Forhandlinger om udligningsreform allerede i oktober

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille oplyser, at forhandlingerne om kommunal udligning går igang allerede i oktober. (Foto: Folketingets TV)

Alt er lagt til rette, så forhandlinger om en reform af det kommunale udligningssystem kan gå i gang i oktober. Embedsmændene er angiveligt i fuld gang med at forbedre omfattende oplæg, så den kommende minister efter regeringsdannelse hurtigt kan sætte gang i det afsluttende arbejde.

Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk

En række embedsmænd arbejder i øjeblikket på højtryk for at færdiggøre et nyt oplæg til forhandlinger om en reform af den kommunale udligning allerede i oktober måned. Det skal sikre, at Folketinget kan vedtage ændringer i udligningssystemet tidsnok til, at det kan få effekt i 2021, når en hel række af særordninger udløber.

“Jeg ser frem til at Folketingets partier møder op, når regeringen til oktober genindbyder til forhandlinger om udligningssystemet,” sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bill i et samråd i sidste uge. Og det var ikke en kæk bemærkning fra ministeren om regeringens genvalg, viser samtaler med centrale aktører.

Ud over at finansieringsudvalget i øjeblikket arbejder ud fra et nyt kommissorium, som blandt andet omfatter problemet med fejlregisteringer især i CPR-registret i kommunerne og kommunernes udgifter i den nye sundhedsreform, så arbejder departementet angiveligt også med et større oplæg til den kommende minister.

Flere kilder vurderer samstemmende, at ministeriet også vil arbejde med en bred vifte af scenarier, så en ny minister kan vælge mellem flere mulige ændringer af udligningssystemet, fra en begrænset justering i stil med 2018-udspillet til en bredere reform, som sikrer en mere grundlæggende reform og forenkling af systemet.

En kilde peger på, at ministeriet ville gøre sit arbejde dårligt, hvis de ikke havde lyttet til dels Kristian Jensens udsagn på KØF om en større reform med hjælp til økonomisk udsatte kommuner, Dansk Folkepartis ønske om at starte med et blankt stykke papir og Socialdemokraternes tiltagende interesse for en større reform.

Bunden opgave

Socialdemokratiets kommunalordfører Magnus Heunicke understreger, at partiet anser det for en bunden opgave at reformere udligningssystemet, og at det både er en meget kompliceret og hastende opgave.

“Det skal løses så hurtigt som muligt, men det er en af de allermest komplicerede opgaver i dansk politik. Derfor skal embedsværket være helt klare, alle forslag skal være regnet igennem, og alle fejl i systemet skal være fundet,” siger Magnus Heunicke, der understreger, at han ikke ved præcist, hvad embedsværket sidder og arbejder med.

Finansieringsudvalget er ifølge NB-Økonomis oplysninger i fuld gang med at arbejde ud fra et nyt kommissorium fra ministeren, som beder udvalget se på, i hvilket omfang kommunerne har tilrettelagt deres registrering i blandt andet CPR-registeret for at optimere deres tilskud og udligning. Men derudover er det også en del af Sundhedsreformen, at kommunernes betaling for sundhedsudgifter skal analyseres af finansieringsudvalget.

Sondringen mellem finansieringsudvalget og departementet er lidt kompleks. Selve finansieringsudvalget er en såkaldt selvstændig forvaltningsenhed, og derfor bliver udvalget først formelt aktiveret i relation til en eventuel større reform, når en ny minister har skrevet et kommissorium for et nyt arbejde.

Men det ændrer ikke på, at departementet har til opgave at sikre, at der ligger et velunderbygget oplæg til den nye minister.

Det er tilsyneladende en fælles analyse hos alle om, at udligningssystemet de facto er brudt sammen, som driver ønsket om forhandlinger allerede i oktober. (Se særkskilt artikel om alle problemerne).

Derfor skal der også være en stor reform i pakken

Økonomi- og Indenrigsministeriet har været et centralt placeret ministerium i mange år, og derfor har ministeriet en stor kompetence i at servicere sin minister. Uanset meningsmålingerne, så skal ministeriet forberede sig på en bredt vifte af muligheder i relation til en kommende ministers ønsker til en udligningsreform.

Hvis den siddende minister Simon Emil Ammitzbøll-Bille fortsætter, så vil han med stor sikkerhed fastholde sit ønske om at begrænse ændringerne til en justering af det nuværende system, som ligner den, han foreslog i foråret 2018.

