Analyse: Tårnhøje forventninger til flere penge kan især give V-regering problemer

Del artiklen:
Det var kun Libetal Alliance og en enkelt konservativ, der talte imod en vedtagelse om store forventninger om flere penge til kommunerne ved Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg Kongres og Kulturcenter. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Der var bred opbakning – også fra Venstrefolkene – til en vedtagelse på KL topmødet med meget høje forventninger til en lempelse af de økonomiske rammer for kommunerne. Det kan især give finansminister Kristian Jensen problemer, hvis han kommer til at stå i spidsen for kommuneforhandlingerne, som i år bliver forsinkede på grund af valget.

Af Arne Ullum, [email protected]

Hvis finansminister Kristian Jensen fortsætter i Finansministeriet efter et valg, så vil han komme under et betydeligt pres fra sine egne borgmestre og byrødder, for at føre den økonomiske politik overfor kommunerne, som Socialdemokratiet allerede har lovet kommunerne.

KL’s deleregetmøde vedtog med en overvældende opbakning en udtalelse om kommunernes forventninger til lempelse af budgetloven, som et langt stykke hen ad vejen ligner Socialdemokratiets planer plus nogle ekstra punkter.

Oppositionspartiet har lovet, at give kommunerne en årlig realvækst i servicerammen på 0,65 procent svarende til det demografiske træk og derudover fritage dem for at betale en halv milliard til staten fra effektiviseringer. Men derudover vil kommunerne have lempet sanktionssystemet, have fritaget sociale investeringer fra servicerammen og have fritaget klimainvesteringer fra anlægsrammen.

Læs også:
S: Kommuner skal kompenseres for demografi og slippe for at aflevere effektiviseringspenge til staten

“Med de snærende bånd, som budgetloven lægger nu, har vi svært ved at imødekomme den demografiske udvikling, så vi sikrer, at vi kan finansiere den velfærd, som vi ønsker at give borgerne,” lød det fra Helsingørs viceborgmester, Henrik Møller (S).

LA og Konservative talte imod, Venstre var tavse

Mens byrådsmedlemmer fra de to små regeringspartier, Liberal Alliance og Konservative talte imod forslaget som uansvarligt, så var der rungende tavshed og opbakning fra Venstres kommunale rødder, og derfor blev forslaget vedtaget uden afstemning og med stort bifald.

“Vi har som polikere et ansvar for, at økonomien går op både lokalt og nationalt. Efter budgetlovens indførelse har vi fået stabilitet. Liberal Alliances’ gruppe kan ikke anbefale forslaget. Lad os i stedet tage slagsmålet ude lokalt. Det er kommunalt selvstyre. Her kan vi prioritere, hvordan pengene skal bruges, og rækker pengene ikke, kan vi prioritere anderledes,” lød det fra Jeppe Lindberg, Køge, der på vegne af Liberal Alliances’ gruppe ikke bakkede op om forslaget.

Økonomiforhandlinger bliver forsinkede i år

KL og Finansministeriet går om kort tid igang med at forberede kommuneforhandlingerne, men reelt kan de først gå i gang, når der er valgt et nyt Folketing og udpeget en ny finansminister.

Hvis valget – som mange venter – kommer 26. maj, og der går to uger med regeringsdannelsen, så vil forhandlingerne formentligt først gå i gang efter Grundlovsdag den femte juni – det tidspunkt, hvor de normalt er afsluttet.

De økonomiske rammer skal være på plads omkring den 24-25. juni, for at embedsmændene i Økonomi- og Indenrigsministeriet kan nå at have tallene til den årlige udmelding af tilskud og udligning klar, som ifølge loven skal komme inden første juli.


Fakta: Her er forslaget, som blev vedtaget.

En automatisk regulering af driftsrammen efter den demografiske udvikling, så kommunerne er sikret grundlag for at opretholde velfærden

› Indføring af flerårige budgetrammer, så kommunerne kan planlægge med investeringer, der reducerer udgiftspresset på længere sigt

› Undtagelse fra servicerammen for investeringer, der skaber besparelser på udgifter, som ligger uden for servicerammen, f.eks. på beskæftigelsesområdet

› Undtagelse fra anlægsrammen for investeringer i energibesparelser og andre forebyggende tiltag imod klimaforandringerne

› Ændring af sanktionssystemet på en måde, der modvirker systematisk mindreforbrug i forhold til servicerammen, f.eks. ved at indføre en bagatelgrænse for overskridelser.