Bedre Balance: Forslag fra hovedstaden vil give skattestigninger på op til seks pct. i provinsen

En kontanthjælpsmodtager på Lolland kommer ifølge en analyse fra provinskommunerne til at betale mere i marginalskat end end direktør i Gentofte, hvis udligningen fra hovedstaden til provinsen sættes ned til niveauet i 2007, som 34 hovedstadskommuner har krævet. Se effekterne for alle kommuner her.

Af Arne Ullum, arnenb-okonomi.dk

Skatteyderne i Danmarks 43 fattigste kommuner vil få en skattestigning på mellem en og fem procent, mens skatteyderne i Danmarks 21 rigeste kommuner vil få en skattelettelse på mellem en og godt fire procent.

Det er ifølge en analyse fra provinskommunerne i udligningssammenslutningen BedreBalance konsekvensen af det forslag, som 34 hovedstadskommuner har fremlagt for folketingsmedlemmerne i en informationspakke op til Folketingsvalget, og som organisationen har får støtte fra hver tredje folketingskandidat i hovestaden.

Ifølge analysen vil skatteprocenten i Gentofte kommune blive 17,2 procent, mens Lolland vil skulle hæve skatten til 33,2 procent, hvis den manglende udligning skal hentes hjem vi skatten.

“En borger i Gentofte, der betaler topskat, vil herefter betale mindre i marginalskat, end en kontanthjælpsmodtager i Lolland Kommune,” siger Esbjerg borgmester Jesper Frost Rasmussen og Randers borgmester Torben Hansen i et debatindlæg her på NB-Økonomi i dag.

De rige provinskommuner vil vinde på kravet fra hovestaden

De 34 hovedstadskommuner har alene sagt, at “det er vores klare mål, at udligningen sænkes til det niveau, som den var på efter kommunalreformen i 2007,” men ikke hvordan det skal ske.

Analysen fra BedreBalance fortolker kravet fra hovestadskommunerne sådan, at landsudligningen sættes ned til fra de nuværende 61 procent til 24 procent, hvilket vil medføre, at hovestadens betaling til provinsen falder fra de nuværende 14 milliarder til de syv milliarder kroner, som var niveauet i 2007.

Udligningssystemet er skruet sådan sammen, at de penge som er til overs efter landsudligning og tilskud til kommuner med særligt højt strukturelt underskud bliver fordelt ligeligt pr. borger gennem det såkaldte bloktilskud.

Det betyder, at kommunerne lidt firkantet sagt mister udligning svarende til 37 procent af deres strukturelle underskud, men til gengæld får et ekstra tilskud på knapt 5.500 kroner pr. borger.

Det betyder i grove træk, at de kommuner som har et strukturelt undeskud på mindre end 15.000 kroner vil vinde på omlægningen, mens de kommuner, som har et strukturelt underskud på mere end 15.000 taber på omlægningen.

Det er baggrunden for, at de relativt velhavende kommuner omkring Aarhus vil vinde lidt på omlægningen, mens især de rige kommuner i hovestaden med strukturelle overskud bliver de helt store vindere.

Fire Vestegnskommuner er blandt de store tabere

Blandt de helt store tabere er kommuner med lave indkomster og store sociale udgifter, og det vil især sige kommuner i yderområderne og på Vestegnen. Eksempelvis taber Ishøj, Brøndby, Albertslund og Høje-Taastrup alle mere end et skattepoint, hvis man reducerer landsudligningen til 24 procent og øger tilskuddet pr. borger.

De 34 hovedstadskommuner har tidligere foreslået, at de 5-8 fattigste kommuner i Danmark skal have særlig hjælp, hvis man reducerer landsudligningen.

”Sådan som udligningssystemet ser ud i dag, er det også et alt for upræcist værktøj til at løse de 5-8 mest udsatte kommuners problemer. Der bør i stedet overføres færre penge gennem det overordnede udligningssystem og i stedet hjælpe de reelt udsatte kommuner direkte – fx ved at målrette midlerne i ordningen for store strukturelle underskud fremfor at smøre det bredt ud over flertallet af kommuner, som det gøres i dag,” hedder det i et brev fra de 34 hovedstadskommuner til Folketinget i januar måned sidste år.

Det vil hjælpe Ishøj og Brøndby, mens hverken Alberslund eller Høje-Taastrup er blandt de otte fattigste, hvis man måler det på strukturelt undeskud pr. borger.