Sådan kan 29.000 fejlregistrerede udlændinge flytte cirka 680 mio. kroner i udligning

Del artiklen:
Jordbærplukkere er en af de grupper, som ofte står fejlregistreret i CPR-registeret, fordi kommunerne ikke opdager, at de er rejst hjem igen. (Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix)
Den manglende CPR-kontrol har formentligt betydet, at mellem en halv og en hel milliard udligningskroner er endt i de forkerte kommuner. Læs her, hvordan systemet fungerer, og hvordan vi er nået frem til tallene.

Af Arne Ullum, [email protected]

Den kommunale udligning er grundlæggende baseret på et teoretisk budget for kommunerne, hvor man skaber et gennemsnitsbudget for kommunen ved at sammenholde skatteindtægterne ved en gennemsnitlig skatteprocent og et teoretisk udgiftsniveau, baseret på kommunale antal indbyggere i de enkelte aldersgrupper og deres socioøkonomiske status.

Det betyder, at CPR-registeret er krumtappen for næsten alle data ved beregningen af det teoretiske udgiftsbehov. Derfor får det også betydelige konsekvenser, når kommunernes folketal bliver kunstigt høje på grund af manglende CPR-kontrol.

Normalt kan man ved små ændringer se på den marginale ændring for en kommune – altså på hvor store udgifter en ekstra 20-24 årig eller en borger med lav uddannelse udløser. Men da der her er tale om større ændringer i mange kommuner, så har NB-Økonomi valgt at køre effekterne igennem en udligningsberegner ud fra følgende forudsætninger.

  1. Der er beregnet på tal fra Statsgarantien 2019
  2. Beregningerne er lavet ved at reducere folketallet. Det er nedjusteret i aldersgruppen 20-49, og kun i den aldersgruppe.
  3. Det er forudsat, at andelen af fejlregistreringer er dobbelt så høj i aldersgrupperne 20-24 og 25-29, end i 30-49. Det vil sige at andelen af fejlregistreringerne er blevet vægtet dobbelt så højt i aldersgruppen 20-29, under den antagelse at størstedelen vil være i studiealderen eller i starten af arbejdslivet.

Det socioøkonomiske udgiftsbehov

Derudover har vi forudsat, at de fejlregistrerede udlændinge påvirker det socioøkonomiske udgiftsbehov i relation til  fem af kriterierne:

  1. Det er i beregningen antaget at alle de fejlregistrerede personer indgår i kriteriet 20-59 årige uden beskæftigelse. Årsagen er, at de jo netop ikke længere bor i Danmark og derfor ikke har nogen indtægt. De vil blive registreret som øvrige uden for arbejdsstyrken, og derved pr. automatik indgå.
  2. 25-49 årige uden erhvervsuddannelse er blevet justeret med følgende fradrag:

(antallet af fejlregistreringer x (indvandrere uden erhvervsuddannelse eller uoplyst 25-49 årige / antallet af indvandrere i alt 20-49 årige)). Bemærk, at det er den nye statistik, hvor udlændinges uddannelse skulle være registreret korrekt.

  1. Familier i bestemte boligtyper. Her er det vurderet, at de fejlregistrerede følger statistikken fra Landsbyggefondens årsrapport 2018. Her er det vist, at 33,7% af den almennyttige boligmasse i hovedstadsområdet er besat af indvandrere, 24,1% i Region Sjælland, 29,1% i Region Syddanmark, 29,7% i Region Midtjylland og 20,9% i Region Nordjylland. Det er vurderet, at Bornholms Regionskommune pr. karakteristik mere ligner en nordjysk kommune; den er derfor vurderet til de 20,9%.
    Herefter er det vurderet at den gennemsnitlige familiestørrelse er 1,5 personer pr. husstand. Det vil sige at antallet er hits er nedjusteret således:

(antallet af fejlregistreringer x regional andel af udlændinge i almennyttigt boligbyggeri / den gennemsnitlige familiestørrelse).

  1. Personer med lav indkomst. Her er det vurderet, at 25% af fejlregistreringerne vil tælle med. Dette tal er et skøn baseret på en formodning om en forholdsvis jævn tilflytningsrate, eftersom de fejlregistrerede skal have haft bopæl i landet i de seneste 3 ud af 4 år og have haft lav indkomst i 2 ud af 3 år.
  2. Indvandrere og efterkommere. Det er skønnet, at kun 20% af de fejlregistrerede har en ikke-vestlig baggrund. Dette tal er relativt usikkert, men begrundet i at der på grund af den generelle udlændingekontrol er relativt bedre styr på indvandrere fra ikke-vestlige lande.
  3. Kriteriet udlejede beboelseslejligheder er også blevet vurderet. Det er dog blevet vurderet, at det kun vil være i meget få tilfælde, hvor den eneste registrering på adressen er den fejlregistrerede borger. Det er derimod fundet overvejen sandsynligt, at borgeren blot glemmer at melde udrejse, men at lejligheden hurtigt herefter igen besættes. Derfor vil de udrejste borgere ikke have indflydelse på antallet af udlejede beboelseslejligheder.
  4. Eftersom der er valgt en afgrænsning af borgere på 20-49 årige, vil det ikke kunne have indflydelse på nogen af børnekriterierne. Logikken er her, at det formodes at kommunen relativt hurtigt opdager, at et barn er udrejst, og at børnefamilierne derfor vil udgøre meget lille andel af de fejlregistrerede.

Ovenstående påvirker naturligvis beregningen af sociale udgiftsbehov.
Ligeledes påvirkes de aldersbestemte udgiftsbehov som følge af færre 20-49 årige.

Andre påvirkninger

  1. Eftersom der samlet set vil være færre 20-49 årige, er enhedsværdierne i det aldersbestemte udgiftsbehov opjusteret marginalt, for at det samlede demografiske udgiftsbehov lander korrekt på landsplan, men det medfører forskydninger mellem kommunerne.
  2. Det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger øges, når der er færre indbyggere. Dermed sænkes det strukturelle underskud i pågældende kommuner. Det strukturelle underskud på landsplan henholdsvis i hovedstadsområdet korrigeres derfor.