Ministerkrav om effektiv CPR-kontrol kan flytte op til en mia. i udligning

Københavns Rådhus torsdag den 26. oktober 2017.

En rundspørge til alle kommuner viser, at to tredjedele ikke har levet op til de krav til CPR-kontrol, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har udsendt. Tal fra kommunernes CPR-registre viser, at den mangelfulde kontrol har medført mellem 20.000 og 40.000 fejlagtigt registrerede borgere. På den måde har omkring 40 kommuner tilsyneladende årligt fået mellem en halv og en hel milliard for meget i udligning.

Af Arne Ullum, [email protected]

Når kommunerne i de kommende måneder opfylder indskærpede krav fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om effektiv og proaktiv CPR-kontrol, så vil det ifølge de tilgængelige tal flytte mellem en halv og en hel milliard udligningskroner mellem de danske kommuner.

Det skyldes, at cirka to tredjedele af de danske kommuner ikke har udført proaktiv og systematisk kontrol med indvandrere. Dermed har der været indregnet mellem 20.000 og 40.000 indvandrere i kommunernes folketal, som retteligt skulle have været slettet.

Det viser en opgørelse, som  NB-Økonomi har lavet på baggrund af en rundspørge til alle danske kommuner og data fra kommunernes folkeregistre.

De mange ekstra borgere er skævt fordelt, dels fordi de alene findes i kommuner med en mangelfuld CPR-kontrol, dels fordi kommuner med uforholdsmæssigt mange indvandrere også vil have uforholdsmæssigt mange fejlregistrerede.

En udregning i en udligningsberegner viser, at den mangelfulde udligningskontrol har betydet, at omkring 40 kommuner har fået mellem en halv og en milliard kroner for meget i kommunal udligning om året, mens der omvendt er knapt 60 kommuner, som tilsvarende har fået for lidt. (se særskilt artikel).

Tallene skal tages med store forbehold, fordi de er baseret på skøn over antallet af fejlregistrerede borgere i fire kommuner, som har ryddet op i CPR-registrene i 2017 og 2018.

Beregningen er baseret på den forudsætning, at alle øvrige kommuner uden systematisk og proaktiv kontrol har samme andel af deres indvandrere fejlregisteret som de fire kommuner havde, inden de ryddede op i deres CPR-registre. Samtidig er beregningen af effekten på udligningen baseret på en række antagelser. (Se særskilt artikel).

Med det udgangspunkt er cirka 680 millioner udligningskroner de seneste år endt i de forkerte kommunekasser.

Hvis man antager, at fejlraten i kommunerne uden en proaktiv og systematisk kontrol med udlændinge kun er på 66 procent af gennemsnittet i de fire kommuner, så er der alene fejludbetalt knap en halv milliard i udligning. Er det omvendt sådan, at kommunerne uden en proaktiv kontrol har 33 procent flere, så er fejlen i udligningen tæt på een milliard kroner.

Svaret kommer i de kommende måneders folketal

Ingen kender svaret på, hvor meget der præcist er fejludbetalt i kommunal udligning. I takt med at kommunerne opfylder en meget klar instruks om skærpet CPR-kontrol, som Økonomi- og Indenrigsministeriet udsendte i sidste måned, så vil tallene vise sig i de kvartalsvise folketal fra Danmarks Statistik.

Reelt er de skærpede krav ikke nye; de har ifølge ministeriets brev fremgået af CPR-loven i mange år. Det nye er, at ministeriet er blevet opmærksom på, at en del kommuners kontrol angiveligt ikke har levet op til lovens krav, og derfor har ministeriet nu indskærpet kravene overfor kommunerne.

NB-Økonomis rundspørge til kommunerne bekræfter, at ministeriets mistanke om manglende CPR-kontrol har været korrekt. Ud af de 56 kommuner, som har svaret, er det kun de 19, som systematisk har kontrolleret bopælsforholdene for udlændinge, efter at de kunne konstatere, at udlændingene i en periode ikke havde haft nogen indkomst.

Hvor dramatiske ændringer, der kan blive tale, om afsløres af tallene fra fire kommuner, som i 2017 og 2018 har indført proaktiv og systematisk kontrol med udlændinge. De fire kommuner slettede i et vægtet gennemsnit 8,8 procent af kommunens indvandrere i 2017 og 2018. Rent teknisk registreres de pågældende som “udvandret før indeværende år”, men det får alene effekt fremadrettet.

Kommunerne vil altid uanset kvaliteten af kontrollen opleve, at man finder indvandrere, som er udvandret i et tidligere år men først opdages senere. På baggrund af data fra en række kommuner, som i flere år har haft proaktiv og systemtisk kontrol med indvandrere, kan denne andel sættes til 2,7 procent målt over de to år.

Dermed indikerer tallene, at kommuner uden en proaktiv og systematisk kontrol i gennemsnit vil finde omkring 6,1 procent af kommunens indvandrere som udvandrede “før indeværende år”, når de indfører den kontrol. som de ifølge ministeriet er forpligtet til ifølge loven. (Se nærmere i artiklen: Sådan har vi gjort).

Får først effekt på udligningen i 2021 og 2022

Selv hvis alle kommuner opfylder de netop indskærpede krav til CPR-kontrollen allerede i år, så vil de afledte fejl i den kommunale udligning først blive rettet i 2021 og 2022.

Det skyldes, at udligningen for 2020, som meldes ud senest 30 juni, vil være baseret på de folketal, som lå første januar i år, og en række sociale kriterier er baseret på CPR-data data fra 2017. Der går altså op til tre år, før en rettelse af fejl i CPR-data slår fuldt igennem i udligningen.

Fejl i beregning af kompensation for udlændinges uddannelse

For at gøre sagen endnu mere kompleks, så har de fejlregistrerede udlændinge haft en betydelig effekt på tildeling af udligning baseret på antallet af borgere med lav uddannelse.

Regeringen besluttede sidste sommer at give 27 kommuner en samlet kompensation på 1,1 milliarder kroner om året i 2019 og 2020, fordi kommunerne mistede det beløb i udligning efter en korrektion af data for udlændinges medbragte uddannelse ved indvandring til Danmark.

Lidt forenklet sagt havde kommunerne fået sociale tilskud til udlændinge med universitetuddannelser, fordi de pågældende fejlagtigt havde talt med i gruppen af borgere med lav uddannelse. Da den fejl blev rettet, mistede de 27 kommuner udligning, som de fejlagtigt havde fået udbetalt indtil da.

Men hele den beregning af de 27 kommuners tab på datarevisionen er formentligt fejlagtig, fordi den for en del kommuner har medtaget tab på udligning, som kommunerne aldrig ville have fået, hvis kommunerne havde overholdt CPR-lovens krav til kontrol med CPR-registeret.

Dermed kan det ende med, at en række kommuner ikke alene uretmæssigt har fået for meget i udligning i en årrække på grund af deres egen mangelfulde CPR-kontrol, men nu også får kompensation for tabet af de for meget udbetalte penge i to år.

Det kan skærpe den konflikt, som har fået 19 kommuner til at anlægge sag mod staten med krav om, at de vil have kompensation for den udligning, som de gik glip af på grund af de fejlagtige data for udlændinges uddannelse – altså blandt de kommuner, som i en årrække fik for lidt i udligning.