Hovedstadskommuner indleder offensiv for mindre udligning op til folketingsvalg

De 34 hovedstadskommuner har indledt en offensiv for at betale mindre til den kommunale udligning. Det sker i materiale, som er sendt til en række folketingspolitikere. Se de vigtigste argumenter fra hovedstadskommunerne her.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Den kommunale udligning er allerede flere steder i landet blevet en central del af den spirende valgkamp, og nu har de 34 hovedstadskommuner sat yderligere blus under den debat med et oplæg, der skal overbevise folketingspolitikere om, at den kommunale udligning skal begrænses.

“Danmark skal hænge sammen økonomisk. Derfor bidrager vi som kommuner i hovedstadsområdet også gerne til en udligningsordning, der mindsker forskellene i kommunernes indtægtsmuligheder og udgiftsbehov på tværs af landet,” skriver borgmester Steen Christiansen fra Alberstlund på vegne af de 34 kommuner. “Men som det ser ud lige nu, har vi fået udligning til overmål. Niveauet af udligningen i kr. og øre fra hovedstadskommunerne til resten af landet er fordoblet siden 2007. Konkret ønsker vi i hovedstadsområdet, at landsudligningen sænkes, så vi når et niveau som efter kommunalreformen i 2007.”

Udvider paletten af argumenter

Hovestadskommunerne bruger grundlæggende de samme argumenter som i tidligere kampagner, men der er tilføjet en række argumenter om 
hovedstadens betydning for hele Danmark samt manglende investeringer i infrastrukturen i hovedstaden.

“Danmark er det OECD-land med de mindste regionale forskelle. Det er positivt. For vi har brug for et homogent Danmark, og vi er afhængige af hinanden på kryds og tværs. Men udligningen må ikke tage overhånd, for så forsvinder incitamentet for at skabe vækst og beskæftigelse,” hedder det i materialet, som er suppleret med en graf, som viser at hovestaden bidrager mere til landets rigdom end folketallet tilsiger.

Hovedstaden får kun 10 procent af investeringer i infrastruktur

Materialet sætter også fokus på, hvad hovedstadskommunerne opfatter som en underprioritering af hovedstaden, når staten investerer i infrastruktur.

“Staten har siden 2009 anvendt langt hovedparten af sine investeringer i veje og jernbaner uden for hovedstaden. Således har staten kun brugt ca. 10 pct. af sine investeringer i hovedstaden selvom 32 pct. af Danmarks befolkning bor i hovedstaden,” hedder det.

Hovedstadens borgere har dårligere offentlig service

Kommunerne fokuserer på, at borgerne i hovedstaden får en dårligere offentlig service end i provinsen.

“I 2018 var der i hovedstadsområdet 65 kommunalt ansatte pr. 1000 borgere, mens tallet for resten af landet var 70,” hedder. Derudover gengiver materialet de tal fra serviceniveau, som Økonomi – og Indenrigsministeriet har droppet, fordi tallene ikke var retvisende for serviceniveauet i kommunerne. (se selvstændig artikel).

Samtidig fremgår det, at hovedstaden har flere sociale problemer end resten af landet.

“Næsten 60 pct. af borgerne i hovedstadsområdet bor i en kommune, som er mere socialt belastet end landsgennemsnittet. I provinsen er det kun 45% af borgerne,” hedder det.

Materialet forholder sig ikke til diskussionen af, om kriterierne for opgørelsen af den sociale belastning er korrekt, men baserer sig på det eksisterende udligningssystem.

Fokuserer på rådighedsbeløb fremfor skatteprocent

Hovedstadskommunerne fokuserer i deres opgørelse på, at en typisk familie med egen bolig har 96.000 kroner mindre til rådighed om året efter husleje og skat, hvis de bor i hovedstadsområdet sammenlignet med Nordjylland.

“Hovedstadsområdet sender hvert år, hvad der svarer til 18.000 kr. for hver familie, til resten af landet som følge af landsudligningen,” hedder det i materialet.

Materialet kommer ikke ind på, at skatteprocenten i hovedstadsområdet er noget lavere end landsgennemsnittet.