Hvis det bliver en Venstremand, så har finansminister Kristian Jensen allerede på KØF udstukket en klar linje om, at der skal gennemføres en større reform, som hjælper de økonomisk udfordrede kommuner. I så fald kan en nedlæggelse eller større ændring af hovedstadsudligningen komme i spil.

Det mest sandsynlige er en socialdemokratisk minister, hvis man ser på de aktuelle meningsmålinger og Mette Frederiksens klare udmelding om en Socialdemokratisk et-parti regering. Partiet har efter kommunevalget i 2017 i stigende grad bakket op bag de fattige kommuners krav om flere penge, men samtidig er partiets top under et solidt pres fra partiets borgmestre i de store byer og især fra overborgmester Frank Jensen i København. Det vil rette fokus mod en model, som især rammer de rige nordsjællandske kommuner og flytter penge til de fattige kommuner uden at ramme de socialdemokratiske vestegnskommuner og de store byer for hårdt.

Endelig er ministeriet også nødt til at tage højde for et bredt politisk ønske om at forenkle systemet, som stort set har mistet sin legitimitet efter en næsten endeløs række af sager. I den sammenhæng spiller det givetvis også en rolle, at den kommunale udligning har fået en mere markant plads i den offentlige politiske debat – ikke mindst fordi særligt Avisen Danmark og Nordjyske Medier er begyndt at fokusere mere på området.

De store partier har interesse i at tage skraldet allerede i efteråret

Analysen er, at især Socialdemokratiet og Venstre, som begge er regeringsbærende og stærke borgmesterpartier, har en interesse i at lave en så stor og gennemgribende reform, at der kommer ro på området i en årrække. Logikken er, at en udligningsreform altid vil skabe utilfredshed, og derfor er det bedst at tage hele skraldet i efteråret, hvor der formentligt er lang tid til næste folketingsvalg og to år til det næste kommunevalg.

“Hvis der er nogen, der tror på, at man kan blive populær på at lave et udligningsreform, så kan man ikke. Det er helt sikkert, at man får skældud, når man går igang med den bunde opgave,” siger borgmester Martin Damm fra Kalundborg, der både som tidligere formand og nuværende næstformand i KL har fulgt området i mange år.

Trods flere penge bliver det ikke et nulsumsspil

Den kommunale udligning bliver altid omtalt som et svært område, fordi det grundlæggende er et nulsumsspil. Så en gevinst til nogle kommuner vil medføre et tab for en andre kommune.

Men det stigende kaos i udligningssystemet har ændret den præmis, så det reelt bliver opgaven at fordele et minus på mellem 1,5 og seks milliarder kroner – afhængigt af hvordan man regner.

Årsagen er, at staten allerede i 2013 indførte det såkaldte finanseringstilskud, som i de seneste år har været på 3,5 milliard kroner om året, og som eksplicit er givet med den begrundelse, at det skulle kompensere for den manglende reform af udligningssystemet. Derfor gives pengene da også skævt, så den fattigste halvdel af kommunerne får langt størstedelen af pengene.

Da det er et finanseringstilskud, kan kommunerne samlet set ikke bruge pengene, fordi tilskuddet gives oven i service- og anlægsrammen. Men selv om kommunerne samlet set ikke må bruge pengene, så har en række kommuner brugt pengene til at finansere den løbende drift og anlæg. Til gengæld har andre kommuner blot lagt pengene oven i deres opsparing.

Store kassebeholdninger gør det svært at styre samfundsøkonomien

Det er en givet præmis, at finansieringstilskuddet skal falde væk som led i en udligningsreform. Logikken er, at pengene for kommunerne samlet set vil ende som en forøgelse af den i forvejen rekordstore kommunale likviditet.

Derudover har regeringen de seneste år igen og igen indført særlige ekstra finanseringstilskud som kompensation for kaos i udligningssystemet i form af særtilskud til alt fra små ø-kommuner til rige storbykommuner, som er blevet ramt af ændrede data for udlændinges udddannelse.

Samlet løber de ekstra tilskud op i omkring seks milliarder kroner, og det er en tiltagende bekymring på Slotsholmen, at de ekstra særtilskud ender som kommunal likviditet, der vil gøre det stadig sværere at styre samfundsøkonomien.

