Kommunale topchefer: Tilfældigheder i kommunale tilskud medfører nedskæringer på service

Del artiklen:
Ældre mærker ofte den kommunale sparekniv, når en kommune bliver ramt af de stadig større udsving i de kommunale indtægter på grund af fejl og mangler ved tildeingen af tilskud og udligning fra staten. (Foto: Asger Ladefoged/Scanpix 2013)
Kommunernes indtægter svinger mere tilfældigt end nogensinde før på grund af fejl og mangler i en række af de tilskud og den udligning, som de får fra staten. Usikkerheden umuliggør langsigtet planlægning og det betyder, at borgerne får mindre velfærd end de kunne få, påpeger en række kommuner.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det bliver mere og mere kaotisk for kommunerne at styre deres økonomi, fordi stadig flere finansieringstilskud fra staten ændrer sig mere og mere tilfældigt. Dermed kan en kommune, så sent som i juli måned inden et nyt budgetår, pludseligt stå og mangle et to- eller trecifret millionbeløb og være tvunget ud i store sparerunder, og andre år kommer der uventede penge, som kommunen ikke tør bruge af frygt for at miste dem året efter.

“Det er svært at arbejde med en langsigtet planlægning, da udgangspunktet ændrer sig hver sommer,” siger kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon, Hørsholm. Hun advarer samtidig om, at der er en risiko for, at den langsigtede planlægning i forhold til det, der populært kaldes overslagsårene to-tire år frem i tiden, ikke får den nødvendige fokus.

Her er de fem jokere i kommunens økonomi

En række kommunaldirektører, økonomichefer og eksperter peger samstemmende på en række forhold, der gør den kommunale økonomi til lidt at et spil russisk roulette.

Det drejer sig om:

  • Beskæftigelsestilskuddet, som bliver mere og mere skævt. Nogle kommuner tjener to-  og trecifrede millioner om året på ordningen – andre taber tilsvarende.
  • Kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF), som især i 2018 har givet  store ekstraregninger til nogle kommuner. I 2019 er der budgetsikkerhed, men for 2020 er det pt. uvist, hvor store udsving der kommer.
  • Kommunal udligning udvikler sig mere og mere ustabilt. Det skyldes dels en række fejl i systemet, som har betydet, at regeringen så sent som i december vedtog ekstra kompensationsordninger for 2019 – altså få uger før budgettet fik effekt. Men også på en lang række andre områder er der pludseligt flyttet store millionbeløb.
  • Tilskud for faldende folketal er det suverænt mest ustabile element i udligningen. Eksempelvis står Bornholms Kommune pludseligt til at mistet cirka 50 millioner kroner i 2020.
  • Finansieringstilskuddet er et ekstraordinært tilskud på 3,5 milliarder kroner, hvoraf de to milliarder fordeles blandt den fattigste del af kommunerne. Problemet er, at tilskuddet forlænges med et år ad gangen i kommunernes økonomiforhandlinger med regeringen, som normalt først er afsluttet i juni måned – altså omkring fire måneder inden de kommunale budgetter skal være vedtaget.
  • Puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner (§16-puljen) er principielt skabt for at opveje en række usikkerheder, som rammer kommunerne. Men i og med at puljen først uddeles midt i august, så er den reelt til at øge det kortsigtede fokus i særligt de fattige kommuner, som derfor først kender deres indtægtsgrundlag to måneder før det endelige budget skal vedtages.

Assens manglede 100 millioner kroner

Assens er i disse år måske Danmarks mest uheldige kommune. Kommunen tabte i 2018 godt 12 millioner på KMF og cirka 22 millioner på beskæftigelsestilskud, som formentligt begge fortsætter i 2019, hvor kommunen så oven i det hele taber 43 millioner kroner på kriteriet for faldende folketal i den kommunale udligning.

Samlet blev effekten en benhård sparerunde i budet 2019, som blandt andet ramte de ældres rengøring og en lang række andre serviceområder.

“Samlet har vi haft ca. 100 mio. kroner årligt, som vi ikke ved, om vi får, førend økonomiaftalen er på plads og §16-puljen er fordelt,” siger kommunens økonomichef Jens-Henrik Ebbesen.

Oveni de risici, som kommer fra regeringen og Folketinget, så er Assens på vej til at miste netto 25 millioner kroner på en gammel skattesag, hvor kommunen, på grund af et forlig mellem Skat og en lokal virksomhed, skal tilbagebetale selskabsskat for årene 2001 til 2010.

Heldet slipper op for Morsø – nedskæringer truer

Morsø er en af de mindre kommuner, som i flere år har været heldige i det kommunale roulettespil med store overskud på blandt andet beskæftigelsestilskuddet og KMF’en samt store tilskud fra puljen for faldende folketal.

“Vi har prioriteret og budgetteret præcist de seneste år og fået alting til at køre. Men jeg tror desværre, at vi bliver ramt i 2020 på grund af, at en del af pengene fra udligningen for faldende folketal pludseligt går til Frederiksberg og Gentofte, og det kan ramme os temmeligt hårdt,” siger direktør for økonomi og stab i Morsø, Bodil B. Kristensen.

