Nyt udligningskaos: 9. november kl. 08.00 vil effekten af CPR-fejlene for 2020 stå klart

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille mandag den 18 december 2017. Økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har grebet hårdt ind overfor manglende CPR-kontrol i kommunerne. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Allerede i starten af november – knapt to måneder før den første rate af kommunale tilskud og udligning for 2020 udbetales – vil det stå klart, hvor meget en række kommuner taber, som en direkte følge af, at de i modsætning til andre har fulgt CPR-loven og registeret det korrekte folketal.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

Alt peger på, at et nyt udligningskaos vil blive udløst den niende november kl. 08.00. Præcis på det tidspunkt offentliggør Danmarks Statistik de tal, som giver en klar indikation af, hvor store fejl en lang række kommuner har haft i deres indbyggertal på grund af mangelfuld CPR-kontrol.

Tallene vil med stor sikkerhed skabe en ny bølge af utilfredshed med den kommunale udligning, fordi tallene gør det muligt at få en meget klar indikation af, hvor meget en række kommuner får for lidt i tilskud og udligning i 2020, fordi de har fulgt landets love og sikret en effektiv CPR-kontrol.

Modsat vil det også stå klart, at en række kommuner i 2020 og i en række tidligere år har sikret sig ekstra udligning og tilskud, fordi de ikke fulgte lovens krav om CPR-kontrol. NB-Økonomi har tidligere på baggrund af en rundspørge til alle kommuner påvist, at det formentligt er omkring to tredjedele af kommunerne, som har sjusket med CPR-kontrollen og dermed har fået mellem en halv og en hel milliard for meget i udligning og tilskud.

Den kommende indenrigsminister vil altså være i en situation, hvor det står klart, at systemet belønner de kommuner, som ikke har fulgt loven, mens de lovlydige bliver straffet.

Og værst af alt: Det er ikke noget, som alene er sket i fortiden. De fejlagtige tilskud vil først begynde at blive udbetalt knapt to måneder senere.

Her er ministerens tre muligheder

Den kommende indenrigsminister vil stå i et svært dillema. Umiddelbart er der tre muligheder:

  • Ministeren kan vælge at fastholde udmeldingen af udligning og tilskud for 2020, selv om det vil være åbenlyst, at den er tildelt på et forkert grundlag. Udfordringen ved den løsning er, at ministeren skal forklare borgerne i de lovlydige kommuner, at de må leve med mindre velfærd end borgerne i de kommuner, som ikke har overholdt loven.
  • Ministeren kan vælge at genberegne tilskuddene og tage pengene fra dem, som har fået for meget på grund af mangelfuld CPR-kontrol og give pengene til de lovlydige. Det vil umiddelbart udløse kaos i den kommunale budgetproces, fordi kommunerne skal vedtage deres endelige budgetter senest 15. oktober.
    Netop i år er der dog – som NB-Økonomi skrev tirsdag – udsigt til at budgetprocessen kan blive skubbet. Men selv hvis budgetterne skubbes til 1. december, vil det blive en svær proces. Også fordi tallene fra Danmarks Statistik kun giver en klar indikation af effekten af forkerte CPR-tal, men ikke kan give et facit med to streger under.
  • Endeligt kan ministeren vælge den sædvanlige model: At give kommunerne kompensation i form af en såkaldt finansiel overførsel. Umiddelbart er det en nem sag, fordi en finansiel overførsel ikke påvirker det samlede resultat på de offentlige finanser, men modsat vil en sådan kompensation øge de rekordstore kassebeholdninger i kommunerne.

Værre end i 2018

Situationen er om muligt endnu værre end den politikerne oplevede i 2018, da en analyse fra RimeligUdligning.nu afslørede, at en ændret opgørelse af data for de aldersbestemte udgifter havde flyttet 700 millioner i udligningen for 2019.

Sagen dengang handlede om en overset effekt af en ny kontoplan, men alligevel medførte analysen, at et stort antal kommuner fik samlet 700 millioner kroner i kompensation i både 2019 og 2020.

Fejlene i udligningen på grund af de fejlagtige CPR-tal vil blive endnu værre, fordi det er kommunerne selv, som har udløst fejlen. Eller sagt på en anden måde: Det er de lovlydige kommuner, som bliver snydt, mens vinderne er de kommuner, som ikke har gennemført den kontrol, som kræves i CPR-loven.

Understrege kaos i udligningssystemet

Uanset hvad vil sagen yderligere skærpe indtrykket af, at det kommunale udligningssytem er ramt af kaos og tilfældigheder.

For at gøre ondt værre, så vil de nye tal også genåbne striden om kompensation på 1,1 milliard kroner om året til 27 primært hovedstadskommuner, som i 2019 og 2020 får kompensation for det tab af udligning, som de oplever efter en mangel i dataene for udlændinges uddannelse er blevet rettet.

Men de nye data vil med stor sikkerhed vise, at en del af tabet på 1,1 milliard kroner skyldes, at kommunerne har haft for mange udlændinge i deres CPR-register på grund af mangelfuld kontrol.

Det vil formentligt yderligere skærpe utilfredsheden hos en række primært udkantskommuner med, at regeringen valgte at kompensere de storbykommuner, som mistede penge de fejlagtigt havde fået for meget, istedet for at kompensere de landkommuner, som havde fået for lidt i mange år.

Utilfredsheden er så stor, at 19 kommuner helt usædvanligt har valgt at anlægge retssag mod staten.