Sejr til provinsen i udligningsdebat: Minister nedlægger servicetal

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille nedlægger det såkaldte servicetal. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)

Økonomi- og indenrigsministeren har nedlagt det såkaldte servicetal, og det er en markant sejr for provinskommunerne. Tallet har især været brugt af hovedstadskommunerne til at vise, at den kommunale service er bedre i provinsen end i hovedstaden.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille har besluttet at nedlægge en særlig statistik, som har spillet en afgørende rolle i debatten om kommunal service og især kommunal udligning.

Det er det såkaldte serviceniveau – eller populært kaldet servicetal – som ministeren ganske enkelt har nedlagt.

“Der er andre mere nuancerede indikatorer for forholdene i kommunerne, og det eksisterende nøgletal for serviceniveauet i kommunerne må vurderes at have udspillet sin rolle. Økonomi- og Indenrigsministeriet har derfor besluttet ikke længere at opdatere dette nøgletal,” skriver Simon Emil Ammitz-Bille i et brev til borgmestrene i Randers og Esbjerg, som i februar bad ministeren se på tallet.

Nedlæggelsen af tallet for serviceniveauet – populært kaldet servicetallet – er vigtig, fordi tallet har spillet en afgørende rolle om især kommunal udligning.

Borgmester Torben Hansen fra Randers lægger ikke skjul på, at det er en vigtig sejr for provinskommunern.

“Ministeriets nøgletal har hidtil været brugt som misinformation og forvirring i debatten om udligningssystemet. Den mulighed stopper så nu, og det er rigtig positivt,” siger han. “Jeg har forståelse for, at alle landets borgmestre kæmper det bedste, de har lært for egne kommuners interesser. Skævhederne på tværs af landet er dog gradvist blevet så store, at det truer vores kommunestyre.”

Baggrunden for især provinsborgmestrenes utilfredshed med servicetallet skyldes ikke mindst, at de 34 hovedstadskommuner i sammenslutningen “stopforskelsbehandlingen.nu” har brugt netop servicetallet til at argumentere for, at provinskommunerne takket være overførsel af store milliardbeløb fra hovedstadskommunerne har været i stand til at have et serviceniveau, som er højere end hovedstadskommunerne.

“Indenrigsministeriet beregner hvert år kommunernes serviceniveau. Et tal på 100 er udtryk for et landsgennemsnit. Kommunerne i hovedstadsområdet har i 2018 et serviceniveau på 99,1. Tallet for resten af landet viser et serviceniveau over landsgennemsnittet på 100,4. Kommunerne i hovedstadsområdet har således ikke et bedre serviceniveau end i resten af landet,” hedder det således på sammenslutningens hjemmeside.

Uddrag af hjemmesiden “stopforskelsbehandlingen.nu

NB-Økonomi har bedt stopforskelsbehandlingen.nu om en kommentar, som vi forventer at kunne bringe i morgen.

Derfor nedlægger ministeren servicetallet

Simon Emil Ammitzbøll-Bille har meget målrettet arbejdet imod provinskommunernes ønske om en markant højere udligning og afvist en større reform af den kommunale udligning.

Når ministeren nu alligevel imødekommer provinskommunernes ønske om at nedlægge servicetallet, så skyldes det ifølge hans brev, at han er enig i at “nøgletallet er blevet fejlfortolket i den offentlige debat om kommunernes serviceniveauer.”

Hovedproblemet er, at servicetallet alene siger noget om, hvor mange penge en kommune bruger på netto driftsudgifter sammenlignet med det beregnede udgiftsbehov i den kommunale udligning.

Men da nettodriftsudgifterne både indeholder udgifter til service og overførsler, så er tallet blevet mere og mere skævt de seneste år. (se særskilt artikel).

Det medfører ifølge de to jyske borgmestre “absurde resultater”.

“Landets ’højeste serviceniveau’ [skulle] angiveligt tilbydes på Langeland (1,08). Til gengæld viser nøgletallet, at landets ’laveste serviceniveau’ skal findes i Frederiksberg Kommune (0,92). Et resultat, som de fleste nok kan blive enige om, er helt skævt,” skrev borgmestrene i Randers og Esbjerg i et brev til ministeren i februar.