Analyse: Mængden af fejl i udligningssystem hober sig op

Der er bred enighed om, at Folketinget allerede til efteråret skal gennemføre en reform af den kommunale udligning, så ændringerne kan få virkning fra 2021. (Foto: Ritzau/Scanpix)

Se listen over akutte problemer i den kommunale udligning. Listen er vokset markant siden de fejlslagne forhandlinger om en reform af systemet i foråret 2018, og der er nu bred enighed om, at forhandlingerne skal i gang i efteråret – og presset for en stor reform vokser.

Af Arne Ullum, [email protected]

Problemerne med den kommunale udligning betyder, at præmissen hos alle på Christiansborg og i centraladministrationen er, at systemet de facto er i dyb krise, og at det er en bunden opgave for et kommende Folketing at få reformeret systemet.

Da regeringen i februar 2018 offentliggjorde et forslag til ændringer i det kommunale udligningssystem, var der bevidst tale om en mindre justering af den kommunale udligning, som det økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille kaldte det.

Siden da er problemerne med udligningssystemet væltet ud af skabet. Det skaber et stadig større pres for en reform allerede i efteråret 2019. Og det stigende antal problemer i det nuværende system skaber et øget pres for en stor reform.

Her er alle problemerne:

Beskæftigelsestilskud: Fordelingen af det samlede tilskud på cirka 10 milliarder kroner er blevet mere og mere skævt. Aarhus taber eksempelvis over 300 millioner kroner om året.

Pulje for faldende folketal: En særlig pulje fordeler hvert år omkring to milliarder kroner i udligning til kommuner med faldende folketal. Men kriteriet er ifølge finansieringsudvalget blevet meget ustabilt. Årsagen er, at den generelle stigning i folketallet betyder, at færre og færre kommuner deler de to milliarder kroner. Samtidig giver selve den tekniske udregning mærkværdige resultater, så nogle kommuner får flere hundrede tusinde kroner pr. mistet borger. Ydermere betyder de komplicerede regler for tilskuddet, at Frederiksberg og Gentofte vil få omkring omkring 300 millioner fra puljen i 2020.

Udlændingeudligning: En række analyser har vist, at den særlige udlændingeudligning på ialt brutto fem milliarder kroner er dobbelt så stor, som den burde være. En ændring af denne pulje til ramme hårdt i 23 kommuner, som er nettomodtagere af penge fra puljen. Det gælder ikke mindst en lang række hovedstadskommuner, hvis tilskud fra puljen er vokset betydeligt i de seneste år.

Udlændinges uddannelse: 27 primært hovedstadskommuner mister fra 2019 cirka 1,1 milliarder i udligning på grund af reviderede data for udlændinges uddannelse. De kompenseres i 2019 og 2020, men det fortsætter ikke automatisk i et nyt udligningssystem.

Ændrede data for aldersbestemte udgiftsbehov: Fra 2018 blev kommunernes udgifter til pleje af ældre og handicappede skilt ad, og det betød, at det demografiske tilskud til ældre faldt. Det medførte et tab på 700 millioner kroner om året for 85 kommuner. Det har de fået kompensation for. Den gælser ligesom kompensationen for udlændinges uddannelse gælder kun i 2019 og 2020.

Fejl i CPR-registeret:  To ud af tre kommuner har ifølge en opgørelse i NB-Økonomi ikke udført den CPR-kontrol med udlændinge, som Økonomi- og Indenrigsministeriet netop har indskærpet overfor kommunerne. Når det sker, vil folketallet ud fra tilgængelige data falde med mellem 20.000 og 40.000 borgere, og det betyder, at omkring 40 kommuner vil miste mellem en halv og en hel milliard i kommunal udligning, som de uretmæssigt har fået på grund af det fejlagtige høje folketal.

Kommunal medfinansering af sundhedsvæsenet: Fordelingen af den samlede regning på 22,5 milliarder kroner i kommunal medfinansering af sundhedsvæsenet er blevet helt anderledes, end regeringen forventede, da den fra 2018 begyndte at give kommunerne penge til ordningen via det generelle tilskuds- og udligningssystem. Det har medført store skævheder mellem kommunerne – nogen har vundet et årligt tocifret millionbeløb, mens andre har tabt.

Kraftigt stigende forskelle i den sociale og aldersmæssige sammensætning af indbyggerne i kommunerne: Forskellen mellem indbyggernes indkomst, sociale forhold og alder stiger og stiger. Hovedstadskommunerne klager over, at den samlede overførsel af udligning fra hovestaden til provinsen er steget fra syv til 18 milliarder kroner siden 2007. Provinskommunerne klager over, at hovedstadskommunerne skubber alle de sociale problemer ud i landets øvrige kommuner, som mener, at de får alt for lidt i udligning.

Indfasning af de nye ejendomsvurderinger: Fra 2025 skal de nye og markant højere grundvurderinger indfases i den kommunale udligning, og det vil umiddelbart flytte mere end to milliarder kroner ud af en mindre gruppe af hovestadskommuner til primært en række landkommuner i provinsen.

Finansieringstilskud: Kommunerne har siden 2013 fået et særligt finansieringstilskud, som de seneste år har været på 3,5 milliarder kroner. Tilskuddet er givet som kompensation for en manglende reform af udligningssystemet. Set under ét må kommunerne alene bruge tilskuddet til at styrke kassebeholdningen, men for en del kommuner vil en fjernelse af tilskuddet påvirke deres muligheder for at finansiere serviceudgifterne.

Uenighed om kriterierne: Cirka en tredjedel af udgiftsbehovet, som styrer udligningen, beregnes ud fra en række såkaldte sociale kriterier. De er alle beregnet ud fra omfattende regressionsanalyser i 2012, men en række kommuner mener, at kriterierne er blevet skæve på grund af store ændringer i kommunernes befolkningssammensætning.