Kommunale budgetproces er tæt på at blive udskudt med en eller to måneder

Når KL og rergeringsn økonomiske minstre normalt mødes til sættemøde i kommuneforhandlingerne i starten af marts, så har emebedsmændene normalt været igang i flere uger med at forberede forhandlingerne. I år er der end ikke aftalt for dato for sættemødet, og embedsmændene afventer en ny regering efter folketingsvalget. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2017)

Både KL og centraladministrationen forbereder sig på, at hele den kommunale budgetproces bliver udskudt på grund af folketingsvalget. Det vil i givet fald ændre den politiske kalender i alle landets kommuner dramatisk.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

I både KL og centraladministrationen forbereder man sig nu på at udskyde hele den kommunale budgetlægning for 2020 med op til to måneder på grund af det sene folketingsvalg og en eventuel langvarig regeringsforhandling. Det oplyser centralt placerede kilder til NB-Økonomi.

Normalt skal kommunerne have vedtaget deres budgetter senest 15. oktober, men den frist kan i år blive rykket til 15. november eller i værste fald 15. december. Det vil ikke alene påvirke mødekalderen i landets byråd, men også skabe en udfordring for mange kommunale ledere og institutioner, som først vil kende næste års budget meget tæt på starten af det nye år.

Årsagen er, at der reelt ikke kommer gang i forberedelsen af en kommuneaftale, før der er afholdt folketingsvalg og udpeget en ny regering. Centralt placerede kilder i processen oplyser, at der stik imod sædvane ikke er sat gang i forberedelserne af en kommuneaftale på embedsmandsplan, ganske enkelt fordi de politiske rammer først er kendte, når der er valgt et nyt folketing og udpeget en ny regering.

KL’s næstformand Martin Damm udelukker allerede nu et normalt forløb for kommuneforhandlinger.

“Der er tre mulige forløb. Det normale forløb er væk, så kan der komme et 2015-forløb, og så kan der komme et 2019-forløb, som indeholder en udskydelse af budgetprocessen, så den kommer over på den anden side af sommerferien,” siger Martin Damm.

KL frygter 2015-forløb

Efter valget i 2015 – der først blev afholdt 18. juni – valgte man at løse problemet ved, at der i hast blev indgået en aftale om de økonomiske rammer natten til den 3. juli, samtidig med at man udskød forhandlinger om blandt “samarbejdet om effektivisering og digitalisering samt konkrete forslag til regelforenklinger, der giver kommunerne forbedrede styrings- og prioriteringsmuligheder. Udover en liberalisering af planloven kan der bl.a. ses på en forenkling af beskæftigelseslovgivningen.”

KL’s bestyrelse diskuterer i øjeblikket om foreningen skal gentage 2015-processen eller helt enkelt insistere på at få udskudt hele forhandlingen til efter sommerferien.

KL’s topledelse frygter, at politikernes mange valgløfter om bedre kommunal service på ingen måde står i forhold til de økonomiske rammer. Logikken er, at selv om en socialdemokratisk regering giver kommunerne det lovede løft på halvanden til to milliarder kroner, så vil de penge ikke række til både det demografiske pres, manglende politisk opbakning i Folketinget til en hårdere styring af det specialiserede socialområde og en bred vifte af løfter om bedre ældrepleje, bedre folkeskole og flere hænder i daginstitutionerne.

KL’s formand advarede allerede på det kommunale topmøde i marts Folketingets partier mod at udstede løfter om markante serviceløft, fordi han frygtede, at der så ikke ville være økonomi til at dække det demografiske træk.

Martin Damm vil ikke lægge sig fast på nogen af de to modeller.

“KL går efter den bedste aftale,” siger han med henvisning til, at 2015-aftalens økonomiske rammer var ganske gode, men at aftalen kom til at stå i et dårligt lys, fordi regeringen gav indtryk af, at KL havde accepteret det forhadte omprioriteringsbidrag.

Denne gang er frygten lidt den modsatte: At KL indgår en hurtig aftale om de økonomiske rammer med regeringen, som derefter giver vælgerne indtryk af, at kommunerne har lovet at levere serviceløft og stop for nedskæringer på enkeltområder.

Ved at samle hele forhandlingen kan KL bedre sikre, at der er sammenhæng mellem løfterne om bedre service og de ekstra penge i kommuneaftalen. Hvis det sker, vil det i givet fald være første gang, at den kommunale budgetproces bliver udskudt.

Kommunerne har brug for god tid til at fordele service- og anlægsrammen

Fristen for de kommunale budgetter blev oprindeligt sat til den 15. oktober, fordi der skulle være tid til at få trykt og udsendt skattekort på papir til borgerne. Det hensyn er forlængst væk takket være digitaliseringen af Skat, og derfor anses det ikke for et uoverstigeligt problem at udskyde budgetprocessen.

Normalt går der tre og en halv måned fra kommunerne får udmeldt deres tilskud og udligning senest 30. juni, til det endelige budget skal være vedtaget i landets byråd. Hverken regeringen – uanset farve – eller KL har nogen interesse i at stramme den tidsplan for meget.

Det skyldes at kommunerne i den periode skal nå at afstemme deres budgetter, så de samlet set overholder service- og anlægsrammerne. Allerede i 2018 var det en historiske svær proces, fordi kommunekasserne bugner af likviditet, og derfor er kampen om både anlægs- og serviceramme skærpet.

Siden 2018 er kommunekasserne vokset med yderligere cirka seks milliarder kroner på grund af de mange særlige kompensationsordninger begrundet i den manglende udligningsreform. Dermed kan processen internt blandt kommunerne blive endnu sværere i 2019, end den var i 2018.

Både KL og centraladministrationen er meget forsigtig med at oplyse noget om processen, fordi den er afhængig af valgresultatet og enigheden i den politiske blok, som vinder valget. Teoretisk set vil det stadig være muligt at lave en kommuneaftale, hvis der kommer et klart flertal bag en ny regering ved et valg den 26. maj, og vel at mærke et flertal som er enigt om et regeringsgrundlag.

Reelt er der ingen, der tror på den model, fordi der hverken i rød eller blå blok tegner sig et muligt flertal bag partier, som på forhånd har en fælles holdning til indholdet af et regeringsgrundlag. Derfor er frygten, at det kan tage både to, tre og måske fire uger at få dannet en regering.