Umiddelbart vil effekten ifølge direktøren være, at kommunen skal ud og “granske serviceniveauet” på mange serviceområder. Men Morsø gør ikke noget, før de kender udfaldet af alle finansieringskilder til sommer.

“Vi reducerer ikke serviceniveauet, før vi kender vores indtægter,” siger Bodil B. Kristensen og henviser til, at tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner først uddeles i august måned. 

Derudover har Morsø før brugt anlægsudgifterne og udviklingstiltagene i budgetprioriteringen i de år, hvor kommunen er blevet negativt ramt af mange tilfældigheder.

Prøver at finansiere udsving over kassen

I Lolland Kommune forsøger administrationen og byrådet at tage højde for tilfældighederne i den økonomiske planlægning.

Efter en årrække med samlede indtægtstab på omkring en kvart milliard kroner fra 2012 gik det lidt bedre de seneste tre år. Særligt for 2019 havde kommunen medvind, så der kun skulle spares omkring een procent af budgettet.

Men nu viser en prognose kommune har fået udarbejdet af det private konsulentfirma Datataproces, at kommunen i 2020 taber omkring 90 millioner kroner ikke mindst på grund af kriteriet om faldende folketal. Men til gengæld ser det bedre ud i 2021.

Kommunaldirektør Thomas Knudsen erkender, at det er en farlig strategi at finansiere så store udsving over kassen.

“Vi ved godt, at det er en risikabel strategi, fordi det forudsætter, at man har kasse. Men vi forsøger at strække pengene så langt som muligt, men vi kører lige til kanten af vores økonomiske formåen, og det tror jeg, at der er mange andre fattige kommuner som også gør,” siger han.

Argumentet på Lolland er, at de mange pludselige nedskæringerunder skader velfærden uforholdsmæssigt meget.

“Har man ikke en kasse at tage af, så er man tvunget til katastrofeopbremsninger, og det er der ingen byråd, der har lyst til,” siger kommunaldirektøren. “Det er sådan nogle panikspareruder, hvor man genåbner budgettet i regnskabsåret, og det har en ret begrænset effekt i forhold til, hvor meget drama det giver. De nominelle besparelser man opnår ved at lave katastrofeopbremsninger eller ansættelsesstop, de realiserer sig ikke på lang sigt”.

Hørsholm er Danmarks fattige rige kommune

På papiret er Hørsholm en rig kommune med meget store indtægter blandt borgerne. Men kommunens kassebeholdning er lav, og derfor rammer udsvingene i indtægterne også hårdt her.

“KMF i Hørsholm er således steget med cirka 25 mio. kroner svarende til omkring 30 procent i 2018. Det har betyder, at vi i andet halvår af 2018 har været nødt til at gennemføre forbrugstilbageholdenhed i hele organisationen,” siger kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon.

Hun peger desuden på, at kommunens betaling af udligning svinger så meget, at de samlede indtægter fra udligning, tilskud og skat kan svinge med helt op omkring en procent.

“Det er svært at arbejde med en langsigtet planlægning, da udgangspunktet ændrer sig hver sommer, og særligt overslagsårene (år 2-4) får ikke det fokus, som det burde, såfremt der var større kontinuitet på indtægtssiden,” siger hun.

Forsker: Eneste værn at opbygge buffer

Kommunalforsker professor Per Nikolaj Bukh, der blandt andet er kendt for at undervise kommunale topchefer på COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling) siger, at det er helt afgørende for kommunerne i tide at opbygge buffere i budgettet.

“Nu lyder det nemmere sagt end gjort. Men man er nødt til at operere med et vist løbende råderum eller buffer. Man er også nødt til at lægge budgetterne for overslagsårene nogenlunde seriøst og realistisk, og ikke bare fremskrive nogle tal, der får budgetterne til at gå i nul,” siger professoren. Han erkender, at det kan medføre at især fattige kommuner kommer til at skære hårdere i servicen end nødvendigt.

Han peger på det kræver en meget dygtig økonomistyring i kommunerne.

“Norddjurs er jo skræmmeeksemplet på, at man ignorerer alle de signaler, som kommer fra data og regnskaber, og først agerer på det på det tidspunkt, hvor kassen er ved at løbe helt tom. Det er ikke noget, som kommer udefra, men derimod noget man ikke selv har ageret på,” siger Per Nikolaj Buch.

Professoren siger, at de mange usikkerheder betyder, at især fattige kommuner kan ende med at give en dårligere service til borgerne end der dybest set er råd til – simpelthen fordi kommunerne er så bange for at tømme reserverne.

Han foreslår derfor, dels at især de små kommunerne skal have lov til indbygge en større buffer end den nuværende een procent i regnskabet, dels at kommunerne skal have lov til at overføre op til eksempelvis 1,5 procent uforbrugt serviceramme til det kommende år – præcis som mange kommunale institutioner har det.

Finansloven gør det ondt værre

Alle kommunaldirektørerne peger på, at de mange puljer og ekstra penge på finansloven udgør et helt særligt problem, fordi pengene kommer efter kommunerne har vedtaget deres budget og måske iværksat store spareplaner.

“Finansloven har haft den konsekvens, at vi har skulle spare med den ene hånd og “opgradere” med den anden,” siger Pernille Halberg Salamon.