To kommuner får 300 mio. i udligning, som de “egentligt ikke” er berettiget til

Del artiklen:
Simon Emil Ammitzbøll-Bille erkender, at to hovestadskommuner reelt ikke har haft tilbagegang i folketallet, men han vil ikke forhindre, at de får tilskud fra pulje til kommuner med faldende folketal. (Foto: Philip Davali/Scanpix 2019)
Flere borgmestre har rettet kritik af, at to hovedstadskommuner reelt set ikke har befolkningstilbagegang, men alligevel får samlet 300 millioner kroner i udligning for fald i folketallet. Minister sætte ikke navn på men siger, at det kan virke provokerende, “at der er kommuner, som kan få del i fraflytningskriteriets penge, selvom de dybest set ikke har en befolkningstilbagegang”. Læs baggrunden her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Analyser fra blandt andet Hjørring Kommune har vist, at Frederiksberg og Gentofte Kommune reelt ikke har har befolkningstilbagegang, men alligvel får del i puljen for faldende folketal. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) sætter ikke navn på, men siger:

“Jeg forstår godt, hvis det vækker forargelse, at der er kommuner, som pludseligt kan få del i fraflytningskriteriets penge, selvom de dybest set ikke har en befolkningstilbagegang” siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Nordjyske.

På trods af den klare melding om, så vil ministeren ikke gribe ind og fratage de pågældende kommuner tilskuddet, men i stedet arbejde for at kriteriet med befolkningstilbagegang laves om – præcis som embedsmændene i det særlige finansieringsudvalg har anbefalet i snart mange år.

Dermed vender ministeren tommelfingeren nedad i forhold til det krav, som borgmestrene fra Lolland og Bornholm kom med her på NB-Økonomi i sidste uge.

Læs også:
Borgmestre vil stoppe tilskud for næsten 300 millioner til Gentofte og Frederiksberg

Oprydning i CPR-registeret udløste fald i befolkningstal

Baggrunden for striden er, at Frederiksberg i 2017 og 2018 og Gentofte alene i 2018 ryddede op i deres folkeregister. Konkret fandt de to kommuner et stort antal udlændinge, som reelt var udrejst forlængst, og derfor skulle fjernes fra folkeregisteret.

Det betød, at de kommuner pludseligt fik tilbagegang i folketallet, og dermed nåede op over en grænse på et fald over 0,5 procent indenfor to år, som giver dem adgang til en pulje på cirka to milliarder kroner, som deles mellem kommuner med faldende folketal i forhold til deres andel af den samlede tilbagegang i alle kommunerne.

Striden handler om, at hvis kommunerne havde kontrolleret deres CPR-register løbende, så ville de aldrig have nået op over 0,5 procent grænsen, og dermed ville de aldrig have været berettiget til penge fra puljen for faldende folketal. I folketallet fra Danmarks Statistik kan man meget præcist se, hvor stor en del af faldet i folketallet, der skyldes udlændinge, som reelt er udrejst i tidligere år, men først registreret i 2017 eller 2018.

Men folketallet justeres ikke bagudrettet, og derfor har de to kommuner ifølge statistikken haft en befolkningstilbagegang målt over to år på mere end 0,5 procent, selv om den samme statistik også afslører, at det ikke er retvisende.

Begge kommuner har gentagne gange afvist, at de bevidst har ventet med at rydde op i Folkeregisteret for at opnå tilskud fra puljen for faldende folketal.

Risikerer at åbne ladeport for efterreguleringer

Sagen er meget følsom, fordi den berører et princip om, at man ved beregningen af den kommunale udligning bruger de statistikker, som kommer fra Danmarks Statistik.

Og netop for folketallet gælder det, at man ikke efterregulerer tilbage i tiden, når en kommune indrapporterer, at en udlænding er flyttet for flere år siden. Det har den afledte effekt, at beregningen af nedgang i folketallet kan blive skæv, fordi det tal man sammenligner med er kunstigt højt på grund af den manglende efterregulering.

Striden om folketallet i Gentofte og Frederiksberg handler umiddelbart om fordelingen af 300 millioner udligningskroner. Selvom det kan lyde af mange penge, så ligger der en truende strid og lurer om langt større beløb som følge af misvisende folketal.

Som vi har beskrevet her på NB-Økonomi, så tyder tallene fra Frederiksberg og Gentofte samt Hjørring og Esbjerg på, at et meget stor antal kommuner i Danmark har et folketal, som er kunstigt pustet op, fordi kommunerne ikke har gennemført en systematisk kontrol af de udlændinge, som ikke har haft indkomst i en periode eller af studerende som forlængst burde være rejst ud.

Hvis eksempelvis Københavns Kommune, der ikke har gennemført sådan en kontrol, har samme andel af fejlregistrerede indvandrere som Gentofte og Frederiksberg, så har Kommunen fået tilskud og udligning for cirka 10.000 ekstra borgere. Alt afhængig af de enkeltes socioøkonomiske data, så svarer det formentligt til, at kommunen uretmæssigt har fået mellem 0,5 og 1,0 milliard kroner om året i ekstra tilskud og udligning.

Økonomi- og indenrigsministeriet har netop sendt et brev til kommunerne med indskærpelse af pligten til aktivt at undersøge udlændinge, som ikke har haft indkomst.

Dermed skal alle kommuner nu gennemføre samme kontrol som Frederiksberg og Gentofte har gennemført, og det kan udløse en ikke uvæsentlig ændring af folketallet i mange kommuner. Det vil efter reglerne først påvirke udligning og tilskud i 2021 – og ministeriet har en stor interesse i ikke at få åbnet en diskussion om nogen form for efterregulering.

Præcisering: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at ministerens udtalelser til Nordjyske var direkte koblet til Frederiksberg og Gentofte. Dette er ikke korrekt – ministeren sætter ikke navn på de kommuner, som han tænker på.