Sådan skyder regeringen udligningsargument ned

Finansminister Kristian Jensen har haft sine embedsmænd til at regne på kommunernes likviditet, og de skyder kommunernes argument om den manglende udligningsform ned. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)

De borgerlige ministre kræver, at en del af kommunernes rekordhøje likviditet skal tilbage i borgernes lommer. Kommunerne afviser kravet, så længe der er ikke er gennemført en reform af udligningen, som kan skabe ro om deres økonomi. Nu prøver regeringen at skyde argumentet ned – læs her hvordan.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Regeringen afviser kommunernes påstand om, at det er den manglende udligningsreform, som får kommunerne til at fortsætte med at lægge penge i kassen i stedet for at give dem tilbage til borgerne i form af skattelettelser.

“Der er ikke en systematisk forskel i kommunernes likviditet pr. indbygger blandt kommunerne med de vanskeligste strukturelle grundvilkår og kommunerne med de bedste strukturelle grundvilkår,” hedder det i analysen fra Finansministeriet af kommunernes likviditet.

Logikken i regeringens analyse er, at hvis det var usikkerheden omkring udligningssystemet, som fik kommunerne til at spare op, så skulle der være en sammenhæng mellem kommunens økonomiske udfordringer – forstået som det strukturelle underskud – og kommunens opsparing.

Men det er ikke tilfældet, viser en graf i analysen.

Faktisk er der lige så mange fattige kommuner (forstået som kommuner med et højt strukturelt underskud) der har en likviditet på over 10.000 kroner pr. indbygger, som der er blandt de rige kommuner (forstået som kommuner med et lavt strukturelt underskud eller overskud).

Og det får embedsmændene bag analysen til at konkludere, at “den enkelte kommunes likviditet således ikke nødvendigvis siger noget om kommunens grundlæggende økonomiske vilkår. Kommunernes opsparing kan være udtryk for flere forhold, herunder en aktiv politisk prioritering.”

Oversat til almindelig dansk betyder det, at mange kommuner kunne vælge at sætte skatten ned, hvis det var en politisk prioritet.

Analysen der mangler

Mange både rige og fattige kommuner har de seneste år oplevet stadige flere pludselige udsving i deres økonomi på grund af udligning, beskæftigelsestilskud og kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Alligevel indeholder rapporten fra finansministeriet ikke en analyse af sammenhængen mellem kommunernes trang til at spare op og størrelsen af de pludselige udsving, som de enkelte kommuner har oplevet.