Her vil politikerne bruge af råderummet

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har med flere udtalelser vist, at det også er borgerlige politikere, som stiller borgerne bedre velfærd i udsigt. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Her er fem områder, hvor politikere fra regering eller opposition inden for de seneste måneder har foreslået udgiftsstigninger.  

Af Uffe Gardel, uffe@nb-medier.dk

Pensionsalder

Det formentlig beløbsmæssigt største område er de forskellige forslag om tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet end hidtil aftalt. Senest har statsminister Lars Løkke Rasmussen foreslået, at den aftalte stigning i pensionsalderen bremses fra 2040, og det kan åbne for en diskussion om pensionsalderen generelt. Konkret foreslog statsministeren, at man enten lader den generelle pensionsalder stige langsommere gør det muligt at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet mod en folkepension. Forslagene fra både statsministeren og S e endnu for ukonkrete til at kunne beregnes, men som illustration af størrelsesordener tjener, at ét års tidligere tilbagetrækning vil bruge 11 milliarder kroner af råderummet.

Mere hjemmehjælp

En rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) konkluderede i februar, at antallet af svage ældre, der modtager hjemmehjælp til praktiske opgaver, er næsten halveret fra 2007 til 2017, samt at hver tiende svage ældre selv betaler for hjælp. Det fik ældreminister Thyra Frank (LA)til at udtrykke sin bekymring for, om de ældre får den hjemmehjælp, de efter Serviceloven har krav på. Den samlede årlige udgift til hjemmehjælp med frit valg af leverandør var sidste år 12 milliarder kroner.

Daginstitutioners normeringer

SF stillede allerede i januar forslag om lovbestemte minimumsnormeringer i dagsinstitutionerne, og børne- og socialminister Mai Mercado (K) lagde i marts i DR op til, at der kunne være noget at diskutere. ”Jeg har da garanteret lagt mig for tæt op ad statistikker og tilfredshedsundersøgelser (…) Jeg må bare konstatere, at den oplevede virkelighed ude hos forældrene, er noget andet,” sagde hun, og siden da er debatten fortsat. SF har beregnet, at det vil koste 1,6 milliarder kroner at indføre en normering på højst tre børn pr. voksen i vuggestuer, og højst seks børn i børnehaver.

Det specialiserede socialområde

Udgiften til det specialiserede socialområde er stor: I 2018 brugte kommunerne 32,7 milliarder kroner på voksne med særlige behov, og 16,2 milliarder kroner på børn med særlige behov. For voksne er de største udgiftsposter botilbud og lignende samt personlig støtte og pasning. Området er præget af en udgiftsvækst, som er svær at kontrollere, ikke mindst på grund af et voksende antal psykiatriske diagnoser. I 2018 blev budgetterne på voksenområdet overskredet med næsten to milliarder kroner eller 6,5 procent. 2019-budgetterne ligger under det faktiske forbrug i 2018.

Der er også et politisk opadgående pres på udgifterne. Allerede i maj sidste år skrev børne- og socialminister Mai Mercado (K) i et svar til en gruppe forældre til voksne handicappede, at hun fandt det ”meget ærgerligt”, at der ikke var lovhjemmel for kommunerne til at betale for overvågning af handicappede, men at hun ikke havde penge til disse ”store ekstra udgifter”.

Et konkret forslag kommer fra Dansk Folkeparti og SF, som i april i et fælles udspil krævede, at unge med handicap skal kunne blive boende i hjemmet, når de fylder 18 år, i stedet for at blive tvunget på institution. Det kan indebære, at kommunale støtteordninger som offentligt betalt overvågning, tabt arbejdsfortjeneste til forældre og aflastning i hjemmet, skal udvides til at omfatte handicappede, som er fyldt 18. Til illustration af udgiftsniveauet tjener, at de samlede udgifter til forebyggende foranstaltninger for børn og unge på fem år er vokset fra godt fire til næsten seks milliarder kroner.

El-afgifter

Skatteminister Karsten Lauritsen (V) sagde i april, at regeringens energiudspil vil indebære lavere afgifter på både almindeligt elforbrug og på el til opvarmning. Det samlede provenu for elektricitetsafgiften er knapt 12 milliarder kroner årligt, hvoraf knapt otte milliarder kroner betales af husholdningerne.

”Afgifter på el til husholdninger er alt for høje, og vi har gode beviser på, at elafgiften bremser den grønne omstilling,” sagde Karsten Lauritzen i slutningen af april på et debatmøde arrangeret af Dansk Energi og nævnte som eksempel en nedsættelse af elafgiften med 20 øre.

Dansk Energi skønner, at en nedsættelse på 20 øre ud over den nedsættelse, der allerede er vedtaget, ved et forbrug på 12 TWh vil koste 1,7 milliarder kroner i provenutab efter tilbageløb og adfærdsændringer.