers med sanktioner 

I modsætning til serviceområdet er der ingen sanktioner, hvis kommunerne overskrider deres anlægsramme.

Men regeringen krævede allerede ved kommuneforhandlingerne sidste forår at der skulle indføres sanktioner, for at forhindre at kommunerne igen overskred anlægsrammen. Det lykkedes KL at afvise kravet fra regeringen, men kravet vil givetvis blive meget centralt i årets kommuneforhandlinger, hvis det igen er Kristian Jensen som sidder i Finansministerstolen.

KL har ifølge NB-Økonomis oplysninger frygtet en overskridelse af anlægsrammen, lige siden kommunerne i efteråret meldte et betydeligt overforbrug ind i de første prognoser.

NB-Økonomi forsøger at få en kommentar fra KL’s formand Jacob Bundsgaard, og den vil blive lagt på sitet senere i dag.

Rettelse: I den første udgave af artiklen blev Simon Emils Ammitzbøll-Billes kommentar om om 2017 regnskabet dateret til 2017 – men den kom naturligvis først, da regnskaberne 2017 var klar i foråret 2018.