I forhold til udligningsforhandlingerne er det store problem, at når man fjerner de mange finanseringstilskud, så vil kommunerne samlet opleve et fald i udligning og tilskud på op imod seks millarder kroner.

Umuligt at se bort fra finansieringstilskud i tabeller over effekt for enkelte kommuner

Ved forhandlingerne i 2018 forsøgte økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille at se bort fra effekten af de bortfaldne finanseringstilskud i tabellerne over effekten af de forskellige forslag.

Det lykkedes ikke. Den primære årsag er, at en lang række kommuner rent faktisk har finansieret deres drift og anlæg med pengene. Derfor hjælper det ikke de kommuner meget, hvis de får eksempelvis 30 millioner mere i udligning, men samtidig mister 50 millioner i finansieringstilskud. Så skal der spares.

Socialdemokratiet har tidligere foreslået at skyde 1,5-2 milliarder kroner ekstra ind puljen for at hjælpe en udligningsreform på vej. Men selv det ville ikke opveje kommunernes samlede tab af finansieringstilskud.

Så alt efter hvor mange af finansieringstilskudene man regner med, så vil de kommende udligningsforhandlinger skulle fordele et minus på mellem 1,5 og 6 millarder kroner. Og skal forhandlerne samtidig imødekomme kravet om øget hjælp til de fattigste kommuner, så peger alt på en stor reform, som vil komme til at koste de rigeste kommuner relativt dyrt.

Martin Damm peger på, at politikerne kan bruge finanseringstilskuddet til at skabe meget gode overgangsordninger.

“Man kunne jo bringe de 3,5 milliarder fra finanseringstilskuddet i spil, når man skal indfase en udligningsreform. Så kan de kommuner, som med det nye system får det samme eller mere i udligning, få det med det samme, mens dem der mister kan få en blød landing. Det ville jeg da gøre, hvis det var mig,” siger Martin Damm.

Det samlede billede er derfor, at politikerne står med en hastende opgave, som er ekstremt kompliceret, og hvor utilfredsheden uanset udfaldet vil være stor. Og netop det er blandt de vigtigste argumenter for, at især Venstre og Socialdemokratiet har en interesse i et få løst sagen allerede i efteråret.

 

 


Dokumentation: Kommissoriet om registreringer

Arbejde i Finansieringsudvalget om kommunernes registreringer

Et centralt element i tilskuds- og udligningssystemet er opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov. På baggrund af officiel statistik opgøres udgiftsbehovet, som så vidt muligt skal afspejle de demografiske og socioøkonomiske forhold i kommunen. Det er således vigtigt, at statistikkerne er retvisende.

Nogle af de anvendte statistikker baseres bl.a. på kommunale registreringer, som dermed kan have betydning for fordelingen mellem kommuner gennem tilskuds- og udligningssystemet. Det er derfor relevant at undersøge, om de enkelte kommuner har mulighed for og incitamenter til at ændre registreringer på en ikke tilsigtet måde.

På den baggrund skal et arbejde i Finansieringsudvalget belyse kommunernes registreringer mv. i datakilder, som indgår i statistikker anvendt som grundlag for de årlige opdateringer af tilskuds- og udligningssystemet og vurdere behov for tiltag.

Udvalgets arbejde

Arbejdet forventes at omfatte følgende:

  • Identifikation af de relevante datakilder og vurdering af krav til kommuners registreringer.
  • Vurdering af incitamenter og risiko i forhold til datakvalitet.
  • Vurdering af betydning for udligningen mellem kommuner i forbindelse med eventuelle ændringer i registreringer.
  • I arbejdet tages kontakt med de registeransvarlige myndigheder, dataleverandører og kommuner med henblik på at vurdere krav, fortolkningsmuligheder og praksis i kommunernes registreringer.

I arbejdet kan endvidere inddrages resultater fra andre relevante undersøgelser, og der kan inddrages ekstern bistand.

Anbefalinger

På baggrund af udvalgets analyser skal udvalget pege på, om der er behov for tiltag i forhold til bl.a. krav til kommuners registreringer samt kriterier i udligningen. Hensigten er at sikre, at kommuner kan påvirke grundlaget for tilskud og udligning mindst muligt.

Udvalgets arbejder igangsættes i februar 2019. Arbejdet afsluttes hurtigst muligt og udvalgets afrapportering offentliggøres på ministeriets hjemmeside.