Minister står fast på budgetmodel for KMF – ingen hjælp til ramte kommuner

Ellen Trane Nørby stod fast på regeringens model for budgetgaranti for KMFen, selvom det betyder at nogen kommuner taber penge på at have budgetteret forsigtigt.

Der var ingen hjælp til de kommuner, som taber penge på at have budgetteret sundhedsfinansieringen forsigtigt, da sundhedministeren i går var i samråd. Dermed kan de kommuner, som har tjent på at budgettere optimistisk, ånde lettet op. Minister lover analyse, så hver enkelt kommune kan se årsagen til store  budgetafvigelser.

Af Arne Ullum, [email protected]

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby står fast på den model til at fastfryse kommunernes betaling af kommunal medfinansiering, som regeringen har valgt. Det blev klart på et åbent samråd i Folketinget i går eftermiddags. Dermed svinder håbet for de 15 kommuner, som har budgetteret forsigtigt og derfor ender med at få en ekstraregning på mere end 100 kroner pr. borger.

“Det er rigtigt, at nogen [kommuner] har budgetteret højere end det udmeldte beløb, andre har budgetteret lavere end det udmeldte. Det har de jo gjort ud fra deres vurderinger. Det KL har bedt om er jo budgetsikkerhed og hvis man skal have budgetsikkerhed, så skal man fastfryse budgetterne, og derfor kan jeg heller ikke følge spørgeren i, at man skal ud at hente penge. Hvad er det for penge, man skal ud at hente? Hvis man har lagt et budget, så har man budgetteret de penge ind,” sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Hun fremhævede samtidig, at alternativet havde været at opkræve kommunerne efter det skøn for kommunernes udgifter, som Sundhedsdatastyrelsen udsendte i sommeren 2018 for at kvalificere kommunernes budgetlægning.

15 kommuner har budgetteret mere end 100 kroner pr. borger under eller på det udmeldte skøn, og de ville derfor tabe penge, hvis regeringen valgte den model.

“Hvis vi havde lavet fastfrysningen på det udmeldte niveau, så skulle Svendborg her og nu ud og hente 21 millioner kroner – det er ikke budgetsikkerhed. Derfor har vi valgt som regering at være tro mod det, som KL har bedt om og det er at fastfryse på budgetniveau,” sagde ministeren.

Intet fokus på store kommunale tab og gevinster i 2018 og 2019

Et stort antal kommuner oplevede i 2018 meget store ekstraregninger efter en større omlægning af den kommunale medfinansiering, og ekstraregningerne var vel at mærke langt større end en analyse fra Sundhedsministeriet havde forudset.

“Der er udsving, som især for de små kommuner selvfølgeligt kan komme til at gøre rigtigt ondt. En række artikler har præciseret, at efterregingen, der er kommet for 2018, har været overraskende højt, fordi systemet er kaotisk,” påpegede SF’s kommunal- og sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.

Ministeren forholdt sig ikke direkte til de store efterregninger, men løftede sløret for den analyse, som ministerieret har sat igang som forberedelse til økonomiforhandlingerne med kommunerne til sommer.

“Målet er blandt andet at kunne forklare for hver enkelt kommune, hvorfor deres udgifter er blevet højere eller lavere end hvad de forventede. Altså få en indsigt i de bagvedliggende tal. De resultater skal drøftes med KL her til sommer,” sagde Ellen Trane Nørby.

Hun gav ikke noget bud på, hvilke konsekvenser regeringen mener det skal have, hvis det viser sig, at nogle kommuner har lidt store tab på forhold, som de intet har med at gøre. Eksempelvis at regionerne og i nogle tilfælde også de enkelte hospitaler registrerer  indlæggelser meget forskelligt, ligesom nye DRG-takster (de takster for sundhedsydelser som KMF’en opgøres efter) kan have ændret forudsætningerne for det nye KMF-system i 2018.

Dermed er KMF’en ved at føje sig til den efterhånden lange liste af sager, hvor kommuner er blevet enten belønnet eller straffet af fejl og mangler i de systemer, som fordeler penge mellem kommunerne.

Flere af de kommuner, som har lidt tab, har allerede krævet, at staten kompenserer dem for deres tab – præcis som staten foreløbigt har kompenseret kommuner, som blev ramt af en kvalitetstforbedring af data for udlændinges uddannelse og udgifter til ældre.

Ministeren veg uden registreringskaos

Assens er den kommune, som er hårdest ramt af ekstraregninger på KMF’en, og kommunen kom til at spille en central rolle i debatten. Det store spørgsmål blev, om Assens er blevet snydt.

Det afviste ministeren meget klart.

“De regninger, som der er tale om, udskrives jo på baggrund af de tal, der bliver sendt fra regioner,” påpegede ministeren, men anerkendte at effekten af de forskellige registreringspraksisser, som regionerne og sygehusene har fulgt “er noget at det, som man må kigge ind i.”

Minister fortsætter med at bruge fejlbehæftede tal

Alligevel brugte ministeren i samrådet netop dataene for forebyggelige indlæggelser som argument for, at der er store forskelle mellem den forebyggende indsats i kommunerne.

“Når jeg kigger ned over oversigten over, hvor mange forebyggelige indlæggelser der er i de forskellige kommuner, så er der meget stor variation. Der er en variation mellem, at Esbjerg har nogen og fyrre forebyggelige indlæggelser pr. tusinde ældre borgere, og i Hvidovre er man oppe over 80 forebyggelige indlæggelser. Så den der opfattelse af, at man ikke kan gøre noget anderledes, da må jeg sige, at det syntes i høj grad de undersøgelser og de tal vi har viser, at det kan man godt,” sagde hun.

Ellen Trane Nørby forholdt sig dermed ikke til, at tallene for Esbjerg og Hvidovre kommuner opgøres efter vidt forskellige principper.

Hvis man ser tilbage på 2017, så var antallet af forebyggelige indlæggelser næsten dobbelt så højt i Esbjerg sammenlignet med 2018, fordi sygehuset i Esbjerg fulgte en registreringspraksis, som minder mere om den, region Hovedstaden stadig bruger til at registrere patienterne i Hvidovre.

Ministeren forholdt sig heller ikke til, at netop Esbjerg Kommune – der blev fremhævet som særlig dygtige – i 2019 kommer til at betale omkring 32 millioner mere til den kommunale sundhedsfinansiering end forventet i 2017.