Professor: Rapport om ny styringsmodel for hospitalerne på niveau med middelmådig bacheloropgave

Del artiklen:
Professor Per Nikolaj Bukh retter sønderlemmende kritik mod udvalgsarbejde fra Danske Regioner om værdibaseret styring af sygehusene. Her fotograferet på et af COKs kurser, hvor han er fast foredragsholder. Pressefoto: COK)
Regionerne har efter flere års arbejde ikke evnet at komme med ny model for at udregne omkostningerne ved hospitalsbehandlinger, viser udkast til rapport om ny værdibaseret styring af hospitalerne. Udkastet får sønderlemmende kritik fra professor i økonomistyring.

Af Arne Ullum, [email protected]

Danske Regioner har efter mange måneders udvalgsarbejde ikke kunnet finde en model, som kan fortælle politikerne, hvad det koster at behandle patienter på de danske hospitaler. Dermed mangler en afgørende brik i den nye værdibaserede styring af sygehusene, der var en del af baggrunden for aftalen om at skrotte det tidligere produktivitetskrav, som blev afskaffet fra og med i år.

Regionerne nedsatte i 2016 et udvalg, der skulle komme med modeller for den værdibaserede styring, men udvalget kommer i et udkast til en rapport ikke med nogen præcise løsninger.

Rapportudkastet er ifølge professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet fagligt set meget dårlig.

“Det er værre, end når middelmådige bachelorstuderende aflevere opgaver,” siger professoren, der er en af Danmarks førende eksperter i offentlig styring.

Per Nikolaj Bukh begrunder sin kritik med, at udvalget i sit arbejde misforstår centrale teknikker og begreber, som de sammenroder, og derfor ikke er i nærheden af at kunne komme med en brugbar løsning på kerneproblemet: Hvordan fastlægger man omkostningerne ved en bestemt behandling?

Forhindrer styring på værdi for pengene

Rapporten, der skulle have været offentliggjort i starten af 2019, skulle have været en hjørnesten i en helt ny styring af det danske sundhedsvæsen.

Fra 2001 til og med 2018 styrede staten sygehusene via det såkaldte produktivitetskrav, som meget enkelt sagde, at regionerne hvert år skulle øge produktiviteten med to procent målt på den samlede værdi af produktionen målt på de såkaldte DRG-takster.

Det system var underlagt stor kritik, fordi det motiverede sygehusene til at give patienterne flere og flere behandlinger, uden at effekten eller værdien for den enkelte patient blev indregnet.

Derfor blev regionerne og regeringen enige om, at man fra 2019 skulle fjerne produktivitetskravet og istedet fokusere på værdibaseret styring. Et koncept, som kommer fra den amerikanske strategiguru Michael Porter, der har forsket i styringen af det amerikanske sundhedsvæsen.

“Porter siger meget klart, at man skal se på både værdien og omkostningerne  – og det er vel at mærke for den enkelte patient. Spørgsmålet er, om man er i stand til på nationalt plan at producere nogle data som gør, at hospitalerne kan styres på den måde. Og da er svaret i rapportudkastet et totalt spøgsmålstegn. Og så er min konklusion, at det er man ikke – for så havde man vel skrevet det,” siger Per Nikolaj Bukh.

Det svarer ifølge professoren til en virksomhed, som ikke ved, hvordan kunderne værdsætter deres produkter, og som heller ikke aner, hvad det koster at producere produkterne.

Kan ende med at skærpe styringspresset

Regionerne havde i flere år fokus på at få afskaffet det forhadte produktivitetskrav på to procent. Det blev med virkning fra 2019 erstattet af en såkaldt nærhedsfinansering, som betyder, at regionerne kun får alle pengene udbetalt, hvis de lever op til nogle bestemte kvalitetskrav.

Den del af systemet bliver angiveligt ikke påvirket af den manglende evne til at udregne prisen på den enkelte behandling. Men problemet er ifølge Per Nikolaj Bukh, at nærhedsfinansieringen alene sikrer en styring fra staten ned til regionerne. Udfordringen bliver, hvordan man styrer det enkelte hospital og den enkelte afdeling. Og her forudser professoren, at presset reelt vil stige de kommende år.

“Styringspresset vil blive kraftigere, og derfor er man nødt til at finde egnede svar på, hvordan regionerne og sygehusene skal styre deres produktion på en sådan måde, at de skaber mest mulig værdi for patienterne. Det eneste, man har fundet ud af flere års arbejde er, at man nok er nødt til at udvikle patientoplevede effektmål, altså de såkaldte patientrapporterede outcome mål (PRO)” siger han.

Skaber tvivl om regionernes evne til at levere

Rapporten skaber ifølge Per Nikolaj Bukh tvivl om regionernes evne til at styre sygehusområdet.

“Når Danske Regioner har argumenteret for, at de sagtens selv kan styre sundhedsvæsenet, så syntes jeg, de sætter et ekstra søm i deres egen ligkiste, når de ikke har evnet at løse den her opgave,” siger han.

Per Nikolaj Bukh anerkender, at regionerne har evnet at overholde budgetterne og levere en pæn produktivitetsvækst.

“Er det ikke sådan, at vi kun har fået det, når Folketinget pressede dem til at levere. Nu skal de selv sætte noget i stedet for kravene fra Folketinget, og så har de haft to års tilløb, hvorefter de har aftalt med regeringen, at de skulle bruge yderligere to år til at udvikle noget. Og så er det ingen vegne kommet ,” siger han.

Danske Regioner kommer med et svar på kritikken hen på eftermiddagen, og artiklen vil blive opdateret, så snart vi modtaget det.

Danske Regioner: Det er ikke en økonomistyringsmodel

 Danske Regioner afviser centerchef Naja Warrer Iversen kritikken af, at udvalget ikke har leveret en samlet økonomistyringsmodel.

“Det har aldrig været formålet med dette at lave en erstatning for produktivitetskravet eller en ny økonomistyringsmodel for hospitalerne” siger hun. ”Formålet har været at få erfaringer med at udvikle patientnære effektmål og undersøge hvordan vi kan bruge dem til at følge op på, hvad patienterne får ud af forløbet i sundhedsvæsenet. De oplysninger skal bruges til at udvikle kvaliteten, vurdere om vi kan få bedre effekt ud af de ressourcer vi bruger – også på tværs af sektorer, og til at lære af hinanden på tværs”

”Ligeledes har det været vores ønske bedre at kunne dokumentere, hvordan man kan opgøre omkostninger for et samlet patientforløb – og ikke kun se på de konkrete ydelser. Her har vi i et samarbejde med staten peget på en række forskellige metoder til at opgøre omkostninger for patientforløb, og bl.a. peget på, hvilke potentialer der ligger i den nuværende omkostningsdatabase og hvilke andre metoder, man kan arbejde med”.

Hun vil dog gerne forventningsafstemme:

”Det skal betragtes som en rejse, hvor vi endnu ikke har nået endemålet, men er blevet en hel del klogere på, hvad og hvordan vi skal arbejde med både effektmål og omkostninger fremadrettet. Her glæder jeg mig også over, at vi fra 2019 har fået en aftale om en ny styringsmodel for regionerne (med nærhedsfinansiering) som erstatter produktivitetskravet og bedre understøtter det arbejde”.